Prøv avisen
Interview

Når 35 års præsteliv skal pakkes ned

Der flyver mange minder og tanker gennem hovedet, mens Henning Nielsen fylder flyttekasserne og sorterer i sine 350 hyldemeter bøger, som fylder fra gulv til loft i den gamle præstegård i Hyllested. Efter 35 år på stedet går den 68-årige præst på pension. Nu venter børnebørnene på mere tid sammen med morfar/farfar, der flytter til København. – Begge fotos: Lars Aarø, Fokus. Foto: ©Lars AArø

Henning Nielsen har i 35 år været præst i Hyllested på Djursland. Nu går han på pension, embedet nedlægges, og præstegården sættes til salg. Mens flyttekasserne fyldes, dukker minderne op, men også bekymrede tanker om folkekirkens fremtid, hvor både sognepræstens rolle og det teologiske klima er forandret

To velvoksne lindetræer står stateligt foran den gulkalkede præstegård. Det ene har Henning Nielsen selv plantet, da han var ny i embedet, og det gælder også den store eg i baghaven.

”Jeg græder lidt indeni, når jeg sådan står og kigger på alt det, der er vokset op i den tid, jeg har været her. Det er alt sammen noget, jeg skal sige farvel til. Og med netop træerne bliver det så tydeligt, at jeg har været her i sognet meget længe. Faktisk har jeg levet mere end halvdelen af mit liv her i Hyllested,” fortæller Henning Nielsen, da han tager imod i indkørslen.

Han kom hertil i 1982 som helt nyuddannet teolog, og siden har sognet på Djursland og præstegården med de 330 kvadratmeter bolig været ramme for både hans arbejds- og familieliv. Men til august er det slut. Den 30. juli holder den 68-årige teolog sin afskedsgudstjeneste i Ebeltoft, og dagen efter afleverer han nøglerne til både præstegården og de kirker, han har betjent.

I begyndelsen var det kun de to sogne, Hyllested og Rosmus, Henning Nielsen havde som sit præsteområde, men i dag har han kun 10 procent af sit embede her og 90 procent i Ebeltoft, og dermed er det i alt syv kirker, han skal betjene.

Det betyder også, at der nu er endnu flere mennesker at sige farvel til. Endnu flere minder fra området – og spor sat af både ham selv og de sognebørn, han har mødt gennem årene.

”De siger herude i Hyllested, at de kommer til at savne en præst nu. De er ellers ikke de flittigste kirkegængere, men det har betydet noget for sognet, at der var en præst her, når man havde brug for ham. Og jeg har jo nok været en præst af den gammeldags slags. En af dem, der går med til kaffen efter begravelserne og følger op med en samtale et stykke tid efter. En af dem, der bedst kan lide de gamle salmer og ikke er så meget til alternative gudstjenester – og heller ikke har gået på alle mulige kurser i nye tiltag. Jeg véd, hvad jeg kan som præst, og har blandt andet været meget glad for det sjælesørgeriske arbejde med husbesøg og mange gode samtaler,” fortæller Henning Nielsen.

Andre læser lige nu