Prøv avisen
Bedste & værste

Når præster tolker Jesus absurd, kan det godt skurre i ørerne på en historiker

Kristendommen burde ikke forsøge at monopolisere det, som jeg betragter som almindelig god opførsel og almen menneskelig moral, siger Mikkel Andersson. – Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Jesus siger for eksempel, at man skal forlade sin familie. Men præster tolker sig altid væk fra de svære steder i Bibelen, siger journalist Mikkel Andersson

Hvad er det bedste ved kristendommen?

Det er, at kristendommen har udviklet sig i en retning, hvor den har vist sig god til at sameksistere med en verdslig stat. De fleste steder har den været villig til – i nogle tilfælde tvunget til – at lade sig udgrænse fra væsentlige politiske områder og befatte sig med det åndelige. Mange andre religioner er underlagt religiøse lovmæssigheder, som vi ikke ser i kristendommen, nok i høj grad på grund af Det Nye Testamentes flertydighed. Det er ikke dikteret i hverken de fire evangelier eller Apostlenes Gerninger, hvordan vi samfundsmæssigt skal indrette os. Det diffuse spillerum gør, at folk må fortolke sig frem.

Hvad er det værste ved kristendommen?

Det er, at den i lighed med de fleste andre religioner forsøger at monopolisere det, som jeg betragter som almindelig god opførsel og almen menneskelig moral. Den entydige fortælling om, at vores moral og etik er udledt af kristendommen i et 1:1-forhold, og at vi uden kristendommen ikke ville vide, hvordan vi var gode mennesker, holder ikke. Dermed ikke sagt, at vi ville være de samme, hvis man tog kristendommen ud af dansk kulturarv. Bestemt ikke. Men eksempelvis japanere udmærker sig ikke ved at være særligt umoralske og uetiske, selvom de ikke er præget af den kristne kulturarv.

Hvad er det bedste ved folkekirken?

Jeg er meget betaget af de danske kirker, fordi de bærer på fascinerende historiske fortællinger. Jeg bor i Aarhus, og på trods af at jeg er ateist, hiver jeg jævnligt min datter med i Domkirken. Kalkmalerierne fra 1400-1500-tallet af folk i skærsilden og den trefløjede altertavle, som foldes ud til påske, er helt fantastiske. Arbejdet, kærligheden og inderligheden, som er lagt i kirkebygningerne, er rørende, og man fornemmer, hvordan folk generation efter generation har siddet på kirkebænkene.

Hvad er det værste ved folkekirken?

Når præster nyfortolker teksterne ud i det absurde, kan det godt forekomme mig lidt latterligt. Jeg er selv meget interesseret i Jesus som historisk person, hvordan evangelierne blev til, og hvad der ligger bag de her skriftsteders historie. Jesus har sagt, at man skal forlade sin familie og følge ham, og så hører man præster fortælle, at det er allegorisk eller på anden vis skal forstås i overført betydning og bare handler om en sjælelig rejse. Jesus var en historisk person, som havde nogle konkrete synspunkter, man kan rekonstruere dele af. Derfor kan det i hvert fald som historiker godt skurre i mine ører, når fortolkningerne intet har med kilderne at gøre. Men jeg skal ikke fortælle præster, hvordan de skal fortolke kristendommen. Det er mere et personligt irritationsmoment.

Hvad er det bedste ved gudstjenesten?

Det er mange år siden, at jeg har været til gudstjeneste, men da jeg var lille, tog min mormor mig af og til med i Sankt Johannes Kirke på Trøjborg i Aarhus. Jeg kunne godt lide højtideligheden og stemningen med det brusende orgel og salmesang. Det henleder tankerne på de generationer af mennesker, som kirken har haft stor betydning for.

Hvad er det værste ved gudstjenesten?

Det er, at jeg som ateist føler mig som en, der sniger sig ind på andres domæne. Jeg hader at være tilskuer til andres religiøsitet. Kristendommen har en stor betydning for mange mennesker, så jeg føler mig malplaceret, når jeg helt nøgternt sidder og overværer en gudstjeneste. For mig er det forbundet med en følelse af blufærdighed, når andre viser noget inderligt, som egentlig ikke vedkommer mig. Derfor bliver jeg også væk af respekt.

Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?

Der er noget fint over tanken om, at folk lærer at omgås hinanden trods radikalt forskellige syn på verden. I visse bydele i New York lever religiøse minoriteter, endda forholdsvis fundamentalistiske, side om side, men jeg vil sige, at velfungerende multireligiøse samfund desværre er en sjældenhed.

Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?

På verdensplan ser vi eksempler på, at det kan skabe ufred, og mange multireligiøse lande er problemhærgede, fordi opfattelserne af verden er så vidt forskellige. I en dansk kontekst er det værste, at det fører til særlig hensyntagen over for en religiøs praksis, og her tænker jeg navnlig på islam. Man kan godt anerkende folks religion og deres ret til at praktisere den, men i et demokratisk og pluralistisk samfund bør man ikke kunne påberåbe sig særhensyn på grund af sine religiøse præferencer. Jeg synes, at Danmark er et eksempel på, at udtrykket ”kendskab giver venskab” ikke altid holder. Selvom danske og muslimske børn er begyndt at gå på de samme folkeskoler, så er islamdebatten blevet mere markant de seneste 20 år, og kontroverserne er blevet mere og mere udtalte.