Et par går rundt ved en stor sø. De går hver for sig og fortæller skiftevis om deres forhold. De talte ikke med hinanden mere, siger hun. Hun brugte meget tid på sit arbejde, siger han. Ingen af dem vidste, hvad de skulle gøre.
Parret optræder i en video på internettet om den svenske kirkes familierådgivning. Over hele landet har kirken i alt 27 kontorer, hvor svenskere kan komme og få råd og vejledning til at overvinde problemer i parforholdet eller i familien. Det benyttede parret i videoen sig af, hvilket hjalp dem videre.
I stedet for at være på vej mod en separation, var vi på vej tilbage mod hinanden, siger manden i videoen.
Generelt er reaktionerne positive, når der tales om både den svenske og den norske hovedkirkes forebyggende arbejde med familier og par. Begge nabokirker har organiserede indsatser og kontorer, hvilket flere fra det kirkelige danske landskab efterlyser i dagens avis.
LÆS OGSÅ: Kritik: kirken bør opruste samlivsindsats som i nabolande
En af de ansatte, der sidder klar til at tilbyde samtaleterapi, er familierådgiver Margareta Ericsson. I 10 år har hun arbejdet i den svenske kirkes familierådgivning og mødt mange par ligesom dem i videoen på kirkens hjemmeside. Ifølge hende er der ofte tale om problemer som svigt eller utroskab eller kriser hos par, der netop er blevet forældre.
Margareta Ericsson er ikke selv præst, men kan i de enkelte sager vurdere, om hun vil henvise til en decideret præstesamtale. I sit eget arbejde inddrager hun dog også tros- og livsanskuelser, og hun synes, det generelt er vigtigt, at kirken tilbyder sin hjælp ved samlivsproblemer.
Det er vigtigt, at kirken ikke bare er der ved dåb, konfirmation, begravelser og bryllupper. Den skal være der mere end det, og vi i familierådgivningen ser os selv som en del af kirkens diakonale virksomhed, siger hun og tilføjer, at man dog ikke skal have nogen bestemt tro for at få hjælp hos kirkens familierådgivning.
Det første svenske kirkekontor med tilbud om familierådgivning kom i 1954 i Uppsala. Da man i Sverige i 1995 gjorde familierådgivning lovpligtig for alle kommuner, kirkens indsats et vigtigt supplement hertil, og det er det fortsat, siger landekoordinator for den svenske kirkes familierådgivning, Jan Sjögerud.
Kirken har en ambition om at hjælpe i alle livets faser, hvilket også indebærer tidspunkter, hvor livet er hårdt. Der synes vi, familien er vigtig at have fokus på.
Samtaleterapien fra den svenske kirke koster 100 svenske kroner per gang, men gives gratis til dem, der ikke har mulighed for at betale. Selve finansieringen af rådgivningen klarer sognene med hjælp fra kommunerne. Sidste år hjalp kirkens familierådgivning 5500 forskellige svenskere, hvilket ifølge Jan Sjögerud er et nogenlunde stabilt tal.
Hos de norske naboer finder man også kirkelige initiativer for par og familier. Her har Stiftelsen Kirkens Familievern 11 lokalkontor over hele landet, som ifølge den seneste årsrapport behandlede i alt 12.312 sager i 2012. Heraf handlede cirka to tredjedele om familieproblemer og resten om mægling.
Ligesom i Sverige går værnets historie tilbage til 1950erne, hvor det første rådgivningskontor for mennesker med seksuelle, religiøse eller familierelaterede vanskeligheder blev åbnet i Stavanger. Dengang var det præster, der stod for mæglingen og gjorde det frivilligt.
I dag finansieres kontorernes drift af staten, og præster er ikke længere de primære behandlere, fortæller direktør for Stiftelsen Kirkens Familievern, Benita Christensen.
I dag er det psykologer og familieterapeuter, som står for rådgivningen. Præster kan også hjælpe, hvis de tager en familieterapiuddannelse, men af kirkens familieværns 140 ansatte er der i dag to præster med videreuddannelse.
Ifølge Benita Christensen er der heller ikke krav om, at hverken klienter eller ansatte skal være kristne. Klienterne skal ikke møde forkyndelse på familieværnskontoret. Hvis samtalen skal handle om tro, er det ud fra klientens behov og klientens religiøse tilhørsforhold.
Ifølge præst i det norske folketing, Per Arne Dahl, ville den danske folkekirke med stor fordel kunne lade sig inspirere af Norge, som han mener er foran Danmark, når det kommer til konkret håndtering af kriser i samliv og familie.
I dag er der større omsorg for hinanden i befolkningen. Her spiller kirken også sin rolle gennem de mange sognepræster over hele landet, som selv har erfaring fra ægteskab, samliv og familie, som de bruger i det engagement de lægger i den personlige samtale med mennesker i forskellig krise. Her har folkekirken meget større kompetencer, end vi er bevidste om, fordi den både besidder almenmenneskelige erfaringer og trosmæssige erfaringer, som kan hjælpe det enkelte menneske, siger han og tilføjer, at kirkens mål altid har været at være til for barnets bedste, hvilket betyder, at der må sættes ind for at hjælpe voksne til bedre samliv hjemme og på arbejde.Forstander for Diakonhøjskolen i Aarhus og formand for Dansk Diakoni Råd, Jens Maibom Pedersen, mener ikke, at en samlet indsats fra folkekirkens side nødvendigvis er vejen frem.
Det, som mangler, er det omkringliggende samfunds anerkendelse af, at det er et vigtigt felt, og at der derfor skal gives de nødvendige ressourcer til præsterne. Præstearbejdet er jo ikke forskelligt fra så mange andre erhverv og derfor burde man som præst kunne gå til sin arbejdsgiver for at få den økonomiske støtte, så man ikke skal betale af egen lomme, siger han.