Af Anne Korsholm
Bagermester Gerner Pedersen fra Svendborg bager brød søndag morgen og formiddag. Men selvom Gerner Pedersen sjældent har tid til at gå til højmesse, ved han godt, hvordan traditionelle alterbrød smager.
– Det er en lidt flad fornemmelse. Det er noget og alligevel ikke, siger han.
Nu vil bageren og hans 89 fynske kollegaere ændre på den oplevelse. De er på opfordring gået i gang med at udvikle opskrifter på alternative alterbrød: rugkiks, knækbrød og langtidshævede økologiske oldtidsbrød er blot nogle af ideerne, som bliver diskuteret.
– Efter min mening må man gå efter et brød, som er nemt at håndtere. Det skal kunne spises af folk med sukkersyge og proteser, og så skal det smage af brød, siger Gerner Pedersen, som er oldermand i Fyns Stifts Bagerlaug.
Bagernes eksperimenter skal præsenteres, når Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer mødes i juni i Nyborg. Ideen kommer fra sognepræst i Kirke Saaby og medlem af foreningen Poul Joachim Stender, som selv serverer bagerbrød ved alteret om søndagen.
– Som præst er det skønt at holde et godt, lækkert, hudfarvet, duftende speltbrød op foran meningheden, og så bryde det. Man kan nærmest se Jesu legeme blive brudt på korset samtidig. Altergangen bliver en dramatisk gengivelse af korsfæstelsen, og når Jesu legeme bagefter kværnes mellem tænderne og i maven og skaber liv og vækst i menighedens medlemmer, er det stærk symbolik, siger Poul Joachim Stender.
De traditionelle oblater bliver bagt på Diakonissestiftelsen i København.
Hver år laver diakon og daglig leder af produktionen Finn Laugesen tre millioner af de hvide oblater. De er fremstillet af hvedemel og vand i en særlig maskine, som sørger for, at de alle sammen er lige store og har et krucifiks trykt i overfladen.
Finn Laugesen mener ikke, at alterbrødene skal give specielle smagsoplevelser. Tvært imod skal smagen ikke stå i vejen for, at nadvergæsterne tænker på Jesus selv.
– Engang eksperimenterede jeg med at lave glutenfri alterbrød. Jeg bagte alterbrødene med majsmel i stedet for hvede, og alt gik fint. Bortset fra smagen. Da jeg spiste majsoblaterne kom jeg til at tænke på, at de egentlig bare manglede lidt chilidip, siger Finn Laugesen, som ikke synes, at altergæsterne skal få samme associationer. Derfor går han efter så neutral en smag som muligt.
Poul Joachim Stender forstår det ikke.
– I folkekirken bruger vi penge på gode orgler og smukke rum, men lugt-, føle- og smagssansen bliver mistænkeliggjort. Men Bibelens univers er fyldt med beretninger om gode måltider, siger han.
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers formand, Ejvind Sørensen, har ladet sig inspirere af Poul Joachim Stender.
– Jeg synes, det er spændende at bekymre sig om kvaliteten af det, vi spiser i kirken. Jeg tror ikke, at vi i foreningen ligefrem vil anbefale, at de traditionelle oblater bliver udskiftet, men vi vil gerne inspirere til en diskussion om, hvorvidt det er godt nok, som det er, siger han.
På landsforeningens årsmøde skal de 700 deltagere ikke kun smage på brød. De bliver præsenteret for en række madvarer som kendes fra Bibelen: vin, lammekød, figner, granatæbler og retter med korn bliver serveret sammen med Bibelens ofte lyriske og poetiske historier om dem. Poul Joachim Stender kalder det "at huske Gud med maven".
På Diakonissestiftelsen vil man fortsat bage alterbrød i overensstemmelse med traditionen, som kan føres tilbage til det 11. eller 12. århundrede.
– Det er en gammel tradition, og den vil vi følge, indtil folkekirken beder om franskbrød, siger Finn Laugesen.