Hvordan vil du beskrive din tro?
"Min tro er ganske konfliktfyldt. For på den ene side kan jeg ikke helt tro på kristendommen, men på den anden side er der noget i mig, som gør, at jeg går i kirke næsten hver søndag, og sådan har det været siden for et par år siden, hvor en god ven fik mig med til en Søren Kierkegaard-forelæsning, og jeg derefter inspireret af Kierkegaard tog til gudstjeneste i min lokale sognekirke og opdagede, at folkekirken i dag er mere rummelig og spændende, end den var dengang, hvor jeg meldte mig ud for mere end 30 år siden. Trosbekendelsen giver dog stadig ikke mening, men jeg holder meget af velsignelsen, stilheden og bare at sidde i kirken. Prædikenen kan også være god, især når ikke den er så lang, for pusten har det med at gå af den efter tre-fire minutter. Endelig deltager jeg også i mange meditationsgudstjenester, hvor jeg bliver åndeligt opladt."
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
"Det var en julekristendom, hvor vi gik i kirke juleaften og ellers ikke, selvom man i min fars slægt havde været præster så langt tilbage, som vi kan spore anerne. Men min far, der var agronom og arbejdede som redaktør, var ikke interesseret i kristendommen, selvom han lærte os børn Fadervor. Jeg husker dog, at jeg som stor dreng var med til et arrangement, hvor teologen Anna Sophie Seidelin var til stede, og hende sørgede min far for, at jeg fik hilst på. For hun var noget særligt, mente han, og det gjorde et stort indtryk på mig at møde hende, og den dag i dag holder jeg meget af udgangsbønnens ord om ”at gå herfra som et frit menneske”, som hun har skrevet. Den er en af de bønner, som jeg kan bruge til noget."
Hvad har udfordret din tro?
"Selvfølgelig teodicé-problemet, som må optage ethvert tænkende menneske. For det hænger jo ikke sammen, at en almægtig og god Gud kan tillade så megen lidelse i verden. Men omvendt er kristendommen også blot et sammensurium af religioner fra Mellemøsten for 2000 år siden tilsat noget nyplatonisme, så derfor er det ikke så mærkeligt, at sammenhængen kan glippe."
Hvad har formet den tro, du har i dag?
"Det har alle de bøger om historie, filosofi og religion, som jeg har læst, samt alle de samtaler, som jeg har haft med præster og andre, for jeg oplever en stor forskel på, hvad præster tror på, og hvad befolkningen tror på. Præsterne tror således ikke nær så meget på en Gud og et evigt liv, som folk i al almindelighed gør, nok fordi præsterne er intelligente mennesker, der har gennemskuet evangelierne som for eksempel Thorkild Grosbøll, som jeg føler mig meget på linje med. Men alligevel støtter jeg folkekirken, for den betyder, at vi slipper for fanatikere som dem, man ser i USA, og så må man finde sig i, at præsterne i folkekirken ikke er ærlige omkring, hvad Luther egentlig mente og sagde. For hvis de var det, ville det skræmme folk endnu mere væk fra kirken og fratage de fleste troende det håb og den trøst, som også ligger i religionen, for eksempel når vi taler om det evige liv. Selv tror jeg ikke på det, tværtimod er det okay for mig, at det hele er slut en dag."
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
"På mange punkter lever jeg og min kone et liv, der minder om mange andre pensionisters med en velfungerende økonomi og et ditto helbred. Vi laver god mad, rejser en del, passer børnebørn, læser og går til koncerter, især med klassisk musik. Men så gør vi også noget andet, da vi er aktive i den lokale sognekirke, hvor vi ofte står for maden i forbindelse med børnegudstjenesterne. Jeg bager i forvejen alt vores brød herhjemme, så det er helt naturligt at bage – også til kirken, hvor mit brød ofte bruges som nadverbrød i forbindelse med børnegudstjenester. Selv går jeg dog aldrig til nadver, da jeg opfatter det som den rene kannibalisme, hvilket, sammen med at Luther støttede fyrsterne, var årsagen til, at jeg oprindeligt meldte mig ud af folkekirken. Jeg er i det hele taget ikke særlig glad for Luther, mens jeg har det noget bedre med Jomfru Maria. Ja, jeg har skrevet tre nye versioner af Ave Maria-bønnen, som blev opført i vores lokale sognekirke, hvilket var meget stort."
Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
"Det er den amerikanske lyriker Walt Whitman, som skrev de mest vidunderlige digte, der berører mig gang på gang. Hans liv var også meget specielt, da han dels arbejdede i et ministerium i Washington, og dels var plejer under Den Amerikanske Borgerkrig. Men sådan er tilværelsen, ingen ved, hvad der sker, og vi må bare møde tildragelserne, som de kommer, hvad jeg har erfaret fra mit eget liv, hvor jeg kun var i starten af 20’erne, da jeg mistede mine forældre, som ikke blev særligt gamle. Det var en kaotisk tid, der heldigvis endte lykkeligt med, at jeg mødte min kone og blev far til tvillinger."
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
"Det er mere en erkendelse end et råd, men det virker alligevel og går ud på, at hvis der er et problem i dit liv, som du ikke kan gøre noget ved, så skal du lade være med at prøve. Det har altid virket for mig, som for eksempel da jeg fik en blodprop for fire år siden, og da jeg for et par år siden en nat vågnede med så store smerter og så megen hjerteflimmer, at jeg måtte vække min kone og sige, at nu stiller jeg vist træskoene."