En arbejdsgiver bliver nødt til at tage ansattes religiøse overbevisning alvorligt. Det står klart, efter at Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelser i to sager, hvor religiøse lærere er blevet fyret for ikke at ville efterkomme ledelsens krav.
Den ene sag handler om en lærer på en privatskole. Læreren var tilknyttet Jehovas Vidner og ønskede derfor ikke at deltage i skolens juletræsdans og foreslog ledelsen, at hun kunne tage en feriedag eller udføre andet arbejde på dagen. Ledelsen holdt dog fast i, at der var mødepligt på dagen, og læreren blev derfor fyret, da hun ikke mødte op.
I den anden sag ønskede en idrætslærer på et gymnasium ikke at deltage i et åbent hus-arrangement på en lørdag. Læreren tilhørte trossamfundet Syvende Dags Adventistsamfundet, der anser lørdag for helligdag. Også her førte fraværet til, at læreren blev afskediget.
Men i begge sager var fyringerne udtryk for forskelsbehandling på grund af tro eller religion, lyder det fra Ligebehandlingsnævnet, der kalder sagerne for principielle.
Afgørelserne er interessante, siger Tine Birkelund Thomsen, specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder. Det skyldes ikke mindst, at det ifølge hende er første gang, at Ligebehandlingsnævnet behandler sager, hvor en arbejdstager bliver afskediget for at nægte at deltage i en bestemt arbejdsopgave på grund af religion.
”De to sager viser, at ansattes religiøse overbevisning vejer tungt på arbejdsmarkedet. Og at arbejdsgiver kan have en pligt til – inden for rimelighedens grænser – at forsøge at imødekomme de særhensyn, ansatte måtte have på grund af deres religion.
Det vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af sagen. I de to sager virker det til, at arbejdsgiverne ikke har indgået i en dialog om en løsning,” siger hun.
I Syvende Dags Adventistkirken er man godt tilfreds med Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Det siger Lasse Bech, der er præst og trossamfundets talsperson i forhold til religionsfrihed.
”Vores medlemmer vælger typisk job, hvor der normalt ikke er åbent i weekenden, for eksempel skoler og uddannelsesinstitutioner. Derfor er det positivt og vigtigt, at vi får bekræftet, at det bør være muligt at finde en løsning, hvor man ikke arbejder om lørdagen,” siger han.
Lasse Bech forklarer, at det sker en til to gange årligt, at de har sager, hvor det fører til problemer med en arbejdsgiver, at et medlem ikke vil arbejde på en lørdag.
”Men det er yderst sjældent, at det er kommet til en fyring,” siger han.
Set fra et arbejdsgiversynspunkt kommer sagerne dog næppe til at få den store betydning, vurderer Flemming Dreesen, ansættelsesretschef hos Dansk Arbejdsgiverforening.
”Jeg tænker ikke sagerne som noget særligt, for vi har virkelig ikke mange af den slags konflikter på det private arbejdsmarked. Og vi har været opmærksomme på i mange år, at man ikke skal forskelsbehandle på grund af religion, og indholdet af disse to sager er almenviden, vil jeg sige,” siger han.
På samme måde er juraprofessor ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher ikke specielt imponeret over afgørelserne. Hun hæfter sig især ved, at nævnet i en af afgørelserne lægger vægt på, at to andre ansatte i modsætning til læreren fra Jehovas Vidner godt kunne få lov at blive væk fra juletræsdansen på grund af henholdsvis ferie og et dårligt knæ.
”Det er en besynderlig sammenligning, for der er stor forskel på ikke at kunne deltage på grund af sit knæ og ikke at ville deltage på grund af sin religion. Jeg synes, at argumentationen i sagerne er så svag, at det bliver interessant at se, om de får nogen særlig betydning. Ud fra argumentationen er det i hvert fald svært at se, hvorfor de skulle være principielle,” siger hun.
I sagen om læreren fra Jehovas Vidner blev hun tilkendt en godtgørelse på 12 måneders løn, mens læreren fra Syvende Dags Adventitskirken fik ni måneders løn. Parterne har nu mulighed for at bringe sagerne videre for en domstol.