Prøv avisen
Spørgsmål&svar

Naser Khader: Nogle gange rammer loven mennesker, der intet har gjort galt

Naser Khader er integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti og har været med til at udarbejde flere love mod religiøs ekstremisme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skærpede regler for donation til trossamfund har ramt den katolske kirke i Danmark hårdt. Men en af lovens ophavsmænd, Naser Khader (K), mener, at loven er nødvendig

Hvad har I i regeringen håbet på at få ud af det skærpede økonomiske tilsyn med trossamfund uden for folkekirken, herunder begrænsningen af muligheden for at modtage anonyme donationer?

Vi vel gerne undgå, at suspekte personer, organisationer og såkaldte velgørenhedsfonde støtter op om ekstremistiske ideologier i Danmark. Vi kan ikke hindre, at der er folk fra udlandet, som støtter trossamfund i Danmark. Men det, der er vigtigt at få styr på, er, hvem der er afsenderen, og hvad pengene bruges til. Målet er, at vi skal hindre finansieringen af ekstreme ideologier, der forstyrrer den offentlige orden. Det er for eksempel et problem, at den næststørste moské i Danmark igennem fonde bliver styret af præstestyret i Iran. Det betyder, at de har en bestemt dagsorden.

Nu nævner du som eksempel en moské. Er det specifikt de muslimske trossamfund, I vil have en større kontrol med?

Jeg har ikke hørt om problemer i forhold til buddhistiske templer eller jødiske synagoger. Der, hvor vi har oplevet problemer, har været i forhold til muslimske trossamfund. Men det er sådan, at hvis man skal gå efter problemer i en bestemt gruppe, så er man nødt til at lave generel lovgivning.

I Kristeligt Dagblad har man kunnet læse, at den nye lovgivning har store økonomiske konsekvenser for den katolske kirke i Danmark, mens for eksempel Dansk Islamisk Center fortæller, at man ikke har mærket noget til den. Rammer loven så rigtigt?

Det er ikke godt, hvis det rammer katolikkerne. For der har ikke været problemer med den katolske kirke. Men nogen gange går det ud over nogen, som ikke har så meget at gøre med hensigten med lovgivningen at gøre. Et andet eksempel kunne være 24 års-reglen, der blev lavet for at beskytte unge piger mod tvangsægteskaber og endte med at genere mange andre. Også dem, der bare fandt kærligheden i udlandet. Vi gjorde det svært for dem, selvom de intet havde at gøre med tvangsægteskaber. Sådan er det, når vi lovgiver i Danmark.

Når lovgivningen har store konsekvenser for andre end dem, den var tiltænkt at ramme, giver den så mening?

Vi kan ikke sige, at den her lov ikke gælder for katolikkerne. Det ville være imod Grundloven. Loven bør også ramme dem, der bliver finansieret af de ekstreme ideologier og regimer. Men vi kender ikke resultatet endnu, for loven er kun lige blevet vedtaget. Derfor synes jeg også, at det er for tidligt at konkludere noget.