Prøv avisen

Nederlag i retten indsnævrer rammer for gudstjenesten

”Der er tale om en sag, som det kræver en stor fortrolighed med gudstjenesten at afgøre. Derfor er det også påfaldende, at det, de kirkelige vidner har sagt, er blevet affejet. Det er for mig at se konsekvensen, når et kirkeligt vokabularium møder et sekulært retsvæsen,” siger tidligere biskop Karsten Nissen om byrettens afgørelse. Arkivfoto. Foto: Leif Tuxen

Tirsdag tabte to københavnske kirker en principiel retssag om deres brug af musik. Påfaldende, hvordan de kirkelige vidners forklaringer er blevet affejet, lyder det fra tidligere biskop. Dommen kalder på en definition af gudstjenesten fra folkekirken selv, siger teologiprofessor

Det kan virke absurd at sætte en dommer til at bestemme, hvad en gudstjeneste er. Og at den dommer så samtidig vælger den stik modsatte konklusion af den, flere præster og en biskop kommer frem til, gør ikke situationen mindre besynderlig.

Men det er ikke desto mindre, hvad der er sket i en principiel retssag om brugen af musik i kirker, som sluttede tirsdag i Københavns Byret. I sagen havde foreningen Koda stævnet Trinitatis Kirke og Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, for ikke at betale Koda-afgift til kunstnere i forbindelse med optrædener ved kirkernes natkirke-gudstjenester. Gudstjenester er fritaget for afgiften, men Koda mente, at der indgik så meget musik i flere af de to kirkers arrangementer, at de bedre kunne betegnes som koncerter end gudstjenester.

Og dette har Koda nu fået rettens ord for.

”Efter en samlet vurdering finder retten, at det væsentlige ved natkirkearrange-menterne er musikken, og at arrangementerne i ophavsretslovens forstand ikke kan anses som gudstjenester, hvor religiøse handlinger eller ritualer er det væsentlige,” lyder det i dommen.

Byretten har lagt vægt på vidneforklaringerne fra natkirkedeltagere og optrædende musikere, som ikke opfattede arrangementerne som gudstjenester. Og man har også lagt vægt på, hvordan der er blevet reklameret for natkirkearrangementerne. Samtidig fandt retten ikke, at det ved forklaringerne fra kirkernes repræsentanter og ansatte blev bevist, at de konkrete arrangementer, som sagen vedrører, har haft en ”gudstjenstlig karakter”.

Når tidligere biskop Karsten Nissen læser domsreferatet, synes han ellers, at argumenterne fra de kirkelige vidner er fornuftige. Han har tidligere fulgt med i flere sager, hvor staten har taget stilling til teologiske anliggender, men har ikke før oplevet, at selve gudstjenesten blev bedømt.

”Der er tale om en sag, som det kræver en stor fortrolighed med gudstjenesten at afgøre. Derfor er det også påfaldende, at det, de kirkelige vidner har sagt, er blevet affejet. Det er for mig at se konsekvensen, når et kirkeligt vokabularium møder et sekulært retsvæsen,” siger han.

Karsten Nissen finder det samtidig underligt, at retten nu har defineret, hvad en gudstjeneste er eller ikke er. Og han har svært ved at se, hvad dommen kan betyde for de mange andre gudstjenester, der også indeholder lange og afgørende musikalske indslag.

”Det er jo ifølge gældende ret sådan, at præsten har vid frihed til at tilrettelægge særlige gudstjenester, der adskiller sig fra de helt ordinære. Den frihed er væsentlig, da sogne og præster er meget forskellige. Man holder natkirke på en måde i København og en anden i Viborg, og det skal der være plads til. Men den frihed lader nu til at være indsnævret.”

Sagen kan dog også ses som udtryk for, at folkekirken har interesseret sig for lidt for at definere, hvad gudstjenester er. Det siger Svend Andersen, der er tidligere teologiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Selskab for Kirkeret.

”Hvis ikke det var for det økonomiske aspekt i denne sag, havde vi formentlig aldrig fået den større diskussion om, hvorvidt arrangementerne her er gudstjenester eller ej. For selvom de alternative gudstjenesteformer breder sig, foregår der i dag mange ting i kirkerne, som ingen har været interesserede i at spørge til de kirkelige aspekter af. Men nu er spørgsmålet oppe, og det ville være logisk, hvis nogen så dette som en anledning til at afklare spørgsmålet om, hvad en gudstjeneste er,” siger han.

Hverken Trinitatis Kirke, Vor Frue Kirke eller Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen ønsker at udtale sig om dommen, før de har drøftet, om den skal ankes. Hos Koda glæder markedschef Camilla Kjær Hejselbæk sig til gengæld over afgørelsen.

”For os har det været en principiel sag, da vi finder det fuldt ud rimeligt, at kirkerne betaler efter samme regler som andre, der holder koncerter. Vi har medlemmer, der har følt, at der mere var tale om en koncert end en gudstjeneste, og nu har vi også rettens ord for det,” siger hun og tilføjer, at sagen næppe vil få store økonomiske konsekvenser for andre kirker, da 30 af de 34 kirker, der har natkirke herhjemme, allerede betaler Koda-afgift.

Der er tale om en sag, som det kræver en stor fortrolighed med gudstjenesten at afgøre.

Karsten Nissen, tidligere biskop