Nej til blod - en hjertesag for Jehovas Vidner

Jehovas Vidners nej til blod har betydet, at flere af dem har mistet livet i Danmark. Ifølge Jehovas Vidner selv er forholdet til Gud større end livet. Men døden kan måske undgås i fremtiden, for nye metoder - som behandling med epo - bliver efterhånden brugt

Jehovas Vidner siger nej tak til blodtransfusion. I stedet er man begyndt at behandle dem med epo.
Jehovas Vidner siger nej tak til blodtransfusion. I stedet er man begyndt at behandle dem med epo. . Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Det er ikke kun Bjarne Riis og andre cykelryttere, der har brugt det – dopingmidlet epo. Læger bruger i stigende grad epo i deres behandling af patienter, og særligt bruges behandlingen til Jehovas Vidner, der af religiøse årsager ikke må modtage blod. For epo, også kaldet erythropoietin, øger dannelsen af de røde blodlegemer, som transporterer ilten rundt i kroppen.

På Rigshospitalet oplyser klinikchef og overlæge ved Anæstesi- og Operationsklinikken Torben Callesen, at hospitalet har en vejledning for, hvordan Jehovas Vidner, der nægter at modtage blod, kan behandles med epo. Det samme finder man på flere andre hospitaler – blandt andet Århus Univer-sitetshospital.

Ifølge Henrik Schmidt, overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling ved Odense Universitetshospital, behandles Jehovas Vidner med epo, så snart der er behov for det – både før og efter operationen, hvis blodprocenten er lav. Han påpeger, at man inden for de seneste 10 år bruger behandlingen med epo betydeligt mere end tidligere:

"Det har noget at gøre med, at man er blevet mere opmærksom på, at det er bedre at få egne blodlegemer end fremmede blodlegemer."

Ifølge ham har omkring fem Jehovas Vidner mistet livet de seneste fem-ti år i forbindelse med operationer på hans afdeling, fordi de ikke har fået tilført blod. Men som loven er, kan en patient nægte behandling, og derfor mener han, at man skal tage hensyn til patientens valg om ikke at få blod - også selvom det koster livet. Han er godt klar over, at der er andre metoder, man kan bruge i stedet for blod - men de fleste er ikke nogle, man benytter sig af i Danmark:

"Der findes kunstige blodprodukter, som man kan give til Jehovas Vidner, der er i akut behov for blod. Men de er ikke tilgængelige i Danmark. Dem skal man have i eksempelvis USA. De er ikke specielt gode, for de kan ikke på samme måde transportere ilt, som de røde blodlegemer kan."

På flere hospitaler i Danmark bruger man den såkaldte Cell-Saver, som opsamler blodet under operationen og giver det tilbage til patienten efter filtrering og centrifugering.

Og det er en metode, som trossamfundet Jehovas Vidner er yderst opmærksom på. Det fortæller Gerhard Nielsen, sekretær i Jehovas Vidners Hospitalsinformation, som har til formål at oplyse hospitaler om Jehovas Vidners forhold til blod. Her tager fem kontaktudvalg på hver otte til ti Jehovas Vidner ud til hospitalerne i de fem regioner, hvis Jehovas Vidner som patienter har brug for hjælp til at finde læger, der kan bruge alternativer til blodtransfusion.

Gerhard Nielsen peger på, at Jehovas Vidners nej til blod hænger sammen med, at de "tager Bibelen alvorligt", fordi Jehovas Vidner tror, at forholdet til Gud er større end livet. Ifølge ham "ved skaberen bedst" - også selvom det kan koste livet at sige nej til blod. Og vælger man at modtage blod, er man ikke velkommen i trossamfundet Jehovas Vidner:

"For så lever man ikke efter Bibelen. Man kan heller ikke ryge, leve utugtigt eller gå i krig, hvis man er et Jehovas Vidne."

Dog er der gradbøjninger af, hvornår man kan få blod - er det eget blod, og har det kun har forladt kroppen kortvarigt, er det som regel o.k.:

"Mange vil sige ja til en operation, hvor læger foreslår at bruge en Cell-Saver, fordi man beholder blodet i et lukket kredsløb, hvor det kortvarigt er ude af kroppen. Nogle Jehovas Vidner forstår det meget bogstaveligt – hvis blodet er løbet ud af kroppen, skal det blive ude. Men der er nok grænser for, hvor bogstaveligt mange læser Bibelen."

Ifølge religionssociolog og forsker i Jehovas Vidner Annika Hvithamar fra Syddansk Universitet er det et "maksimalistisk livssyn", som ligger til grund for den måde, Jehovas Vidner forholder sig til blod på:

"Det er det modsatte af et ?minimalistisk syn?, som definerer de mange kulturkristnes livssyn, hvor det kun er ganske få elementer af livet, der er bestemmes af religion. For Jehovas Vidner er religionen altafgørende for deres liv. Det vil majoriteten af befolkningen finde problematisk. For der er en risiko for, at man dør, når religionen bestemmer alt."

Gerhard Nielsen har ikke noget overblik over, hvor mange Jehovas Vidner der er blevet behandlet med epo. Men Niels Borregaard, professor på Rigshospitalet, Hæmotologisk Klinik, hvor patienter med blodsygdomme behandles, påpeger, at klinikken behandler Jehovas Vidner med epo, når det er nødvendigt, og det er den metode, man hovedsageligt bruger i Danmark til behandling af Jehovas Vidner, fortæller han. I større mængder kan det give øget risiko for blodpropper:

"Men der er ikke stor risiko ved at behandle med epo, for det er en specifik behandling, og der gives ikke overdosis på cykelrytterniveau. Det er ikke sådan, at man strutter af blod, når vi behandler med epo," siger Niels Borregaard, der dog peger på, at der er store problemer, når Jehovas Vidner har leukæmi og nægter at få blod. For de vil hverken behandles med røde blodlegemer eller blodplader, som man giver for at få blodet til at størkne:

"I mange tilfælde skal patienterne have blodplader for at undgå, at de forbløder. Ved kemoterapi, når vi skal helbrede akut leukæmi, slår kemoen dannelsen af røde blodlegemer og blodplader ihjel i stykke tid. Der har man behov for tilførsel af begge dele. Ellers risikerer man at få en hjerneblødning eller anden alvorlig blødning."

Han har ikke været i en situation, hvor Jehovas Vidner er døde, fordi de har nægtet behandling med blod. Men det kan sagtens ske, fortæller han:

"Jeg har stået i en situation, hvor vi har haft Jehovas Vidner, der har nægtet behandling med blod, hvor vi er kommet igennem uden at give blodtransfusioner. Men der er en betydelig risiko".

schnabel@kristeligt-dagblad.dk