Prøv avisen

New age er storbyernes religion

Olav Hammer forsker i religion, men opfatter sig selv som rationalist. Endnu har han ikke mødt noget, som fik ham til at tilslutte sig en tro.

HVOR GR GRNSEN? Patriarkat, dogmer og struktur tiltrkker ikke moderne mennesker, men new ages dynamik passer til storbyboere

New age er ikke en teologi eller en trosbekendelse. New age er en dynamik, som priser det alternative og kulturkritiske. Mens folkekirken og til dels kristendommen ofte ses som dogmefyldt, patriarkalsk og firkantet, er new age pluralistisk, demokratisk og dogmefri - i hvert fald iflge tilhngere af new age. Og dem er der efterhnden s mange af, at de trods new ages indbyggede oprr er ved at blive en del af kulturen hos middelklassen i verdens storbyer.

- New age er frst og fremmest et fnomen fra den vestlige verden, men efterhnden er new age ved at blive et globaliseret middelklassefnomen. Man kan for eksempel g ind i en alternativ boghandel bde i Europa og i en storby i Sydamerika og se den samme type bger, siger ph.d. Olav Hammer, der er lektor ved Institut for Filosofi og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Kristeligt Dagblad har opsgt Olav Hammer for at f afgrnset, hvad det er for en religion, som bde kan tale om reinkarnation, tro p ufoer og gre traditionelle kristne symboler som Jomfru Maria til sine eller brug af bn og engletro til en del af sin religionsudvelse.

Den 45-rige lektor har forsket i new age i en rrkke og blandt andet skrevet bogen P jagt efter helheden. New age. En ny folketro?, som er oversat til dansk. Olav Hammer er svensker, men blev i januar ansat ved universitetet i Odense efter nogle r som adjunkt ved Amsterdams Universitet.

Han har med egne ord hrt og set utrolige ting i religise miljer, men det har aldrig overbevist ham om, at han selv skulle tro p noget overnaturligt. I stedet kalder han sig en rationalist med hang til enkle forklaringer, og han er samtidig fascineret af mange menneskers evne til at lade sig overbevise om nsten hvad som helst.

- Ingen kan definere, hvad new age-troen indeholder. Men i stedet for at definere new age som en teologi kan man se new age som en dynamik. New age er et milj, hvor man er ben over for alt, som er anderledes, kulturkritisk og alternativt. Mske er man selv interesseret i healing, mens astrologi ikke siger en noget srligt. Alligevel oplever man strre fllesskab med en astrolog end med en traditionel naturvidenskabeligt orienteret lge. Nr organiserede former for religion, som folkekirken, holder sig til bestemte tekster og traditioner, s kan new age kendes p holdningen hvis det virker, er det fint.

Illusion om tro

Det kan lyde som en meget overfladisk religion, og sdan er new age ogs ofte blevet beskrevet i for eksempel kirkelige kredse, men iflge Olav Hammer brer vores protestantiske kultur p en illusion om, at tro er noget dybt indre, mens religion for de fleste mennesker blot er en mde at tale og praktisere p.

- New age tager afstand fra frdige mder at tnke p, strengt videnskabelige undersgelser og definitioner. New age fremhver derimod nysgerrighed, benhed og tolerance som vigtige kvaliteter, siger Olav Hammer.

Han kalder new age en religion, fordi man taler om eller praktiserer noget, der refererer til en usynlig verden. Det er religist set med antropologiens briller, som Olav Hammer alts gr brug af. Men new age er samtidig en religion uden en teologisk elite, som kan sige, hvad der er new age, og hvad der ikke er.

- New age er en folkelig mde at gre noget p, en mde at tale p og eksperimentere p. Der er en lille gruppe, som for eksempel ved en masse om astrologi p hjt niveau, mens mange flere tror lidt p astrologien og bruger den - for eksempel som en hurtig forklaring. Det er ikke unaturligt, at de blev skilt, for han er jo jomfru, og hun er skorpion, kan nogen finde p at sige ved en skilsmisse, siger Olav Hammer og drager en parallel til det kirkelige univers.

- Den kristne teologi har en lang historie, men mange kalder sig kristne eller beder fadervor uden at kende store teologer som Bultmann eller Kierkegaard.

Set udefra kan new age virke som et enormt sammensurium, hvor man ukritisk har plukket ls fra buddhisme, indianer-ritualer eller tro p krystallers kraft. Men udplukkene er nje udvalgt. Ikke af en teologisk elite, men gennem det ganske bestemte st briller, new age-tilhngerne brer. De er vestlige foruden at sidde p storbyens middelklasse.

- Demokrati er for eksempel vigtigt. Ligestilling prioriteres. Egen erfaring er meget vsentlig. Man vlger gerne fra srligt flerkulturelle tankemder. For eksempel er Dalai Lama meget populr, fordi han er en meget kumenisk buddhist, mens andre buddhistretninger aldrig vil blive en del af new age. I virkeligheden dyrker de allerfleste buddhister i verden relikvier af Buddha, afdde munke eller lamaer, men den praksis tager man ikke til sig i new age. Man kan lide bestemte indianske og keltiske ritualer, men alt er filtreret gennem Vesten, siger Olav Hammer.

Kristendom fylder mere

Da Olav Hammer i 1997 fik udgivet P jagt efter helheden. New age. En ny folketro? skrev han, at new age-tilhngerne sjldent bruger ordet Gud. Det har siden ndret sig. Kristendommen med dens begreber, symboler og praksis fylder mere og mere i new age-miljet. Men er new age ved at blive kristen?

- New age bruger kristne ord og er blevet mere positiv over for kristne tekster. Men den kristendom, som praktiseres, er ikke den kristendom, mange i Vesten troede p for nogle r siden. Det handler snarere om, at new age har udvidet sit repertoire og ikke lngere opfatter grnserne mellem religioner som fornuftige, siger Olav Hammer.

Han fortller om en international bestseller, Conversation with God (p dansk: Guddommelige samtaler), hvor forfatteren Neale Donald Walsch angiveligt taler med Gud.

- Men den Gud, han taler med, ligner ikke en konventionel Gud. For eksempel siger Gud, at man kan opleve en ndelig virkelighed, men ikke beskrive den i doktriner. S sprger forfatteren, hvordan man s skal forst Bibelen, og Gud svarer, at den ogs bare er en masse ord.

- Men hvad er der s tilbage af den traditionelle kristendom? siger Olav Hammer.

I fremtiden vil vi se mindre og mindre til new age, mener han. Ikke fordi der bliver mindre af den slags religisitet, men fordi den i endnu hjere grad bliver en del af mainstream-kulturen, og dermed nrmest usynlig.

Allerede nu kan man se det i boglader rundtomkring i verdens storbyer.

- Flere alternative boghandler har svrt ved at overleve, simpelthen fordi de almindelige boglader forhandler prcis de samme bger, siger Olav Hammer.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

Bl Bog

Bl Bog

Olav Hammer fdt 1958 i Gangkofen, Vesttyskland. Naturvidenskabelig-matematisk gymnasium i Bruxelles. Studier ved Lunds universitet i sprog, humaniora og edb. Datalog og selvstndig erhvervsdrivende. Studier i religionshistorie ved Lunds Universitet i 1989. Blev Ph.D. i 2000 p en afhandling og to bger om new age. 2001 ansat som assistant professor i religionsvidenskab ved Amsterdams Universitet. 2004 ansat ved Syddansk Universitet som lektor.

Serie

Hvor gr grnsen?

Megen ny ndelighed trkker p kristne symboler, og mange mennesker sammenstter deres private tro og blander anden religisitet med bde kristendom, kirkegang og samtaler med sogneprsten. Men hvor meget kan kirken favne, og hvor skal grnsen mellen kristendom og anden tro sttes? Det stter Kristeligt Dagblad fokus p i en rkke artikler, hvoraf de tidligere har vret bragt 16.4., 17.4. og 19.4. Med et netabbonement kan alle artikler i serien lses p adressen www.kristeligt-dagblad.dk.