Hvad er det værste ved folkekirken?
Det værste er, at den kan være tilbøjelig til at miste den åbenhed, en folkekirke bør have per definition. Man kan opleve, at den får karakter af en loge, der ikke er for alle og enhver. Det sker der, hvor den livsødelæggende pænhed har fået overtaget og kastreret livet omkring kirken."
"At den slags ukristelighed kan forekomme, må skyldes en svaghed i kirkens opbygning. Folkekirken bør være et sted, hvor man færdes lige så selvfølgeligt som på en banegård.
LÆS OGSÅ: Anne Sophia Hermansen: Folkekirkens indbildskhed er det værste
"Det kan også forekomme pinagtigt, når folkekirken forsøger at lefle for tidsånden. Tidsånden er en flygtig og foranderlig størrelse, og det må et tempel netop ikke være. Vel er der ingen grund til at tro, at Gud foretrækker orgel frem for elguitar, men det er bare ikke det, det drejer sig om. Biografer og teatre kan måle deres succes i antallet af publikum. Kirken skal bare være der også som et kulturelt manifest.
Hvad er det bedste ved folkekirken?
Det er, at den har alle muligheder for at blive folkets kirke, og jeg tror, at vi altid vil have brug for en kirke, et tempel. Jeg ser den som et optimalt værn mod fundamentalistisk og sekterisk betændelse. Vores religiøse trang er et stærkt menneskeligt vilkår og har været det så langt tilbage i tiden, man kan spore. At ville udrydde den religiøse trang hos mennesker forekommer mig lige så håbløst som at ville udrydde trangen til sex.
LÆS OGSÅ: Arno Victor Nielsen: Jeg befinder mig bedst hos de business class-kristne
"Jeg ser gerne en konstruktion med moske og kirke under samme tag. Tænk, en meningsfuld fest, der kunne blive i det fælles menighedslokale ind imellem de hellige handlinger: Goddag, Muhammed, sæt dig ned. Har I haft en god fredagsbøn?
Hvad er dit eget forhold til folkekirken?
Jeg er døbt, konfirmeret og medlem af folkekirken. Dog slider jeg ikke meget på den. Jeg kommer der mest til bryllupper og begravelser. Den kirkelige begravelse er i øvrigt en meget smuk og livsbekræftende handling. Sidst jeg var der, var, da vi begravede vores lokale vognmand. Kirken var fuld af glade syndere. Han var en god og munter mand.