”Gud, hvorfor mig? Jeg stoler på dig og tror på dig. Hvad vil du have jeg skal gøre?”
Sådan beder en nigeriansk kvinde, der arbejder som prostitueret i København, til Gud. Når hun har svært ved at se en mening med sit liv som sexarbejder, kan hun klage sin nød til Gud og spørge ham, hvorfor han ikke anviser hende en vej ud af den fastlåste situation.
Men når hun har klaget sin nød, er der noget indeni, der siger hende, at sådan må hun ikke tænke, og hun begynder i stedet at bede Gud om nåde og takke ham for, at hun overhovedet er i live.
”Du er en levende Gud. Du har gjort meget. Du har gjort det før, og jeg ved, at du vil gøre det igen,” kan hun finde på at sige.
I morgen begynder der i Nigeria en konference om sexhandel og ulovlig migration, som er arrangeret i et samarbejde mellem den internationale trosbaserede alliance MeCAHT, det nigerianske center mod menneskehandel Naptip og danske frikirkers paraplyorganisation Kirkernes Integrations Tjeneste. Sidstnævnte har de seneste år arbejdet for at hjælpe de primært nigerianske menneskehandlede sexarbejdere i Danmark ved sammen med Vesterbro Sogn og flere fri-kirker at støtte caféen Night Light Café i København. Caféen drives primært af frivillige og har åbent én nat om ugen, hvor de handlede kvinder i prostitution får tilbud om samtale, bøn, mad, drikke og kreative workshops.
Kirker og kirkelige organisationer har ikke bare en diakonal forbindelse til kvinder, der er ofre for menneskehandel. Troen er nemlig vigtig for mange af de nigerianske kvinder, der tager imod det kirkelige cafétilbud.
Det kunne Sigrid la Cour Sonne, der i dag er sognepræst i Hans Tausens Sogn i Odense, konkludere, da hun for nogle år siden undersøgte nigerianske kvindelige sex-arbejderes tro og deres forhold til Bibelen. I otte måneder lavede hun etnografisk feltarbejde i Night Light Café for at lære kvinderne og deres bibelbrug bedre at kende, hvilket blandt andet resulterede i citaterne fra den nigerianske kvinde øverst i artiklen. Sigrid la Cour Sonne førte flere natlige samtaler med kvinderne om deres tro og yndlingstekster fra Bibelen.
”Mange af kvinderne kan deres yndlingssalmer fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente udenad og bruger den som en personlig bønnebog og en kilde til håb. I salmerne finder de sprog for den smerte og kamp, som de går igennem, og mødet med Gud i salmerne kan fastholde dem i troen på, at de grundlæggende er noget andet og mere end blot sexarbejdere på et fremmed kontinent,” siger Sigrid la Cour Sonne, som blev overrasket over, hvilke tekster kvinderne især er optagede af, og hvordan de bruger dem.
”Kvinderne foretrækker andre tekster end dem, som omhandler prostituerede. De opfatter tilsyneladende sexarbejde som forkert kristeligt set, men de er mere optagede af personlig fremdrift og af at forsørge deres familie. Det vejer tungest for dem. De bruger Salmernes Bog som en slags bønnebog, de kan ty til, når de selv mangler ord, og der tjener til at fastholde en følelse af en nærværende Gud,” siger Sigrid la Cour Sonne.
Kvinderne har typisk deres favoritsalmer, som de spejler deres livssituation og følelser i. En kvinde bruger for eksempel salme 23, fordi den bekræfter hende i, at Gud ser den lidelse, som hun gennemgår.
”Du passerer gennem dødens dal, men frygt ikke, for Guds kærlighed er med dig. Tro ikke, at Gud ikke er med dig. Han er der og beskytter dig, han leder dig væk fra enhver fristelse. Du ved, at Gud har set, at dette vil komme til at ske i dit liv,” forklarer hun om sin forståelse af salmen.
”Kvinderne er i Europa på egen hånd og usynlige i den forstand, at de lever under radaren som illegale sexarbejdere. Men i salmerne bliver de mindet om, at de alligevel har et vidne til deres prøvelser, nemlig Gud,” siger Sigrid la Cour Sonne.
Den måde at bruge Bibelen på er meget typisk blandt nigerianske kristne, forklarer Niels Kastfelt, der er lektor ved afdeling for kirkehistorie på Københavns Universitet og ekspert i kristen-muslimske relationer i Nigeria.
”Det er meget almindeligt blandt kristne i Nigeria at læse Bibelen konkret og bruge den som en nøgle til at forstå sit personlige liv. I det hele taget spiller Bibelen en meget stor rolle, og mange, også unge, har Bibelen med sig overalt og kan desuden store dele af den udenad. Det er helt naturligt for en nigerianer at gribe til Bibelen i en krise- situation,” siger han.
Det billede bekræfter lederen af Night Light Café, Karin Kjærgaard:
”Kvinderne er dybt traumatiserede og har ofte været udsat for misbrug allerede som børn og unge i Nigeria. Men troen styrker dem til at udholde den ørkenvandring, de oplever at være midt i. De kan bryde ud i bøn og lovsang til Gud af taknemlighed over at være i live. De siger typisk, at de ikke vil bede Gud om tilgivelse for deres synder, fordi de ved, at de om et øjeblik går på gaden og gentager deres handlinger. Men de tror på, at Gud elsker dem alligevel. Den tro vil vi gerne dele med dem, og vores andagter i caféen er fulde af liv, fordi kvinderne har så nært et forhold til Bibelen.”
Sigrid la Cour Sonne forklarer, at kvinderne i Night Light Café er meget optagede af fortællingen om Israels udfrielse fra Egypten, og de sammenligner deres egen situation med jødernes 40 år i ørkenen. Kvinderne bruger dog primært beretningen som et billede på deres individuelle situation og lader ifølge Sigrid la Cour Sonne ikke til at opfatte sig som del af en kollektiv gruppe af sexarbejdere. Dette hænger muligvis sammen med, at de fleste er tilknyttet forskellige pinsekirker i deres hjemland, som er karakteriseret ved en karismatisk, stærkt individualiseret tro, hvor den enkeltes mulighed for fremgang og velstand begynder med en omvendelse.
Niels Kastfelt bekræfter, at pinsekirkerne, som har spredt sig i Nigeria siden 1970’erne og især har været i kraftig vækst siden 1990’erne, typisk lægger stor vægt på den stærke personlige tro som forbundet med fremgang og succes. Det kan give styrke og håb, men også skabe social isolation og underminere den kollektive handlekraft, vurderer han.
”Denne fremgangsteologi har en indbygget nedgangs-teologi, som indebærer, at den enkelte føler sig ansvarlig for sin egen ulykke og tænker, at når det går mig dårligt, må det skyldes, at min tro ikke er stærk nok. Det kan gøre det svært at bekæmpe for eksempel social ulighed og fattigdom via en kollektiv indsats. Kvinderne i sexindustrien vil sikkert typisk ikke se sig selv som ofre for menneskehandlere og alfonser og for en kollektiv uretfærdighed, men bebrejde sig selv for deres situation.”
Sigrid la Cour Sonne gen-kender dette hos kvinderne i Night Light Café.
”Hvis man skal anlægge et kritisk blik på deres brug af salmerne, kan man pege på, at deres teologi savner et samfundsperspektiv. Deres fokus er på individuel fremgang for dem selv og deres familier, og de virkede generelt ikke interesserede i at identificere sig med en særlig etnisk, social eller national gruppe. De fokuserer ikke på ligelig fordeling af ressourcer, men taler ud fra et individualiseret evangelium, hvor den enkelte skal sætte sin lid til Gud for derigennem at blive udfriet,” siger hun.
Karin Kjærgaard oplever også, at kvinderne har svært ved at forestille sig en fremtid med større social lighed og bedre muligheder i Nigeria.
”Vi vil gerne hjælpe dem tilbage til Nigeria, hvor vi kan tilbyde safe houses (sikre opholdssteder, red.) og støtte til at finde uddannelse og arbejde. Men for dem repræsenterer Nigeria alt andet end håb, så det er svært at åbne deres sind for den mulighed. Så i mange tilfælde må vi nøjes med at tilbyde dem et knus, en kop te og en toast og et sted, hvor deres tro kan få lov at udfolde sig,” siger hun.