Der finder ”et folkemord” på kristne sted i Nigeria, alt imens landets regering og det internationale samfund har travlt med at kigge den anden vej.
Sådan lyder det i et opråb fra en række kirkeledere i det vestafrikanske land, efter at mindst 86 mennesker, flertallet kristne, i slutningen af juni blev dræbt under angreb på en række landsbyer i den centrale del af landet.
Såvel nigerianske som internationale medier rapporterer, at det angiveligt var halvnomadiske muslimske kvæghyrder fra landets store etniske gruppe af fulaniere, som stod bag angrebene.
”Få stoppet disse meningsløse blodsudgydelser i vores land og undgå en tilstand af anarki,” lyder kirkeledernes indtrængende opfordring blandt andet i den amerikanske avis The Christian Post.
Det blodige angreb er blot det seneste i en meget lang række angreb og sammenstød, som har kostet titusinder af menneskeliv og drevet langt flere på flugt i de seneste to årtier. Der findes ingen præcise tal, men internationale menneskerettigheds- og hjælpeorganisationer anslår, at antallet af døde ligger et sted mellem 20.000 og 60.000.
Der hersker også usikkerhed om antallet af døde i år. Mens kirkelederne i Nigeria sætter antallet af dræbte kristne til mindst 6000, anslår den internationale menneskerettighedsorganisation Amnesty International, at 1823 mennesker er blevet dræbt siden årets begyndelse.
Sikkert er det dog, at antallet af angreb på kristne og antallet af dræbte kristne er vokset markant i de senere år. Nigeria er et land med en meget sammensat befolkning, der taler knap 500 forskellige sprog og tæller omkring 250 etniske grupper. I den nordlige del af det store land er befolkningen primært muslimer, mens befolkningen i den sydlige del af landet primært er kristne.
De muslimske fulaniere er en af de største stammer i landet og har traditionelt levet i den nordlige del af Nigeria. Men i takt med at gentagne tørker har forvandlet græsningsarealer til ørken og udtørret søer og vandløb, er de halvnomadiske kvæghyrder rykket længere sydpå i jagten på græs og vand til deres kvæg.
Dermed er de rykket ind i den overvejende kristne del af landet, hvor mange er småfarmere og lever af at drive landbrug.
Til trods for, at de nigerianske kirkeledere i The Christian Post udlægger landets kristne udelukkende som ofre, så peger internationale iagttagere og medierapporter på, at virkeligheden er mere sammensat.
Således stod småfarmere fra den etniske gruppe bachama, hvoraf 92 procent er kristne, bag et andet nyligt angreb i landet, hvor seks mennesker blev dræbt og syv såret. Volden begyndte, ”da bachamafarmere stoppede fulanihyrder i at lade deres kvæg græsse på en mark uden for landsbyen”, siger Othman Abubakar, en talsmand for politiet, til nyhedsbureauet AFP.
I marts rapporterede den nigerianske avis The Vanguard, at 20 fulaniere var blevet dræbt, og i januar og februar rapporterede en række medier, hvordan en folkemængde i det centrale og overvejende kristne Nigeria brændte syv muslimer ihjel. Rapporter som disse er ikke enestående.
Internationale iagttagere peger også på, at de kristne småfarmere har slået sig ned i de såkaldte græsningskorridorer, som fulanikvæghyrderne officielt fik tildelt i 1965 med det formål at sikre deres frie bevægelse og livsform.
Ifølge landets lovgivning har fulanierne dermed ret til at bevæge sig ind på dele af småfarmernes jord. Men fordi lovgivningen aldrig er blevet implementeret, og Nigerias befolkning er blevet tredoblet siden 1965, skærpes konflikterne mellem de halvnomadiske kvæghyrder og småfarmerne om retten til jord i disse år, lyder det fra forskere og internationale iagttagere.
Konflikten udspringer ikke af religiøst tilhørsforhold, men af en svag regering, fattigdom, befolkningsvækst, sammenstød mellem to forskellige livsformer – og ikke mindst klimaændringer. Det vurderer Olalekan Adekola, der er ph.d. i nigerianske institutioners håndtering af konsekvenserne af klimaændringer og lektor i geografi ved det britiske St. John’s University i York. Han er selv kristen, født og opvokset i Nigeria og har ad flere omgange lavet feltarbejde i den nordlige del af landet.
Olalekan Adekola peger på, at Nigeria strækker sig over 1000 kilometer fra et frodigt tropisk syd og op til grænsen af Sahara-ørkenen mod nord. Klimaændringer betyder, at ørkenen i disse år rykker sydpå i landet, og i kombination med talrige angreb fra den yderligtgående islamistiske terrorgruppe Boko Haram har denne udvikling fået de muslimske fulaniere til at søge længere mod syd.
”Og jo længere de kommer mod syd, jo flere kristne er der blandt den fastboende befolkning,” siger han.
Småfarmerne er dybt afhængige af deres afgrøder for at overleve og forsøger typisk at beskytte markerne mod fulaniernes løsgående kvæg. Blandt andet ved at skyde kvæget eller stjæle og sælge det, fortæller Olalekan Adekola. Fulaniernes standard-reaktion er at angribe det pågældende lokalsamfund. Men – det gør de også, hvis der er tale om et muslimsk lokalsamfund, understreger Olalekan Adekola:
”Derfor udvikler angrebene sig til en ond cirkel af gengældelsesangreb. Den type sammenstød har længe fundet sted i den nordlige del af landet, hvor de døde primært er muslimer. Men dem hører vi ikke så meget om i de nigerianske medier, som er baseret i den sydlige del af landet og overvejende kristne,” siger han.
Dog er det ”sandsynligt”, medgiver Olalekan Adekola, at fulanierne ikke lige så hurtigt griber til vold, når muslimske småfarmere stjæler eller skyder deres kvæg, ”fordi de har nemmere ved at nå frem til en ikke-voldelig forståelse”, siger han.
Samtidig har den nigerianske regerings manglende handling og kommunikation om volden og drabene direkte ”forværret de etniske og religiøse mistanker og adskilt parterne yderligere”, konstaterer lederen af menneskerettighedsorganisationen Global Rights Nigeria, Abiodun Baiyewu:
”Den religiøse dimension bliver udnyttet, fordi det ikke er lykkedes regeringen at skabe sikkerhed, til trods for at så mange er døde,” siger hun til den amerikanske avis The New York Times.
Nigerias kirkeledere afviser imidlertid, at angrebene på landets kristne samfund skulle være ”sammenstød” mellem småfarmere og halvnomadiske hyrder:
”Hvordan kan der været tale om ’sammenstød’, når én gruppe vedholdende angriber, dræber, lemlæster og ødelægger; og den anden gruppe vedholdende bliver dræbt, lemlæstet og får deres kirker ødelagt?”, spørger de i pressemeddelelsen.
Det mest presserende problem er, at volden og drabene ikke har nogen som helst konsekvenser for gerningsmændene, påpeger den nigerianske menneskerettighedsaktivist Sarli Sardou Nana:
”Hvis ingen bliver arresteret, hvis ingen bliver retsforfulgt, så tænker folk: ’Vi bliver nødt til at forsvare os selv’,” siger han til den tyske radiostation Deutsche Welle.