Prøv avisen
Spørgsmål svar

Niveauet af sekularisering i Vesteuropa er unikt

Neha Sahgal. – Foto: Pew Research Center

Den kristne identitet har stadig stor betydning for europæerne, ikke mindst i politiske debatter. Det siger viceforskningsdirektør hos analyseinstituttet Pew Research Center Neha Sahgal, der står i spidsen for undersøgelse

Neha Sahgal, det er første gang, at Pew har set så grundigt på religion i de vesteuropæiske lande. Hvilke større ligheder og forskelle har studiet vist, hvis I sammenligner det med jeres tidligere studier af andre dele af verden?

Niveauet af sekularisering i Vesteuropa er unikt. Det vil man nok forvente, hvis man sammenligner med Afrika og Latinamerika, men det er også unikt, når man sammenligner med et andet land, som har oplevet sekularisering, nemlig USA. Andelen af amerikanere, som nu siger, at de ikke har nogen religion – og dermed enten er ateister, agnostikere eller uden nogen særlig tro – er nu på størrelse med andelen i Tyskland og meget gennemsnitligt for de vesteuropæiske lande. Men Vesteuropa er stadig meget mere sekulært end USA. Det vil nok ikke komme som en stor overraskelse, at vesteuropæere er mindre religiøse end amerikanere, men det er interessant, at amerikanere uden tilknytning til religiøse organisationer i nogle tilfælde er mere eller lige så religiøse som vesteuropæiske kristne.

Det lader stadig til, at kristendommen spiller en stor rolle for de fleste europæere. Hvad skyldes det?

Ja, det er slående, at religiøs identitet stadig spiller en rolle, og at religiøs tro stadig findes i et af de mest sekulariserede områder i verden. Årsagen kan være en kombination af mange ting. Vi kan se, at folk, der ser sig selv som kristne, har en religiøs tro, selvom den måske ikke er den traditionelle kristne tro, og mange tror på Gud, selvom de ikke går i kirke regelmæssigt. Der er flere af de regelmæssige kirkegængere, der tror på den bibelske Gud, mens der blandt de ikke-praktiserende er flere, der tror på en højere magt eller åndelig kraft. Så den kristne identitet forbindes stadig med noget religiøst, ligesom den også forbindes med et nationalt tilhørsforhold og kulturforståelse.

Sekulariseringen af Europa har længe været en fremherskende diskurs. Kan man konkludere fra resultaterne, at denne diskurs er utilstrækkelig eller forkert?

Jeg vil ikke sige, at det er forkert, at sekulariseringen vokser i Europa, for i stort set alle lande er sekulariseringen klar. Der er flere mennesker, der ser sig som ikke-religiøse, end andelen, som blev opdraget ikke-religiøst. Men det ville være forkert at sige, at kristen identitet ikke har nogen betydning i Europa i dag. Selv blandt dem, der har lagt praksis bag sig, har kristendommen fortsat betydning, og det på en måde, der har konsekvenser for relevante debatter i nutidens Europa.”

En stor andel danskere siger, at de er kristne, men ved I, hvad de forstår ved kristen? Er ordet religiøst, kulturelt eller nationalt?

Den største andel af danskerne er ikke-praktiserende kristne. Det er over halvdelen af befolkningen, og det rejser spørgsmålet om, hvad kristen identitet betyder i Danmark i dag. Vi kan se, at den religiøse identitet er betydningsfuld for gruppen og en vigtig markør. Men gruppen lader også til at være påvirket af nationalistiske holdninger og holdninger til indvandring, hvor kristne lader til at være mere negative.

Vi kan se, at folk, der ser sig selv som kristne, har en religiøs tro, selvom den måske ikke er den traditionelle kristne tro, og mange tror på Gud, selvom de ikke går i kirke regelmæssigt.