Richard Nixons liv og karriere gik fra den ene yderlighed til den anden. Toppen nåede han, da han blev valgt som USA's præsident. Bunden, da han blev tvunget til at trække sig fra præsidentembedet som følge af Watergateskandalen. Et britisk dokumentarprogram i to dele afslører ukendte sider af en af det 20. århundredes mest omdiskuterede politikere
Richard Nixon er blevet sammenlignet med en mangesidet krystal, nogle sider lyse og skinnende, andre mørke og dystre. Han var dybt følelsesmæssigt forbundet med sin mor, som han så op til som en helgeninde. Han blev opdraget til hendes moralske standard, men endte med at vokse op som et paradoks. Han talte om lov og orden, men havde tidligt omgang med kriminelle. Han prædikede åbenhed og ærlighed, men var selv nærmest tvangsløgner.
Richard Nixon blev født i 1913 i Californien. Hans forældre tilhørte den lavere middelklasse, men et højt ambitionsniveau og en utrolig arbejdsevne førte ham hurtigt til tops i amerikansk politik. Livet som offentlig person faldt ham ikke let. Han var genert og utilpas ved mange mennesker. I 1940 giftede Richard Nixon sig med Pat Ryan, men fra begyndelsen var det klart, at ægteskabet kom i anden række efter hans politiske karriere.
I begyndelsen af 1950'erne blev Nixon Dwight Eisenhowers vicepræsident, og allerede på dette tidspunkt var folk tæt på ham bekymret over hans næsten maniske arbejdsomhed, der blandt andet skyldtes søvnløshed og smerter i ryggen. Han led af voldsomme humørsvingninger, som hans kone Pat tidligt lærte at frygte. En ven introducerede ham til lægen Arnold Hutschnecker, der i adskillige år havde beskæftiget sig med følelsesmæssige forstyrrelsers påvirkning af helbredet. Dr. Hutschnecker har som alle læger tavshedspligt i forhold til sine patienter, men at han var alvorlig bekymret for sin patients mentale tilstand kom til udtryk efter præsidentvalget i 1960, som Nixon tabte til John F. Kennedy med få hundredtusinde stemmer. Dr. Hutschnecker skrev, uden at nævne navne, en aviskommentar, hvor han plæderede for at alle kandidater til landets højeste embede burde gennemgå en psykologisk test inden edsaflæggelsen.
I løbet af Nixons sidste år på præsidentposten var regeringsmedlemmernes bekymring over hans psykiske tilstand så stor, at han reelt, uden at vide det, blev frataget retten til at trykke på den røde knap, der kunne udløse en atomkrig, ligesom mange af hans beslutninger lige så stille blev omgået. Sigende for præsidentens mentale tilstand, der af og til nærmede sig paranoia, er det også, at indbruddet i det demokratiske partis hovedkvarter i Watergatebygningen skete på et tidspunkt, hvor Nixon førte i alle meningsmålinger op til præsidentvalget i 1972.
DR 2 onsdag kl. 23.30