Nogle egyptere er mere lige end andre

Egyptens kristne koptere kæmper stadig for ligestilling

Mohammed Ahmed Hegazys beslutning om at forsøge at få sin konvertering fra islam til kristendom anerkendt af det egyptiske retssystem i 2007 anses for at være en af de mest omdiskuterede sager i løbet af de seneste år. Hegazy tabte retssagen og har siden været tvunget til at holde en meget lav profil af frygt for overgreb mod ham. --
Mohammed Ahmed Hegazys beslutning om at forsøge at få sin konvertering fra islam til kristendom anerkendt af det egyptiske retssystem i 2007 anses for at være en af de mest omdiskuterede sager i løbet af de seneste år. Hegazy tabte retssagen og har siden været tvunget til at holde en meget lav profil af frygt for overgreb mod ham. --. Foto: Tara Todras-WhitehillReuters.

Til trods for, at Egyptens kristne koptere har samme etniske baggrund som resten af befolkningen, og at de taler arabisk som det muslimske flertal, nyder de ikke samme rettigheder.

Det gælder ikke kun den omdiskuterede paragraf 2 i den egyptiske grundlov, hvor islamisk lov anses som hovedinspiration til landets lovgivning, og som derfor forbyder muslimer at konvertere til kristendom.

Selvom de egyptiske myndigheder ofte fremhæver som et eksempel på vellykket sameksistens mellem muslimer og kristne, at der er koptiske medlemmer i samtlige politiske partier, oplever koptere i nutidens Egypten stadig ofte diskrimination på en række områder. Dette til trods for, at paragraf 40 i den egyptiske grundlov i modsætning til paragraf 2 lover ligestilling mellem alle egyptere uanset køn, religion og hudfarve.

I Egypten støder koptere stadig på problemer, når de forsøger at få adgang til højere uddannelse. Ofte bliver ledige pladser prioriteret til muslimer. I det egyptiske militær sker det samme, når koptiske officerer forsøger at opnå topposter, og på det sociale plan ser mange koptere deres sager syltet, når det gælder statstilskud.

Hertil kommer, at den koptiske kirke i årevis har stødt på vanskeligheder med at bygge nye kirker. Tilladelsen til nye kirker gives af præsidenten, og den slags sager trækkes i langdrag, fordi kirkebyggeri ofte vækker modstand fra muslimske grupper.

Det er netop den slags gråzoner, der får koptere til at tale om diskrimination. For nylig talte Kristeligt Dagblad med forældrene til en koptisk kvinde, der har konverteret til islam og giftet sig med en muslim. Da dette par gik til myndighederne for at bede om hjælp med at lokalisere datteren, blev de mødt med hånende kommentarer om, at deres datter nu var i bedre hænder. Hjælp blev det ikke til.

Diaa Rashwan, der er en af det egyptiske al-Ahram Centers fø-rende analytikere, mener dog også, at muslimer diskrimineres af staten.

"Derfor bør vi finde politiske løsninger og ikke løsninger, der tilgodeser en enkelt gruppe på grund af religiøs eller etnisk baggrund," siger han.