Da søster Nathalie Becquart indtog sin nye stilling som den ene af to understatssekretærer i den pavelige bispesynodes sekretariat for nylig, kunne hun gøre det i bevidstheden om at være den første kvinde til at beklæde den betydningsfulde post, der også giver stemmeret.
Den overraskende udnævnelse har givet genlyd i mange medier, hvor den ses som et udtryk for pave Frans’ ønske om at give kvinder større indflydelse og mere generelt som endnu et tegn på, at den dominerende mandlige klerikale mentalitet er under forandring.
På den anden side vokser træerne ikke ind i himlen, for søster Becquart vil i sit nye job stadig have en mandlig chef, en kardinal, ligesom den anden stilling som understatssekretær beklædes af en spansk biskop, der også er en mand.
Den pavelige bispesynode er et resultat af 1960’ernes store reformerende kirkemøde, Andet Vatikankoncil. Den udgøres af delegater fra en række regionale bispekonferencer, der jævnligt mødes i Rom for at rådgive paven i spørgsmål om tro og moral. Derigennem cementerer de enheden mellem alle biskopper rundt omkring i verden. Det er op til paven, hvor meget han vil gøre brug af synoden, men pave Frans har markant styrket dens autoritet og indflydelse i de seneste år.
Artiklen fortsætter under annoncen
Synoden ledes til daglig af en generalsekretær, som siden sidste år har været den maltetiske kardinal Mario Grech, og sekretariatet er placeret i Rom. Generalsekretæren assisteres af to understatssekretærer, hvoraf Nathalie Becquart nu er den ene.
Hidtil har kvinder jævnligt deltaget i synodens møder som observatører og eksperter, uden at de dog som de officielle delegater har haft stemmeret til de anbefalinger, synoden giver paven. I sin nye rolle som understatssekretær kunne søster Becquart dog blive den første kvinde med stemmeret på kirkeligt topniveau, for det har hidtil været praksis, at understatssekretærerne stemmer, og der er ingen formel regel om, at kvinder ikke kan stemme.
Kvinders position i den katolske kirke er et tilbagevendende stridsemne, og sidste år besluttede en gruppe franske kvinder sig for at prøve grænser af, da de sendte ansøgninger til den pavelige ambassadør i Paris om flere ledige gejstlige stillinger, der er forbeholdt mænd, heriblandt embedet som ærkebiskop af Lyon.
Det ville dog være en fejltagelse at se søster Becquarts forfremmelse som resultatet af græsrodslobbyisme, for selvom hun har omtalt pavens udnævnelse af sig som ”et modigt signal” og ”en profetisk beslutning”, har hun også været omhyggelig med at understrege, at hendes nye embede ikke handler om magt, men skal ses som ”en tjeneste” for kirken.
Alt tyder også på, at søster Becquart af temperament og indstilling er mere embedsmand end aktivist. Den 52-årige nonne er medlem af en nyere fransk kongregation, Institut La Xavière, og tog en master i management i Paris fra eliteuddannelsen HEC, før hun indtrådte som nonne.
Siden har hun læst teologi i Paris og Boston, og i 2012 blev hun leder af den franske bispekonferences program for præste- og ordenskald samt evangelisering blandt unge. I 2018 deltog søster Becquart som observatør i den pavelige bispesynodes møde om unge mennesker, og i 2019 blev hun forfremmet til konsulent for synoden om Amazonas.
Siden valget af pave Frans i 2013 har progressive kræfter næret forhåbninger om, at han ville styrke kvinders rolle i kirken, og paven har tidligere udnævnt flere til ledende stillinger i kurien og Vatikanstaten. For mange er dette dog kun en tom gestus, så længe kvinder ikke kan blive præster, hvilket paven flere gange har udelukket af teologiske grunde.
En styrkelse af kvinders rolle i den katolske kirkes ledelse med afsæt i deres professionelle kvalifikationer er derimod relativt ukompliceret for den argentinske pave og falder godt i hak med hans ønske om en yderligere professionalisering af kirkens strukturer på alle niveauer. Dette forhold kombineret med pavens ønske om at bryde med en unfair mandsdomineret kultur baner naturligt vejen for fagligt og ledelsesmæssigt stærke kvinder som Nathalie Becquart i administrative stillinger.
Amdreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.