Prøv avisen
Portræt

Nordens første kardinal er både munk og biskop

Indtil klokken otte er jeg karmelitermunk, og derefter er jeg biskop, har Anders Arborelius sagt om sin daglige bøn i døgnets tidlige timer. – Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau

Når Stockholms katolske biskop i juni udnævnes til kardinal, giver paven Sverige en ny national kirkeleder og de nordiske lande større synlighed på det katolske verdenskort

Sveriges kommende kardinal, den 67-årige katolske biskop af Stockholm og karmelitermunk Anders Arborelius, er en fredsommelig og from mand, der helt i pave Frans’ ånd går ind til sin nye værdighed med ydmyghed og en vis bæven.

”Jeg ved ikke rigtig, hvad det indebærer for mig selv – om jeg er så stor en opgave voksen,” sagde han som reaktion på nyheden i sidste uge om, at han er blandt de fem nye kardinaler, som paven udnævner den 28. juni og læser messe sammen med i Peterskirken dagen efter på Festen for apostlene Peter og Paulus.

De øvrige nye kardinaler kommer fra El Salvador, Mali, Laos og Spanien.

Fordrageligheden skal dog ikke misforstås som karakterløshed. Kendere af den svenske biskop kalder ham en mand i balance med sig selv og præget af klosterlivets disciplin.

”Ligegyldigt hvor sent vi sluttede bispekonferencens møder, eller hvor sent vi kom tilbage fra møder eller ture, så sad biskop Anders hver morgen klokken fem i et kapel eller en kirke for at bede. Han sagde engang: ’Indtil klokken otte er jeg karmelit – og så er jeg biskop.’” Citatet fra Anders Arborelius gengives af Søster Anna Mirijam Kaschner, der i flere år har været generalsekretær for den nordiske katolske bispekonference, som biskop Arborelius er talsmand for.

Anders Arborelius er født den 24. september 1949, voksede op i Lund og konverterede til den katolske kirke som 20-årig. To år senere indtrådte han i karmeliterordenen og blev siden magister i moderne sprog fra Lunds Universitet og uddannet i filosofi og teologi i Rom og Belgien. I 1979 blev han præsteviet, og i 1998 udnævnte daværende pave Johannes Paul II ham til den første svensk- fødte katolske biskop i Sverige siden Reformationen.

Ved siden af sin gerning som biskop har Anders Arborelius forfattet flere religiøse værker, og trods sin fredsommelige indstilling er han ikke veget tilbage fra at vise flaget i kontroversielle debatter, hvad enten det drejer sig om at markere sig som abortmodstander eller at vise imødekommenhed over for flygtninge og indvandrere. Teologisk vurderes han som moderat konservativ, og i 2003 krydsede han klinger med den svenske kirkes daværende ærkebiskop K.G. Hammar, hvis liberale teologi og bibelsyn Arborelius kritiserede sammen med den svenske pinsepræst Sten-Gunnar Hedvin.

Når paven udnævner nye kardinaler, peger han ikke blot på et menneske, der i princippet kan blive hans efterfølger. Kardinaler er også blandt pavens nærmeste rådgivere, og selvom Anders Arboreilus fortsætter som biskop i Stockholm, vil han hurtigt få tillidshverv i Vatikanet.

Udnævnelsen af Anders Arborelius til kardinal følger et velkendt mønster under pave Frans, som ofte går uden om store og berømte bispesæder til fordel for mere ukendte i den katolske periferi, og det er denne kategori, som Stockholm falder i.

Men udnævnelsen skal ikke kun tolkes symbolsk som en gestus over for de katolikker, der ofte overses. Sverige er kendt som et land, der indtil for nylig havde en meget åben flygtningepolitik, hvilket har pave Frans’ sympati. Flygtninge og indvandrere har også en væsentlig andel i den katolske kirkes vækst i Sverige, og biskop Arborelius har vist, hvordan netop kirkerne kan gå foran i integrationsarbejdet. Samtidig er Sverige også en yderst sekulært land i en af de mindst katolske dele af verden, og i Frans’ optik er det også en god grund til at udnævne en kardinal både som en opmuntring til de små lokale kirker og for at markere kristendommens betydning i den større sammenhæng.

Endelig var biskop Arborelius i oktober sidste år vært for pave Frans, da han besøgte Lund og Malmö i anledning af Kirkernes Verdensråds markering af det tilstundende Luther-jubilæum, og den oplevelse indgik nok også i pavens overvejelser. Besøgets økumeniske succes viste paven, at Anders Arborelius er en mand, der står bred respekt om. Men Frans fik også et førstehåndsindtryk af den svenske kirke og dens biskopper og af de udfordringer, som landets største kristne kirke står over for. I en tid med betydelig usikkerhed om, hvad kristendom er, og udstrakt politisk skepsis over for al religion, har pave Frans med sin udnævnelse af biskop Anders Arborelius givet Sverige en ny national kirkeleder med rækkevidde langt ud over de katolske cirkler.8