Historie
I førkristen tid dyrkede man i Norge de nordiske guder. I 800-tallet bragte hjemvendte vikinger fra De britiske Øer kristendommen til Vestlandet, mens munke fra Tyskland og Frisland via Danmark nåede til Østlandet. Kong Olav Haraldsson (d. 1030) forsøgte at tvangskristne nordmændene, men først i 1100-tallet blev kirken fast etableret i Norge.
Ærkebispedømmet Nidaros (Trondhjem) omfattede både det nuværende Norge og dele af det nuværende Sverige samt Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Hebriderne og Isle of Man.
Der var gennem middelalderen en nær kontakt mellem stat og kirke, og under det danske styre fra omkring 1400 blev ærkebiskopperne centrale forsvarere af Norges nationale og kulturelle identitet. Efter reformationen, som Norge tog imod samtidigt med Danmark, midt i 1500-tallet placerede kirken sig under den danske konges autoritet, hvilket forstærkede Danmarks politiske kontrol i Norge.
1700- og 1800-tallet var præget af pietismen, der førte til dybtgående forandringer i norsk kirkeliv. Troen blev mere individuelt orienteret, og modstanden mod præsteskabet, der blev anset for lunkent, blev kombineret med en demokratisk protest mod den herskende klasse.
Grundloven af 1814 fastsatte, at den evangelisk-lutherske kirkeretning skulle være kongerigets officielle religion. Norges selvstændighed i 1905 satte gang i en bevægelse for selvstændiggørelse af kirken. Særligt under den tyske besættelse markerede den norske kirke sin selvstændighed, og i sidste halvdel af det 20. århundrede er udviklingen fortsat.
Det religiøse landskab i dag
Det religiøse billede i Norge er i dag præget af regionale forskelle. I det nordlige Norge er over 90 % af befolkningen medlemmer af den norske kirke, mens det i Oslo-området er knap 73 %.
Båndet mellem stat og kirke er stadig stærkt i Norge, men Stortinget har overladt flere og flere opgaver til kirkens selvstændige afgørelse. Kongen er kirkens øverste myndighed, og kirkelig lovgivning skal vedtages i Stortinget.
Alle trossamfund og livsanskuelser er økonomisk ligestillede og modtager del i den statslige og kommunale støtte. Således er det ateistiske Humanistisk Forbund og ikke-kristne trossamfund registrerede og betaler såvel som modtager deres del af "kirkeskatten".
Statistik
Befolkning: 4.461.000
Fordeling på religioner
% af befolkning
Kristne 47,7
Jøder 0,0
Muslimer 1,3
Religion fra Østen 0,2
Anden religion 1,1
Ingen religion 49,8
Fordeling af kristne
% af befolkning
Katolikker 1,0
Protestanter 43,6
Ortodokse 0,4
Anden kristen retning 2,7
Procenttallene i statistikken er taget fra European Social Survey (ESS) fra 2004. ESS er en slags meningsmåling men med en bedre metodologi end for meningsmålinger generelt set. Procenterne er eksklusiv de personer, som ikke har svaret (under 1%).
Vedr. procenter under 5 % gælder der den tommelfingerregel, at man som regel kommer nærmere den rigtige procentdel ved direkte at spørge de religiøse organisationer selv. Mere præcise tal for de små procenter kan man få ved at konsultere Religions of the World. A Comprehensive Encyclopedia of Beliefs and Practices, Melton & Baumann (eds.) 2000. Den britiske religionsstatistiker David Barret har leveret tallene til bogen og har indsamlet dem ved at spørge forskellige religiøse grupperinger om deres medlemstal. Det vides ikke, hvornår tallene herfra opdateres.
Vi har valgt ESS for at give de bedste tal for de største religiøse grupperinger.