Prøv avisen

Norge tillader gudsbespottelse

Forslaget blev fremsat af den borgerlige regering i februar som reaktion på terroren mod karikaturmagasinet Charlie Hebdo som en politisk markering for ytringsfriheden. Arkivfoto. Foto: Terje Bendiksby / NTB

Et enigt storting vil afskaffe blasfemiparagraffen. Humanistisk Samfund håber, det kan bane vejen for, at Danmark følger med

Fra juni ser det ud til, at nordmænd frit kan spotte andres religion, uden at den krænkede er beskyttet af straffelovens blasfemiparagraf, der kriminaliserer offentlig hån af menneskers tro. Det står klart, efter at et enstemmigt storting har afskaffet paragraf 142 i den norske straffelov.

Men selvom loven ikke har givet anledning til at rejse tiltale siden 1933, mener redaktør Finn Jarle Sæle på den norske kristne avis Norge idag, at afskaffelsen vil undergrave respekten for andre menneskers tro.

”Det er udtryk for et kulturelt selvmord, hvor man langsomt fjerner grundstenene i den norske historie, og det er en kæmpe misforståelse. Det geniale er, at det har været en sovende paragraf, fordi den har mindet os om, at vi skal respektere andre menneskers dybeste følelser. Den påmindelse er væk,” siger han.

Forslaget blev fremsat af den borgerlige regering i februar som reaktion på terroren mod karikaturmagasinet Charlie Hebdo som en politisk markering for ytringsfriheden, selvom det allerede i 2005 blev vedtaget, at paragraffen skulle fjernes i en ny straffelov, der forventes at træde i kraft til sommer.

Finn Jarle Sæle retter særligt kritikken mod partierne Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti, som begge har stemt for en fjernelse.

Blandt Norges kristne stemmer har redaktør på avisen Dagen, Vebjørn Selbekk, tidligere markeret sig som fortaler for blasfemiparagraffen, men mener i dag, at det er på høje tid, at den sløjfes.

”Man siger, at religion har fået comeback i den norske offentlighed, hvor grænserne debatteres løbende, og derfor er jeg ikke nervøs for, at det vil skade tonen og ramme de religiøse,” vurderer han.

Hallgeir Elstad, der er teolog og professor i kirkehistorie ved Universitetet i Oslo, mener heller ikke, at afskaffelsen vil føre til en barskere debat.

”Ytringsfrihed handler om muligheden for at tænke, tale og tro, men i den seneste tid mener jeg, vi har set en negativ udvikling, hvor mange har forsvaret ytringsfriheden som friheden til at krænke. Det er forkert, men man kan ikke regulere dannelse og opdragelse ved lov. Det er det enkelte menneskes ansvar,” siger han.

Den danske regering har meldt ud, at man ønsker at bevare den omdiskuterede paragraf, mens Dansk Folkeparti har markeret sig som en af de største fortalere for en afskaffelse. Også Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, har allerede bakket op om den norske beslutning og foreslået, at Danmark følger trop.

Det forventes, at Stortinget endeligt vedtager afskaffelsen af blasfemiparagraffen ved andenbehandling den 12. maj, og at beslutningen dermed træder i kraft i slutningen af måneden.