Prøv avisen

Norge vil forbyde slør for ansigtet i skolesystemet

Indtil videre har det været op til den enkelte uddannelsesinstitution at afgøre, om det ansigtsdækkende klæde er tilladt. Billedet er fra en dansk skoleklasse. Foto: MIKKEL KHAN TARIQ/Ritzau

Norges regering har efter alt at dømme flertal bag forslag om at forbyde niqab fra børnehave til universitetet

Snart er det formentlig slut med niqab og burka i de norske børnehaver, skoler og på universiteterne. Det står klart, efter at den norske regering i går fremlagde et lovforslag, der skal forebygge enhver form for ansigtsdækkende beklædning i uddannelsessystemet.

Forslaget kommer efter lang tids debat, og allerede sidste år tegnede der sig et klart politisk flertal bag at indføre forbuddet. Selvom der kun er få muslimer, der bruger denne form for slør, mener uddannelsesminister Torbjørn Røe Isaksen fra det borgerlige parti Højre, at forslaget kan få en vigtig forbyggende effekt.

”Vi skal have en lovgivning, der er bygget på vores principper, og som er forberedt, hvis flere begynder at bruge niqab,” siger ministeren til avisen Dagbladet.

Socialantropolog Sindre Bangstad, der forsker i islam i sekulære samfund, peger også på, at lovforslaget i vid udstrækning skal ses som forebyggende, fordi fænomenet er meget begrænset.

”I dag er der måske 80-100 nordmænd, der bruger niqab i uddannelsessystemet, men det er en vigtig symbolpolitisk markering over for den yderligtgående salafisme, som niqaben er knyttet til i Norge. Vi ved også fra de muslimske samfund, at mange bakker op om beslutningen, fordi forbuddet netop viser, at salafisme ikke er forenelig med norske værdier,” siger han.

Indtil videre har det været op til den enkelte uddannelsesinstitution at afgøre, om det ansigtsdækkende klæde er tilladt, og derfor løser forbuddet også en praktisk udfordring for skolerne, mener Sindre Bangstad.

”Forskningen viser, at det for skolerne kan være meget svært at håndtere den slags etiske dilemmaer, og derfor har man længe efterspurgt retningslinjer, så man ikke ender i en konkret personsag mellem underviser og elev. Det problem er væk nu,” siger han.

Det forventes, at forslaget ret uproblematisk bliver stemt igennem, og grunden til, at det kommer netop nu, kan være, at der i september er valg til Stortinget, det norske parlament. Det fortæller Raino Sverre Malnes, professor i statskundskab ved universitetet i Oslo.

”Der er både i befolkningen og blandt partierne bred enighed om, at man hverken i dag eller i fremtiden vil acceptere maskerende slør i uddannelsessystemet, og derfor er det en populær sag. Og der betyder omfanget af problemet ikke så meget. Timingen gør, at man kan komme et større problem i forkøbet og samtidig lave en klar symbolmarkering,” siger han.

Ligesom i Danmark og Sverige er tonen i den norske indvandrer- og integrationsdebat blevet skærpet de seneste år i takt med, at fokus på problemer med radikalisering og terror har spredt sig i Europa. Det har politisk betydet større opmærksomhed på islam og dennes forenelighed med de norske værdier. I den forbindelse har den tidligere formand for det indvandringskritiske Fremskrittspartiet, Carl I. Hagen, foreslået et generelt forbud mod religiøs beklædning for offentligt ansatte. Så langt vurderer Raino Sverre Malnes ikke, at regeringen ender med at gå, men sammen udstiller sagerne en tendens, mener han.

”Som enkeltspørgsmål fylder religiøse klæder ikke voldsomt i debatten, og for mange nordmænd er sløret en helt almindelig del af samfundslivet. Men samlet er sagerne en del af den mere kritiske holdning til indvandringen,” siger han.