Prøv avisen

”Norges moralske kompas” kaster regeringen ud i stormvejr efter brud på udlændingelov

Eksbiskop Gunnar Stålsett (tv.) vier Prins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit i 2001. I dag kræver den norske anklagemyndighed 45 dages ubetinget fængsel til eksbiskoppen, efter det er kommet frem, at han gennem en årrække har brudt den norske udlændingelov ved at have ansat en afvist asylansøger, som ikke kunne sendes tilbage på grund af situationen i hjemlandet Eritrea. Arkivfoto. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Eksbiskop risikerer fængsel, fordi han havde ansat afvist asylansøger. Sagen kan true norsk regeringssamarbejde, for flere partier kræver nu lovændring

Må en tidligere biskop sætte sig ud over lovens bogstav, når det sker i næstekærlighedens navn? Dette dilemma er højtaktuelt i Norge og ”har krudt nok i sig til at sprænge regeringen inden jul”, vurderer redaktør Magne Lerø i det norske medie Dagens Perspektiv.

Sagen, der hen over weekenden har kastet Norges firepartiregering ud i et gedigent stormvejr, tog sin begyndelse torsdag i sidste uge, da det kom frem, at den norske anklagemyndighed kræver 45 dages ubetinget fængsel til den 84-årige biskop emeritus Gunnar Stålsett, en af Norges mest kendte teologer. Den forhenværende Oslo-biskops brøde består i, at han gennem en årrække har brudt den norske udlændingelov ved at have ansat en afvist asylansøger, som ikke kunne sendes tilbage på grund af situationen i hjemlandet Eritrea. Den 55-årige Lulu Tekle, som har gjort rent for Stålsett siden 2005, har ifølge public service-mediet NRK fået afslag på asyl og mistede sin arbejdstilladelse på grund af en regel-ændring tilbage i 2011. Alligevel fortsatte hun med at gøre rent hos Stålsett to gange om måneden, ligesom hun har gjort rent i bispegården i Oslo.

”Det er en form for civil ulydighed, som jeg tager det fulde ansvar for, og som går i rette med det, jeg opfatter som amoralske regler,” siger Gunnar Stålsett til NRK og understreger, at han har levet op til samtlige arbejdsretlige forpligtelser.

”For mig er det her et samvittighedsspørgsmål. En flygtning, som ikke kan sendes tilbage, må kunne finde hjerterum i vores land. Det er udtryk for, at man tager de kristne og humanistiske værdier alvorligt. Med udgangspunkt i mit livssyn og min tro valgte jeg at adlyde Gud frem for de menneskeskabte love,” uddyber den tidligere biskop til avisen VG.

Det var dog langtfra alle, der tog anklagemyndighedens krav om ubetinget fængselsstraf med samme ophøjede ro som hovedpersonen, der i torsdags blev døbt ”Norges moralske kompas” af Kristeligt Folkepartis forhenværende formand, Knut Arild Hareide. Netop det centrumorienterende Kristeligt Folkeparti, der siden januar har været en del af den norske regeringskoalition, mener nemlig ikke, at Stålsett, der indrømmede sin lovovertrædelse allerede i august i avisen Vårt Land, skal ind at ruske tremmer:

”Gunnar Stålsett er en hædersmand, som har udvist medmenneskelighed i mødet med et menneske i en håbløs situation. Loven, der kan straffe ham, er skør. Kristeligt Folkeparti har ad flere omgange foreslået at give afviste asylansøgere ret til at arbejde, og vi vil fortsætte med at arbejde for det. Hvis denne sag tjener noget formål, må det være, at flere får øjnene op for, at reglerne skal ændres – også selvom der desværre er et flertal af partier både til højre og venstre for os, der er imod det,” skriver nuværende partileder og minister for børn og familier Kjell Ingolf Ropstad på sin Facebook-profil.

Den tilgang til lovens bogstav har man dog ikke meget tilovers for hos regeringspartnerne i Fremskridtspartiet. Her oplyser justits- og indvandringsminister Jøran Kallmyr i en skriftlig kommentar til VG, at ”fru Justitia ikke gør forskel på, hvem hun dømmer”, hvilket efterfølgende blev uddybet af partiets indvandringsordfører, Jon Helgheim:

”Det går jo helt galt, hvis folk begynder at sætte deres egen overbevisning eller egen tro over norsk lovgivning. Og hvis vi begynder at belønne mennesker, der opholder sig ulovligt i landet, så kan hvem som helst jo få rettigheder i Norge, og det ønsker vi ikke,” siger han til NRK.

Statsminister Erna Solberg fra det borgerlige Højre har hidtil været tavs om sagen, men det kan man ikke beskylde det fjerde og sidste regeringsparti, det socialliberale Venstre, for. Her kræver stemmesluger og advokat Abid Raja en lovændring nu og her:

”Hos Venstre står vi skulder ved skulder med Gunnar Stålsett, og vi har i mange år ment, at alle, som opholder sig i Norge, bør have ret til at arbejde. Det ville være fuldstændig absurd, at vi nu – på vej ind i julemåneden – smider en hædersmand som Stålsett i fængsel. Hos Venstre kommer vi ikke til sidde og se på, at det sker, så må loven hellere ændres,” siger han til VG.

Ifølge Dag Arne Christensen, ekspert i norsk politik og leder af center for tværfaglige samfundsstudier ved universitetet i Bergen, skal man dog tage både Venstre og særligt Kristeligt Folkepartis ”politiske spilfægterier” med det forbehold, at begge partier kæmper med vælgeropbakningen og har akut brug for at positionere sig i opposition til regeringspartnerne, ikke mindst det indvandringskritiske Fremskridtspartiet.

”I en koalitionsregering vil der altid være uoverensstemmelser, men særligt Kristeligt Folkeparti har behov for at minde vælgerne om, at de er den humanistiske stemme i den norske regering. Partiet har kæmpet med at finde ud af, om de skulle stå på højre eller venstre ben, og i modsætning til for eksempel Sverige og til dels Danmark, har man endnu ikke fundet ud af, hvad man egentlig vil,” siger Dag Arne Christensen og tilføjer:

”Jeg ville blive overrasket, hvis den her sag fører til, at regeringen går i opløsning. Men jeg ville til gengæld ikke blive overrasket, hvis Kristeligt Folkeparti ikke formår at komme over spærregrænsen ved næste valg.”

I oktober var en lignende sag for retten, da den forretningsdrivende Arne Viste blev idømt et års betinget fængsel for at have ansat asylansøgere uden lovligt ophold i Norge. I den forbindelse skrev Erhard Hermansen, generalsekretær i Norges Kristne Råd, således i Nettavisen:

”Hele kirke-Norge står sammen med ham i kampen for de ’papirløse og deres grundlæggende rettigheder.”

Det er en form for civil ulydighed, som jeg tager det fulde ansvar for, og som går i rette med det, jeg opfatter som amoralske regler.

Gunnar Stålsett, forhenværende biskop i Oslo, til NRK