Prøv avisen

Norges statsminister og biskop i eksistentiel samtale om værdier, globalisering og fodbold

Treenighedskirken i Oslo dannede ramme om samtalen mellem Norges statsminister, Erna Solberg (tv.), og landets ledende biskop, Helga Haugland Byfuglien. – Foto: Berit Roald/NTB Scanpix

Kristendom og demokrati var til debat, da den ledende biskop i Norge, Helga Haugland Byfuglien, tirsdag aften havde inviteret landets statsminister, Erna Solberg, indenfor i Treenighedskirken i Oslo. Værdier, globalisering og en fælles forkærlighed for fodbold kom til at præge aftenens møde

Det hedder sig, at folk fra den norske by Bergen holder meget af at tale. Det er et godt udgangspunkt denne solrige og for årstiden usædvanligt lune aprilaften i Norges hovedstad, Oslo. For her har netop to ”bergensere” sat hinanden stævne for at tale. Sammen.

Det er kirkens øverste leder, der sidder over for landets øverste leder: Ledende biskop i den norske kirke Helga Haugland Byfuglienen har inviteret den norske statsminister og formand for partiet Højre, Erna Solberg.

Samtalen er en ud af tre i arrangementsrækken ”Rum for refleksion”, som løber hen over foråret, og som det centrale kirkeråd i den norske kirke står bag. Det fysiske rum er Treenighedskirken (på norsk Trefoldighetskirken) i det indre Oslo. En kirke, som er kendt for sin særprægede nygotiske stil med både en iøjnefaldende kuppel og adskillige spir, der stræber mod himmelen og nærmest råber til de forbipasserende, at de skal huske at kigge op.

Den norske arkitekturprofessor og samfundsdebattør Thomas Thiis-Evensen har beskrevet Treenighedskirken som ”en bygning, der giver universelle og tidløse perspektiver – en bygning, som både i helhed og detalje er en beskrivelse i sten af den evige sandhed”.

Det er sublim arkitektur, de to denne aften skal udfylde med menneskeligt nærvær. Og ”rum” i denne samtaleserie er da også andet og mere end det betagende kirkerum. Det er først og fremmest det rum, der opstår mellem to mennesker i samtale, som har lagt navn til arrangementet.

Såvel Solberg som Byfuglien er født og opvokset i Bergen. Der er lagt op til et jævnbyrdigt topmøde mellem de to, hvis samtale skal handle om ”værdispørgsmål og sager, som går langt ud over partipolitik”, som det hedder i foromtalen. De skal tale om det at være leder i et komplekst og multikulturelt samfund. Men også om at komme fra Bergen og om kærligheden til og loyaliteten over for SK Brann, den lokale bergensiske fodboldklub, der i forårssæsonen kun har evnet at sejre i én ud af fem kampe i den bedste norske række og derfor igen i år er truet af nedrykning.

Helga Haugland Byfuglien lægger fra land med at afsløre, at de to er på fornavn med hinanden. Det synes Erna Solberg er hyggeligt, og det fører til en lille udveksling om autoritet og menneskelige relationer.

Statsministeren er lidt af den gamle skole, når det gælder værdispørgsmål, og mener nok, at der i det norske samfund er behov for lidt mere respekt for autoriteter. Men samtidig er hun pragmatiker nok til at kunne se en styrke i, at man i dag i et moderne samfund – både som statens og som kirkens repræsentant – skal gøre sig fortjent til at være en autoritet og ikke blot kan hente sin myndighed gennem en titel. Det giver et folkeligt mandat, man som leder nyder godt af.

De to kvinder har tydeligvis forberedt sig på samtalen. De har begge medbragt et ark papir med noter, som de dog ikke læser op fra. Men alene det at sidde med dem som en indholdsmæssig sikkerhed, en samtalens drejebog synes at give en vis ro og forudsigelighed i samtalen, som begge tydeligvis sætter pris på. Der er ikke plads til overraskelser.

”Hvad er de vigtigste værdier i samfundet?”, spørger biskoppen så efter et hurtigt blik på sit papir.

Statsministeren mener, at kombinationen af en stærk kristen kulturarv og et demokratisk lighedsprincip er det eneste rigtige fundament i det norske samfund. Respekten for det enkelte individ. Og tilliden mellem mennesker. Tillid og tilgivelse er grund-elementer for et fredeligt samfund.

Erna Solberg henviser flere gange til globaliseringen, hvor mange identiteter og små fællesskaber udfordrer de store nationale fællesskaber. Her er det vigtigt, at vi stadig kan samles om et fælles værdigrundlag. Så må troen nogle gange træde i baggrunden, og værdierne træde frem. Helga Haugland Byfuglien nikker bekræftende.

”Gode værdier styrker fællesskabet. Dårlige værdier ødelægger det,” siger hun.

Som samtalen skrider frem, lægger først Erna Solberg og lidt efter Helga Haugland Byfuglien begge notepapiret fra sig, lirker det ind mellem en gul rose og to urørte vandglas på det lille runde bord mellem dem.

”Du har været ledende biskop i en tid med store kirkepolitiske omvæltninger,” siger politikeren så til biskoppen. ”Hvordan har det været?”.

Det er den tiltagende politiske adskillelse mellem kirke og stat i Norge og den forventede ”Lov om tros- og livssyn”, der på sigt vil gøre den norske kirke til et trossamfund på linje med andre, Erna Solberg hentyder til. En udvikling, hun selv har haft afgørende indflydelse på de sidste seks år.”

Det er en kendt sag, at selvom mange bakker op om regeringens politik på området, er det langtfra alle i den norske kirke, der er begejstrede for denne kirkepolitiske udvikling. Byfuglien forklarer, at det kirkelige demokrati står samlet, og at hun møder stort engagement i arbejdet med fremtidens norske kirke.

”Som bred folkekirke vil der altid være mange forskellige holdninger,” konstaterer hun uden dog at uddybe, hvordan det er at navigere i et til tider stormombrust, gennempolitiseret hav.

Da den afsatte time er ved at være gået, husker Byfuglien, at de inden mødet har lovet at vende situationen omkring SK Brann og den skuffende forårssæson.

”Klarer klubben skærene?”, spørger hun Solberg.

Og ja, det er statsministeren overbevist om, at SK Brann gør. Det engagement, der omgiver klubben, er afgørende og vil redde klubbens plads i den bedste række. Engagement er vigtigt. Uden engagement kommer man ingen vegne og vinder ingenting. De to bergensere og SK Brann-fans takker hinanden, og Erna Solberg får overrakt en buket, som hun modtager med smil til publikum og en tak til Helga Haugland Byfuglien, og som hun derefter rutinemæssigt giver videre til sin rådgiver, der sidder på første række.

Treenighedskirkens arkitektur med de ”universelle og tidløse perspektiver”, som Thomas Thiis-Evensen beskrev den, trænger denne aften ikke helt ned til de to centralt placerede stole på gulvet. ”Beskrivelsen i sten af den evige sandhed” forbliver en beskrivelse netop i sten, i kirkerummets storhed, men ikke i kød og blod mellem de to ledere. Da tilhørerne forlader Treenighedskirken, står det hen i det uvisse, om det skyldes, at der var for meget på spil mellem de to. Eller om der snarere var for lidt.

Arrangementet blev optaget og udsendt på den norske kirkes Facebook-side, hvor over 3000 har set videoen. – Foto: Kirkerådet/Den norske kirke