Norsk forfatter vil skabe skandinavisk islam

Praktiserende muslimer i de skandinaviske lande har svært ved at finde balancen mellem religion og de liberale velfærdssamfund. For at løse problemerne bør man finde fællesskaber på tværs af Skandinavien, mener forfatter

Forfatteren og lægen Mohammad Usman Rana er født i Norge af pakistanske forældre. –
Forfatteren og lægen Mohammad Usman Rana er født i Norge af pakistanske forældre. – . Foto: AKAM1K3.

I weekenden rullede det sidste afsnit af tv-serien ”Skam” over skærmene hos mange skandinaviske muslimer. Her har hovedpersonen i fjerde sæson, pigen Sana, i 10 afsnit bakset med mange af de problemer, unge muslimer oplever i de skandinaviske lande: Hvordan de skal finde balancen mellem deres personlige tro og identiteten i Norge, Danmark eller Sverige? I alle landene er serien, der er produceret af norsk stats-tv, NRK, blevet et hit.

Forfatter, debattør og læge Mohammad Usman Rana udgav sidste år bogen ”Norsk islam – Hvordan elske Norge og Koranen samtidig”. Her argumenterer han for, at muslimer i Skandinavien i langt højere grad end i dag bør skabe fællesskaber. Han mener, at tv-seriens figur på mange måder bør være et forbillede for en fællesskandinavisk islam.

De tre nordiske samfund har væsentlige fællestræk, der ifølge Usman Rana adskiller sig fra det øvrige Vesten. Her har man længe debatteret euroislam som fortolkning af islam i Europa, men man bør fokusere endnu mere lokalt – på de tre skandinaviske lande, mener han.

”Skandinavien adskiller sig fra det øvrige Vesten ved at have en fælles kultur, et fælles sprog og en historie, der er baggrunden for de velfærdssamfund, muslimerne er kommet til. Derfor mener jeg, at vi mangler en fælles tolkning af islam, der afspejler de unikke skandinaviske samfund,” siger Mohammad Usman Rana, der er født i Norge af pakistanske forældre.

”Jeg har længe set, at mange – særligt de unge – oplever en identitetskrise, hvor man har svært ved at håndtere både at være en del af den skandinaviske kultur, oprindelseskulturen og samtidig være praktiserende muslim. Jeg mener, der er plads til alle dele, men udfordringen er, at en del muslimer tror, at det at være religiøs ikke kan forenes med at støtte et liberalt demokrati,” siger han.

”Desværre har opblomstringen af islamisk puritanisme også påvirket muslimer i Skandinavien, men i min bog argumenterer jeg for, at den politisering bryder med både den tolkningsbaserede traditionelle og ortodokse islam,” siger forfatteren.

Helt afgørende er det, at man på den ene side støtter nationen, historien og værdierne, men samtidig har plads til troen. Det vil sige, at islam ikke må politiseres og skal tolkes i skandinavisk kontekst, mener han.

”Skandinaviske muslimer kan både være praktiserende og samtidig politisk liberale. På et personligt plan drikker man måske ikke alkohol og er modstander af sex før ægteskabet, men samtidig skal man anerkende de frie samfunds værdier. Man skal kunne rumme begge dele, hvis man skal komme ud af identitetskrisen,” siger han.

For at skabe en fællesskandinavisk islam mener Mohammad Usman Rana, at forbilleder er vigtige, og derfor, at muslimske forfattere, musikere og idrætsudøvere åbent bør stå ved den skandinaviske kultur som særegen for muslimer i den del af verden.

”Vi skal have bredere kulturelle fællesskaber, hvor man kobler muslimer og nationen. Vi skal se fodboldspillere, der med glæde spiller for landsholdet og bærer det norske kors på trøjen med stolthed, selvom de er praktiserende muslimer. Musikere, der udtrykker foreningen af islam og Norge, Danmark og Sverige på fælles platforme. Og vi har jo et fælles sprog at gøre det på, hvor Sana fra ’Skam’ måske er det bedste eksempel på, at Skandinaviens muslimer deler de samme udfordringer, men også kan udtrykke sig og dele deres erfaringer med hinanden på de skandinaviske sprog,” siger han.

Den 32-årige nordmand mener, at Sanas karakter på en realistisk og afbalanceret måde viser mange af de tilpasningsproblemer, unge muslimer har: Hvad gør man, hvis man er forelsket i en ikke-troende, og hvordan forener man familielivet med ungdomslivet på et gymnasium i hovedstaden?

Tv-seriens fremstilling af en ung, velfungerende pige, der bakser med småproblemer, er blevet kritiseret for at skønmale billedet af, hvad islam er i Norge i dag. Forfatteren anerkender, at der er problemer med æreskulturer, undertrykkelse og radikalisering, men peger på, at netop indblikket i hverdagsproblemerne er vigtigt at få med som supplement.

”Selvom jeg siger, at man skal kunne forene islam og norsk kultur, erkender jeg, at det ikke er let for alle. Og der medvirker Sanas figur som samlende for unge muslimer netop ved at vise vanskelighederne. Og hendes historie bidrager til en lokal skandinavisk islam-kultur,” siger han.

Ud over at skabe nye kulturelle platforme mener forfatteren, at Skandinaviens historie også bør indgå i den muslimske identitet, og at imamerne bør undervises, så de kan fortolke islam i den lokale kontekst. Euroislam er blevet beskyldt for at være overfladisk, og nogle af de centrale teologer beskyldes for tale med to tunger. En af bevægelsens store figurer, Tariq Ramadan, er i øjeblikket involveret i en sag, hvor han ikke klart vil tage afstand fra omskæring af kvinder.

For at sikre sig mod den slagside mener forfatteren, at man bør integrere tankerne om skandinavisk islam i moskéerne.

”De religiøse ledere skal støtte velfærdssamfundet, demokratiet og frihedsrettighederne, og derfor er de nødt til at kende historien. Desuden skal de have troværdighed og formidle en islam på solide teologiske principper. Det er vigtigt, hvis idéen om skandinavisk islam skal få støtte,” siger han.

Parallelt med krisen i Mellemøsten har en radikal, salafistisk islam spredt sig i blandt andet de tre lande, hvor der er problemer med radikalisering. Som modsvar til den dogmatiske og totalitære tolkning bør man søge tilbage i den muslimske historie for at finde traditionen for, at islam kontekstualiseres.

”Islam er ikke én tolkning, men oliestaterne har haft held til at dominere med deres bestemte tolkning, og det betyder, at muslimer bliver eksponeret for salafisme som en modsætning til ikke blot de skandinaviske lande, men også traditionel ortodoks islam,” siger han.

Som eksempler på islam tilpasset Skandinavien fremhæver han ligestilling, kønsroller, individets frihed. Man skal væk fra regelfikseringen og rykke fokus fra Mellemøsten til de lande, muslimerne bor i, mener han.

”I islam er der ikke snævert definerede kønsroller, og vi ser også, at skandinaviske muslimer i stigende grad deler opvasken derhjemme, og at fædrene går på barsel. Det er en udvikling, der allerede er i gang, og som det er vigtigt at fremhæve som et symbolsk træk ved islam i Skandinavien,” siger han.