Norsk minister: Der er brug for et kristent MeToo-opgør

I en ny bog berettet Olaug Bollestad om, hvordan hun som 19-årig blev groft forulempet af en missionsleder. Nu understreger hun, hvor vigtigt det er, at de kristne miljøer i Norge tager seksuelle overgreb alvorligt

Seksuelle krænkelser i kirken kan tage folks tro fra dem, siger Olaug Bollestad fra det norske Kristeligt Folkeparti.
Seksuelle krænkelser i kirken kan tage folks tro fra dem, siger Olaug Bollestad fra det norske Kristeligt Folkeparti. Foto: Ritzau Scanpix

I mere end 30 år gik Olaug Bollestad ikke i brunt tøj. Den norske minister for landbrug og mad, der er valgt for Kristeligt Folkeparti, havde brunt tøj på den dag, hun som 19-årig blev befølt og groft forulempet af lederen på kontoret i den lokale missionsforening. Oplevelsen sad i hende i årtier, og hun var over 50 år, før hun igen kunne holde farven ud.

”Han gik langt over stregen. Det var det, man på godt norsk ville kalde en klassisk ’ung jente og gammel gris med magt’-situation,” siger Olaug Bollestad i et interview med den norske avis Vårt Land i anledning af sin nye bog ”Snakk sant om livet”.

”Missionslederen tog om Olaug Bollestad bagfra. Han stak sin hånd ind mellem hendes ben og tog hende på brysterne. Han sagde ingenting, bare pustede og stønnede tungt,” forklarer hun.

Bogen har vakt opsigt i Norge, fordi Bollestad i et af kapitlerne fortæller åbenhjertigt om det seksuelle overgreb, hun blev udsat for, og hvordan det prægede hende i flere årtier. Over for Vårt Land understreger Olaug Bollestad, hvor vigtigt det er, at de kristne miljøer i Norge tager seksuelle overgreb alvorligt.

”Jeg vil opfordre det kristne Norge til hverken at negligere eller bagatellisere det. Jeg tror, at det kan kvæle folks tro og troen på menigheden,” siger Olaug Bollestad, der forlod den pågældende missionsforening, men bevarede sin tro.

”Jeg vil sige til alle kirkesamfund, at vi ikke gør vores kristne pligt, hvis vi ikke lufter denne problemstilling,” opsummerer hun.

Tormod Kleiven, professor og leder af Center for diakoni og professionel praksis ved VID videnskabelig højskole, hvor han blandt andet forsker i seksuelle overgreb i religiøse miljøer, hilser Olaug Bollestads bog velkommen. Selvom de norske kirkesamfund har været bevidst om problemet med seksuelle krænkelser i mange år, er der til stadighed brug for åbenhed, siger han.

”Det er vigtigt at holde bevidsthedsniveauet oppe. Der er mange, der gerne vil tale mindre om alt det her, fordi det er ubehageligt og svært, men noget af det mest afgørende for at komme krænkelserne til livs er netop, at folk tør stå frem og fortælle. Det er kulturen bag, der skal ændres,” siger Tormod Kleiven.

Ifølge den norske professor var Norge blandt de første lande i Europa til at rejse debatten om seksuelle overgreb, og de norske kirkesamfund og organisationer har i flere årtier arbejdet målrettet med forebyggelse og håndtering af krænkelser. Blandt andet blev Kirkelig Ressurssenter mod vold og seksuelle overgreb etableret i 1996.

Paradoksalt nok har det ikke betydet, at krænkelserne er forsvundet. Tværtimod. Der bliver indberettet mange sager. For eksempel er det i forbindelse med omtalen af Bollestads bog kommet frem, at alene missionsselskabet Normisjon, et søsterselskab til Danmission, årligt behandler 3-4 sager om brud på retningslinjerne.

”Der er et pænt stort omfang af sager i det kirkelige samfund,” siger Tormod Kleiven.

Efter hans vurdering er de forholdsvis mange sager dog ikke udtryk for, at der sker flere overgreb inden for kirken end i det øvrige norske samfund. Forklaringen er snarere – som man også kender det fra anmeldelsen af voldtægter – at det er lykkedes det kirkelige samfund at skabe et system, hvor de berørte tør fortælle deres historier.

”Tænkningen er vendt om. Før hed det sig, at ’jeg må se det, før jeg tror det’. I dag hedder det ’jeg må tro det, før jeg ser det’,” siger Tormod Kleiven.

Lederen af den norske pinsebevægelse, Ingunn E. Ulfsten, tog i januar initiativ til, at Norges Kristne Råd sparker gang i en kristen MeToo-bevægelse.

”Der trænger til en oprydning både i synet på ledere, kvinderollen og manderollen,” hed det i pinsebevægelsens henvendelse til kirkerådet.