Det bliver nok også jul for børn i Norge. Men inden de kan slappe af i familiens skød, skal nogle af dem igennem de voksnes kamp om kristendommens plads i skolen.
Ifølge den norske avis Aftenposten er der flere skoler i Norge - det angives ikke hvor mange - som op til juleafslutningerne har bedt forældrene bekræfte, at deres børn gerne må synge kristne julesalmer og gå om juletræet.
For visse skoler betyder det at synge traditionelle julesalmer, at man giver udtryk for sin kristne tro. Tilvalgsordningen bakkes op af Undervisningsministeriet i Norge, som anbefaler skolerne at indhente tilladelse, før børnene deltager i en gudstjeneste.
I avisen Vårt Land advarer tidligere undervisningsminister Trond Giske skolerne mod at blive overhysteriske.
”Det er et vigtigt princip, at forældrene skal have styringen, i forhold til hvad ungerne bliver eksponeret for af forkyndelse og bestemte religiøse budskaber. Men at blive nervøse over, at børnene deltager i en julegudstjeneste, går rundt om juletræet og deltager i andre juleaktiviteter, dertil er der langt,” siger han og tilføjer, at man måske snarere skal være nervøs over, at flere og flere ikke ved, hvad julen oprindeligt går ud på.
I Danmark sender skolerne sedler ud om julegudstjenesterne eller lader det indgå i ugeplanen. Forældrene kan så tage stilling til, om deres barn skal fritages. Det siger lektor Brian Arly Jacobsen fra institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.
Han påpeger betydningen af, at man i Norge har Human-Etisk Forbund med mere end 80.000 medlemmer, som blandt andet forsøger at adskille kirke og skole. Det fylder derfor helt naturligt mere i debatten end i Danmark.
”Foreningen har stor økonomisk styrke og opbakning i Norge, og den samler folk på tværs af politisk ståsted. I Danmark har man ikke lignende bevægelser med samme gennemslagskraft, og problematiseringen af skolegudstjenester er blevet marginaliseret til enten et ateistisk eller venstreorienteret politisk projekt,” siger Brian Arly Jacobsen.
I Norge er politikere på begge fløje enige om, at det bør kræve aktiv tilmelding, før skoleelever kan deltage i en julegudstjeneste, men også dansen om juletræet er blevet et særligt konfliktpunkt, som indtil nu ikke har givet de store stridigheder i Danmark.
Det har blandt andet fået undervisningsminister Torbjørn Røe Isaksen til at opfordre skolerne til at slappe lidt af.
”Det er unødvendigt at bede om forældretilladelse til at danse om juletræet eller deltage i helt normale juleting. Men at gå til gudstjeneste er anderledes, for så er man med i en religiøs ceremoni,” siger han til Vårt Land.
Karianne Haug har en datter i Lesterud Skole i Bærum Kommune tæt ved Oslo. Datteren kom hjem med en seddel fra skolen, hvor moderen skulle krydse af, om datteren måtte deltage i julegudstjeneste og gå om juletræet. Det sidste fandt moderen helt unødvendigt.
”Jeg mener, at norske traditioner er vigtige. Vi lever i et samfund, som ændrer sig hastigt, og hvor vi ser, at familier splittes. Traditioner er med til at gøre vores børn trygge. Jeg synes, det rokker ved noget, hvis ikke elever, uafhængigt af deres livssyn, kan samles om lidt dans omkring juletræet. Hvor skadeligt kan det være?”, spørger Karianne Haug.