Prøv avisen

Når humor bliver til hån

Aalborg stand-up´eren Uffe Holm kommer herud for at promovere sit nye show. Jeg vinkler historien på, om han ikke snart er ved at være for gammel til at rende rundt og være en drengerøv. Manden er omkring 30, og han kalder stadig sig selv for Champ. Foto: .

Gør det mere ondt, når der laves grin med religion, og hvor går grænsen? Kristeligt Dagblad har spurgt en række eksperter

Fredag 1. april var en skelsættende dag for etik i dansk humor, mener KLF, Kirke & Medier. Så man fjernsyn selvsamme dag og zappede over på ungdomsprogrammet Boogie på Danmarks Radio, kunne man have oplevet hvorfor:

Stand-up komikeren Uffe Holm fortæller en vittighed om Jesus, der Langfredag hænger på korset. Komikeren forestiller sig, at Jesus efter at være blevet taget ned af korset trænger til at onanere. Et kig på sine hænder afslører de huller, naglerne fra korset har efterladt sig, og i Uffe Holms tanker vælger Jesus derfor at onanere gennem hullerne i sine hænder.

Denne fortælling var for meget for en tv-seer i Taastrup, Jens Rost. Han gik derfor til KLF, Kirke & Medier, som derefter klagede direkte til DR's konstituerede generaldirektør, Lars Vesterløkke. Generaldirektøren har allerede officielt undskyldt hændelsen, men KLF, Kirke & Medier overvejer alligevel at bringe blasfemiparagraffen i spil og melde Uffe Holm til politiet.

Også flere biskopper mener, at nogle komikere er gået over stregen og ønsker på den baggrund en debat.

Stand-up komikeren Uffe Holm ønsker ikke at lade sig interviewe om vittigheden. Men professor Erik A. Nielsen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, der har holdt flere foredrag om kristendom og humor, mener, at Uffe Holms vittighed rammer så hårdt, fordi den generelt er underlødig.

"Først og fremmest er den talentløs. Den vrænger, uden at man klukker af den. Hvis man skifter Jesus ud med Anders Fogh Rasmussen, er den ligeså fornærmelig. Men at vittigheden alligevel har fået folk op af stolen, er et udtryk for, at man gerne vil respektere religionen", siger han.

Han vurderer, at sådanne vittigheder overhovedet bliver til som resultatet af en større frigørelse i sproget. At man overhovedet taler om onani i dag, er et stort skred i forhold til, hvad man kunne tillade sig at sige offentligt for 50 år siden.

"Vittigheder har desuden altid sigtet mod det hellige og det ophøjede. En komiker er altid på jagt efter noget med en vis faldhøjde," lyder Erik A. Nielsens forklaring på, at komikere tager kristendommen under behandling.

Han ser i øvrigt ingen problemer i at lave sjov med Jesus, da han mener, at der er masser af humor i selve kristendommen. Professoren nævner Monty Pythons film "Life of Brian", som en intelligent måde at bruge kristendom i humor.

Pensioneret sognepræst fra Århus, Carl V. Fogh-Hansen, der holder foredrag om kristendom og humor, mener, at grunden til at flere bruger kristendommen i hånlige vittigheder, er en generel tendens i samfundet.

"Der sker en afkristning af samfundet. Kirke og kristendom har mistet sin indflydelse og spiller ikke så afgørende en rolle for lige så mange som tidligere. Dermed er der også mindre respekt for kristne værdier," mener Carl V. Fogh-Hansen.

Han fastslår, at når religionen hånes, får det folk op af stolene, fordi det rammer menneskers værdier og holdninger. Det er en disrespekt for noget helligt, der har betydet meget for store dele af befolkningen igennem tiden.

At religion og humor kan være en sprængfarlig cocktail, er der allerede flere eksempler på. Kvickly sendte i 2003 et par såkaldte "Jesus-sandaler" på markedet, hvilket udmøntede sig i skarpe reaktioner fra såvel den folkekirkelige som den katolske verden.

Gryden er holdt i kog af, at et flertal i Folketinget i december sidste år foreslog, at man afskaffer blasfemiparagraffen. Forslaget kom, efter at både DR og TV 2 blev truet med sagsanlæg, fordi tv-kanalerne havde vist klip fra den islam-kritiske film "Submission" af hollænderen Theo Van Gogh. Seneste nyt i sagen er et konkret forslag fra Dansk Folkeparti, som vil afskaffe blasfemiparagraffen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste i december en afskaffelse.

Sidst en dansker blev dømt efter paragraffen var i 1938. Da blev en hel gruppe dømt for at håne jøderne. I 1970'erne var paragraffen atter i vælten, da biskopper opfordrede rigsadvokaten til at anklage kunstneren Jens Jørgen Thorsen for blandt andet at have dekoreret en nøgen Jesus-figur med et erigeret lem. Også sangerinden Trille blev anklaget - og frifundet - for sin vise om "Øjet", der symboliserede Guds øje, der ser kvindens forbudte lyster.

Også internationalt set er bølgerne gået højt. I England er Indenrigsministeriet på vej med et lovforslag om at gøre det forbudt at "anspore til religiøst had". Engelske kunstnere med Rowan Atkinson, måske bedre kendt som Mr. Bean, har i samme forbindelse lavet kampagner mod lovforslaget, fordi de frygter, at den kommende lov vil gøre det umuligt at gøre grin med religion.

Senest er den østrigske tegner Gerhard Haderer blevet dømt for blasfemi i Grækenland på baggrund af tegnerens satiriske fremstilling af Jesus som en hash-rygende hippie. En dom, som har fået hele den europæiske kunstnerverden på barrikaderne i forsvaret mod ytringsfriheden.

Men grænsen går også den anden vej. Cand.theol Knud Rendtorff, der er lektor på Institut for Filosofi og Religion på Syddansk Universitet, mener, at det er væsentligt at forstå, at hån og spot er en del af selve kristendommens væsen.

"Jesus siger selv i Bibelen: Salig er den, der ikke forarges på mig. Jesus blev hånet og latterliggjort, og den troende må være parat til at tage imod spot, da det ligger i selve kristendommens væsen", siger Knud Rendtorff.

Der vil altid være grupper, der mener, at ytringsfriheden skal begrænses, men det er så lidt kristeligt, som man overhovedet kan forestille sig. Sådan et synspunkt nærmer sig fundamentalisme, mener Knud Rendtorff, og mener dermed, at der ikke er grænser for, hvad man må gøre grin med.

"Jeg mener, at Kristus og kristendommen er blevet udsat for så meget spot, at han ikke kan spottes mere. Det vil aldrig hjælpe at sætte grænser", siger Knud Rendtorff.

lee@kristeligt-dagblad.dk

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk