Nu er der igen gudstjeneste i Aalholm Kirke

Menighedsrådet ved Aalholm Kirke har fundet en lovparagraf, der giver mulighed for at arrangere gudstjenester, selvom Københavns biskop har flyttet kirkens to præster

For første gang siden den 13. september var der i søndags gudstjeneste i Aalholm Kirke igen. Det var der, fordi menighedsrådet har gjort brug af en særlig paragraf i loven om ”bestyrelse og brug af folkekirkens kirker”
For første gang siden den 13. september var der i søndags gudstjeneste i Aalholm Kirke igen. Det var der, fordi menighedsrådet har gjort brug af en særlig paragraf i loven om ”bestyrelse og brug af folkekirkens kirker”. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Kirkegængere i Valby-sognet Aalholm i København har fem søndage i træk måttet opsøge andre kirker end deres egen, hvis de ville til gudstjeneste. Men nu holdes der igen højmesser i Aalholm Kirke – i hvert fald for en tid.

Aalholm Kirke har gennem længere tid været præget af en strid mellem sine to præster og menighedsrådet. Præsterne hævder, at menighedsrådet udsætter dem for chikane og dårligt arbejdsmiljø, mens menighedsrådet mener, det forholder sig lige omvendt.

Præsterne bakkes dog op af både provst og biskop, og i september fjernede Københavns biskop de to præster fra Aalholm Kirke af hensyn til deres helbred. En beslutning, som de facto lukkede kirken for gudstjenester og kirkelige handlinger.

Men for første gang siden den 13. september var der i søndags gudstjeneste i Aalholm Kirke igen. Det var der, fordi menighedsrådet har gjort brug af en særlig paragraf i loven om ”bestyrelse og brug af folkekirkens kirker”. Her står der, at en sognekirke skal stilles til rådighed for gudstjeneste ved en anden præst i folkekirken end den eller de præster, der er ansat ved kirken, hvis mindst 10 medlemmer af menigheden ønsker det. Kort sagt: Hvis mindst 10 medlemmer af en menighed kan finde en præst, som vil prædike for dem, har de krav på at kunne holde gudstjeneste.

Gudstjenesten i søndags var den første af foreløbigt tre gudstjenester efter den model i Aalholm Kirke. I søndags var det Hermann Vorbeck, tidligere præst ved Frederiksholm Kirke, der havde sagt ja til at komme. Og på søndag er det så Aalholm Kirkes tidligere præst Ole Petersen, der stiller sig på prædikestolen. Det gør han også søndag den 15. november, og det glæder menighedsrådsformand Ellen E. Grubb. ”Da vi fik at vide, at der ikke ville komme en vikar, måtte vi jo sætte tankerne i gang og finde ud af, hvad vi kunne gøre. Vi er meget taknemmelige for, at de to pensionerede præster har sagt ja til at hjælpe os, og det var en smuk gudstjeneste, vi havde i søndags. Det er jo så længe siden, vi har været til gudstjeneste i vores egen kirke, og jeg ved, at især mange af de ældre har savnet det,” siger Ellen E. Grubb.

Lisbet Christoffersen, professor i ret og religion ved Roskilde Universitet, bekræfter, at menighedsrådet har ret til at gøre brug af denne paragraf.

Egentlig er den opfundet til, at en gruppe borgere i en menighed kan kalde en anden præst end den, der har embedet, hvis de for eksempel er teologisk uenige med vedkommende. Men ifølge Lisbet Christoffersen er det helt oplagt, at menighedsrådet ved Aalholm Kirke gør brug af paragraffen i den situation, de står i nu.

”Det er en paragraf, som har ligget og ventet på dem,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, der fjernede præsterne og har det teologiske tilsyn med kirken.