Arbejdet med en samlet lov for trossamfund uden for folkekirken nærmer sig efterhånden sin afslutning.
I går blev det længe ventede lovforslag fremsat i folketinget, og da der samtidig er flertal for forslaget, går der efter alt at dømme ikke mange måneder, før trossamfundenes forhold formelt bliver ordnet ved lov, som Grundloven foreskriver.
”Lovforslaget sikrer, at der fortsat er vide rammer for frit at dyrke sin tro i Danmark, samtidig med at det gøres klart og forståeligt, hvilke rettigheder og pligter der gælder for andre trossamfund end folkekirken,” har kirkeminister Mette Bock (LA) skrevet i sin fremlæggelse af forslaget, som skal førstebehandles i Folketinget torsdag i næste uge.
Forslaget har været undervejs siden 2014, hvor Manu Sareen, der dengang var social- og indenrigsminister for Radikale Venstre, nedsatte et udvalg, som skulle komme med et forslag til en samlet religionslov. Dengang lå trossamfundene under Socialministeriet.
Det var også Trossamfundsudvalget, som tidligere i år kom med et kontroversielt oplæg til en ny lov. Her foreslog et flertal i udvalget nemlig, at trossamfundene skulle overholde særlige ligestillingskrav for at blive godkendt.
Det ærgrer Manu Sareen, som i dag er medlem af Alternativet, at regeringen ikke har videreført ligestillingskravet fra udvalget i det nye lovforslag:
”På den ene side kan jeg godt se, at Mette Bock har været nødt til at hugge en hæl og klippe en tå for at få alle med. Omvendt er det enormt ærgerligt, fordi ligestilling og mangel på samme er et problem, man står med rundt omkring. Kirkeministeren har jo gjort det for at undgå ballade med katolikkerne, og der skal man jo gøre op med sig selv, i hvor høj grad man vil gå på kompromis. Men der synes jeg nok, at hun er gået for meget på kompromis,” siger Manu Sareen.
Han mener dog stadig, at en samlet trossamfundslov har sin berettigelse:
”Det er stadig ikke ligegyldigt. Det er vigtigt, at man får mulighed for at fratage et trossamfund godkendelsen,” siger Manu Sareen om et af de øvrige punkter i det nye lovforslag.
Da initiativet om en samlet lov for trossamfund blev lanceret, var det også med kritik af, at trossamfundene ikke havde den fast repræsentant i trossamfundsudvalget. Da den borgerlige regering genvandt regeringsmagten i 2015, fortsatte arbejdet med en ny religionslov under daværende kirkeminister Bertel Haarder (V). Han fastholdt, at trossamfundsudvalget skulle bestå af eksperter og ikke af trossamfund. Men med den ændring, at trossamfundene nu skulle høres i processen.
I dag glæder han sig over det lovforslag, som er kommet ud af det årelange arbejde:
”Det allervigtigste for mig er, at man skal have lov til at være katolik, jøde og muslim i Danmark. Jeg begriber ikke, hvordan det oprindelige forslag var blevet til. Det undrer jeg mig stadig over,” siger Bertel Haarder med henvisning til trossamfundsudvalgets udspil, der skulle sikre øget ligestilling blandt trossamfundene uden for folkekirken.
Det Jødiske Samfund i Danmark har siden 2014 været en central aktør i debatten om den nye samlede trossamfundslov. Tidligere overrabbiner Bent Lexner var det jødiske samfunds repræsentant i 2014, da drøftelserne begyndte. Han har også fulgt lovarbejdet siden, og han er også glad for, at ligestillingskravet er pillet ud af lovteksten.
”Vi har først og fremmest været bekymret for, om loven ville kollidere med de indre anliggender. Så det er godt, at ligestillingskravet er pillet ud. Og i det store og det hele synes vi, at det, der er kommet ud af arbejdet, er okay. Men det, der gør os nervøse, er, hvordan det kan udvikle sig, hvis der kommer et andet politisk flertal til,” siger Bent Lexner.