Nu lever jeg min kristne tro uden angst

Kazem Rasoli Sayd er afghansk asylsøger i Danmark og konverterede for to år siden til kristendommen. Han har som frafalden været ude for flere overfald fra muslimers side, men det er ikke værre end at hænge på et kors, siger han

Saeed i Apostelkirken, som for få uger siden, var udsat for et knivoverfald på asylcentret, fordi han var konverteret. Nu sover han på gulvet i Apostelkirken Vesterbro, som er hjemsted for hans nye tro.
Saeed i Apostelkirken, som for få uger siden, var udsat for et knivoverfald på asylcentret, fordi han var konverteret. Nu sover han på gulvet i Apostelkirken Vesterbro, som er hjemsted for hans nye tro. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/..

For fire år siden var den dengang 42-årige muslim Kazem Rasoli Sayd ankommet til Dubai efter at være flygtet fra Iran. Hele sit liv havde afghaneren været muslim, men der var noget ved kristendommen, som havde vakt hans interesse. Han købte et guldkors, og inden rejsen gik videre til Europa, fik han set påskefilmen The Passion of the Christ på BBC. For fire år siden søgte han asyl i Danmark, og i 2012 blev han døbt. I dag sover han ikke i asylcentret, men på en madras ved siden af orglet i Apostelkirken i København efter tre voldelige overfald fra muslimer, som ikke vil tolerere hans konversion.

Hvordan vil du beskrive din tro?

Når man bliver kristen, oplever man meget mere frihed og kærlighed, end når man er muslim. Man får en fred og ro i sjælen og i hele sin dagligdag. I dag er jeg en del af kirkens fællesskab, og jeg har det bedre med mig selv og forstår Gud bedre. Jeg deltager både i Apostelkirkens morgenbøn og gudstjenesterne. Fordi jeg kun forstår en smule dansk, er jeg glad for, at gudstjenesterne også er på farsi, så jeg kan få en forståelse af Jesus og hans gerninger.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg lærte, at alle profeter i denne verden er kommet fra Gud. De er kommet for at hjælpe mennesker. Problemet var, at alt, hvad vi lærte, var under tvang, i stedet for at man selv fik lov til at danne sig sin egen mening om det. Min familie var meget religiøs, og hver dag begyndte med morgenbøn. Hvis man ikke deltog, fik man tæsk. Det var utrolig svært at tale om andre religioner, nærmest umuligt, og at skifte religion var udelukket. Min familie har ikke ønsket at komme til Danmark.

LÆS OGSÅ: Teologisk opgør har ulmet siden korsfæstelsen

Hvad har udfordret din tro?

Jeg er blevet slået, stukket og chikaneret for min tro. Men det betyder ikke så meget nu. Jeg lever min kristne tro uden angst. Jeg er ikke bange mere, for selvom jeg ikke får opholdstilladelse i Danmark, så har jeg som kristen fået opholdstilladelse hos Gud. Da jeg så filmen The Passion of the Christ, fik det mig til at tænke, at et almindeligt menneske ikke kan tåle så meget tortur. Der måtte være noget mere. Min interesse for kristendommen begyndte langsomt at vokse, men jeg vidste intet, for jeg lærte ikke noget om andre religioner i mit barndomshjem. Det var først efter, at jeg fik kontakt med forskellige menigheder og præster i Danmark, at det gik op for mig, hvad det betyder at være kristen.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

De præster og medlemmer af de kristne menigheder, som jeg mødte i Danmark, og de iranske venner, der tog mig med til gudstjenester. Jeg har stillet spørgsmål om kristendommen og dens historie og har efterhånden fået svar på mange af dem i de tre forskellige kirker, jeg er kommet i her i Danmark.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg beder en bøn til Gud hver morgen, når jeg står op, og alting føles meget nemmere i løbet af dagen, som om der er en hånd, der leder mig. Jeg deltager også hver dag i Apostelkirkens morgenandagt. Jeg føler, at jeg får hjælp fra Gud i mit forhold til andre mennesker, og hvis jeg skulle blive syg. Gud lytter, bare man beder ærligt.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Man kan aldrig blive ligesom nogle af verdens store ledere. Det vil tage alt for lang tid at stræbe efter. Jeg har nærmere mine forbilleder i de mennesker, som jeg færdes med til hverdag, for eksempel de præster, jeg går til gudstjeneste hos og taler med. Dem har jeg lært rigtig meget af. Et forbillede skal være realistisk en, som er tæt på mit hjerte.

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

De 10 bud er de bedste råd, jeg har fået, selvom det jo er svært at leve op til dem alle sammen på én gang. Men jeg prøver med hjælp fra mine venner.