Prøv avisen
Sangskat

Steffen har højskolesangbøger fra 120 år: Nu mangler han bare den allerførste

Steffen Qvortrup har foruden præstegerningen også arbejdet som højskolelærer. Tilbage i 1950’erne begyndte han at samle på gamle udgaver af Højskolesang-bogen. Mange af dem har han fået foræret, når han har været ude at fortælle om højskolesangene og sin samling. Som med salmebogen kom Grundtvig i høj grad også til at sætte sit præg på Højskolesang-bogen. Foto: Jens Bach

I over et halvt århundrede har pensioneret sognepræst Steffen Qvortrup samlet på gamle udgaver af Højskolesangbogen. I højskolesangene finder vi et stærkt udtryk for vores fælles folkelige værdier, mener han

Hele samlingen ligger – i hvert fald indtil vi får rodet rundt i den – pænt sorteret i kolonner på sofabordet. Der er højskolesangbøger fra 120 år, men der mangler én: den allerførste.

Siden 1950’erne har nu pensioneret sognepræst Steffen Qvortrup samlet på gamle udgaver af Højskolesangbogen. Den er gennem årene med jævne mellemrum udkommet i nye udgaver.

Lige nu synger højskolefolket, og hvem der ellers benytter sig af folkehøjskolernes blå sangbog, efter 18. udgave. Den er selvfølgelig også repræsenteret på Qvortrups sofabord, sammen med alle de andre, tilbage til 2. udgave fra 1896.

For trods ihærdig eftersøgning, inklusive annoncering, er det endnu ikke lykkedes ham at opdrive et eksemplar af den allerførste, der udkom i 1894.

Steffen Qvortrup bor i Kloster ved Ringkøbing, og blandt de steder, han har søgt, har været plejehjemmenes årlige genbrugssalg. Det blev kendt, så når den forhenværende præst fra Velling og Ølstrup dukkede op, vidste man besked:

”Nej, der er heller ingen i år, Qvortrup.”

Så samleren er stadig på jagt.

Opvokset i et præstehjem på Mors har Steffen Qvortrup tilbage fra barndommen været vant til at begynde dagen med en sang og en salme. Det kirkelige og kulturelle miljø på Mors blev i 1800-tallet præget af Grundtvigs skole- og frihedstanker. Højskolepioneren Christen Kold var en overgang lærer på Limfjordsøen, som i 1871 fik en stor grundtvigsk valgmenighed, fra 1883 Morsø Frimenighed.

Mod syd havde Indre Mission sine stærke områder. Qvortrups far var selv præget af den folkelige udgave af Indre Mission, så der blev også sunget fra missionens ”Hjemlandstoner”, men mest fra Højskolesangbogen med det brede udvalg af egnsrelaterede sange af Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen.

Som voksen fortsatte fællessangen for Qvortrup i kirke og forsamlingshus – og på højskoler, hvor han i perioder har fungeret som lærer. Blandt andet har han været tilknyttet Poul Erik Søes højskole i Lønne i Vestjylland.

Efter pensioneringen tog han for en halv snes år siden initiativ til højskoledage i vinterhalvåret i Kloster.

”Her begynder vi altid med et par sange, som der jo er god tradition for mange steder i Danmark, og nok ikke mindst i Vestjylland,” fortæller han.

For Steffen Qvortrup er det i Højskolesangbogen, vi finder de stærkeste udtryk for det folkelige fælleskab, der binder os sammen som folk og nation, på tværs af politisk observans.

”Især i vores tid, hvor vi får så mange påvirkninger udefra, er det afgørende, at vi værner om det folkelige fællesskab og om det danske sprog, der jo finder nogle af sine smukkeste og dybeste udtryk i højskolesangene,” fastslår han.

Her er ofte store nationale følelser i spil, og glæden ved Danmark skal ikke underkendes, mener han, blot ikke det kæmmer over i selvtilstrækkelig nationalisme.

”I den folkelige tradition er der åbenhed over for de påvirkninger udefra, som kan bruges også i vores sammenhænge. Det ligger jo også som en grundtone i højskolebevægelsen, at vi ikke har nok i os selv.”

Den første højskole i Danmark blev grundlagt af Christian Flor i Rødding i 1844, efter at Grundtvig – på inspiration fra England – havde formuleret sine idéer om en højskole for folket, der skulle undervise i, hvad det ville sige at være dansk og menneske i Danmark.

Disse idéer fik deres gennembrud i forbindelse med det nationale genopbygningsprojekt efter nederlaget i 1864, og sangen blev en helt afgørende del af den nye højskolebevægelse.

Mellerup Højskole, som nu forsøges genoplivet, var på forkant med en sangbog, og i løbet af 1870’erne udgav Askov, Thestrup og Vallekilde Højskoler omkring 700 sange primært med tekster af Grundtvig. Det lagde grunden til den første fælles højskolesangbog i 1894 – ”udgivet af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler”.

En stor del af de højskolesangbøger, Steffen Qvortrup har i sin samling, har han fået foræret, når han har været rundt at holde foredrag om højskolesangene og sin hobby.

Andre er fundet i genbrugsbutikker. Mange af dem bærer navne på højskoler, som ikke eksisterer mere, og vidner dermed om en svunden tid.

Ligeledes har gamle elever ofte forsynet deres højskolesangbog med små personlige hilsner fra opholdet på højskolen, der i mange tilfælde fik livsvarig betydning for den enkelte. Som da Johanne i 1899 skrev ”Tak for god hjælp i sommer” i Anes sangbog.

Eller disse verslinjer til minde om Rønde Højskole, sommeren 1929: ”Men immer det dages dog paany, hvor Hjerterne Morgen venter”, fra Grundtvigs ”Den signede dag”.

Med nye udgaver er der til stadighed skiftet ud i sangene. Nye sange er kommet til, andre gledet ud.

”I nogle tilfælde har det betydet en udvanding, mener jeg, men samtidig oplever vi jo, at nye generationer fastholder de oprindelige tanker omkring det danske og formår at udtrykke dem på nye måder,” anfører Steffen Qvortrup – i sin fortsatte jagt efter den første fra 1894.

Foto: Jens Bach
Foto: Jens Bach