Prøv avisen

Nu skal folkekirken vise sit økonomiske værd

For første gang er der skabt et samlet overblik over danske sognes økonomi. Niels Kærgård, professor og forfatter til flere debatbøger om folkekirken, mener, at kirken er offer for en udbredt tendens i samfundet til, at der skal tal på alt. Foto: Gettrup Kirke Foto: Jens Christiansen

Alle landets menighedsråds regnskaber er for første gang offentliggjort samlet. Problematisk, at vi vil have tal på alt i samfundet, mener tidligere vismand

Et særligt kendetegn ved folkekirken er, at en stor del af økonomien bliver styret ude i sognene af de enkelte menighedsråd. Offentligheden har aldrig haft et samlet overblik over, hvad kirkens penge bliver brugt til.

Det er nu fortid. For første gang har folkekirken samlet og offentliggjort alle landets sognekirkers regnskaber. Det betyder, at man nu kan se, hvor stor en del af menighedsrådenes årlige udgifter på 6,2 milliarder kroner, der går til for eksempel kirkegårde, vedligeholdelse af bygninger eller til gudstjenester.

Det er på sin vis glædeligt, at vi nu får indsigt i, hvordan menighedsrådene bruger pengene, ikke mindst for dem, der forsker i kirken. Men samtidig afspejler det en problematisk udvikling, at vi vil have tal på kirkens arbejde.

Det mener Niels Kærgård, tidligere overvismand, professor og forfatter til flere debatbøger om folkekirken.

Der er en meget udbredt tendens i hele samfundet til, at vi vil have tal på det hele. Problemet er, at der faktisk sker noget, når vi begynder at sætte tal på. Det er ligesom, når man forsøger at røre ved sommerfuglens vinger. Fortryllelsen går af, siger han.

LÆS OGSÅ: Folkekirken bruger tre gange mere på musik end på diakoni

Niels Kærgård sammenligner det med, at en familie også vil fungere dårligt, hvis man begyndte at sætte værdi på hinandens arbejde i hjemmet. Fokus på tal og dokumentation skader glæden ved arbejdet i kirken, mener han.

Konsekvensen er, at kirkens arbejde går fra at være et kald og en betalt hobby til at blive et lønarbejde, måske oven i købet et surt lønarbejde. Det er næppe til gavn for det produkt, der kommer ud af det.

Han ser offentliggørelsen af de enkelte menighedsråds regnskaber som endnu et led i den såkaldte djøfisering af samfundet. Det henviser til, at samfundet i stadig højere grad bliver styret af jurister og økonomer, hvor det primært er de rationelle, økonomiske argumenter, der har betydning, i forhold til hvordan samfundet skal indrettes.

Tendensen med at ville sætte mål og tal på alt arbejde i samfundet har eksisteret i mange år. Alt fra hjemmehjælpere til postmænd har måttet se deres arbejde målt og vejet og effektiviseret. Ifølge Niels Kærgård rammer tendensen senere og senere, jo vanskeligere området er at sætte tal på.

Vi ser i øjeblikket præcis samme problemstilling på universiteterne, som skal til at dokumentere, om humanister er nyttige, siger han.

Tidligere har der ellers været institutioner i samfundet, som for eksempel folkekirken og de humanistiske fakulteter på universiteterne, som blev betragtet som nyttige, men ikke behøvede at bevise deres værd økonomisk.

Det er et tegn på, at de gamle institutioner i samfundet ikke længere hviler på samme naturlige base, som de gjorde tidligere. Det gælder alt fra de politiske partier, fagforeningerne og til folkekirken. De er kommet under kritik og er ikke længere en selvfølgelighed. Derfor ser man også, at de bliver nødt til at retfærdiggøre sig selv ved blandt andet at vise deres økonomiske værd, siger han.

LÆS OGSÅ: I Nyborg sørger andre end kirken for det sociale arbejde

Biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard forstår godt indvendingen imod, at alt i kirken skal måles og vejes.

Alligevel finder han det naturligt, at regnskaberne nu er tilgængelige.

Det styrker troværdigheden, at man står ved, hvad man har brugt penge på. Hvis man ikke er åben, opstår der mytedannelser. Derfor er et meget positivt, at vi viser åbenhed i kirken, siger han.

Steen Skovsgaard mener, at regnskaberne ikke kan udtrykke kirkernes værd. Det vil slet ikke være muligt at vurdere kirker ud fra tal og økonomi.

Men vi lever nu engang i denne verden, hvor der er noget, der hedder penge. Pengene er en del af virkeligheden, og vi bliver nødt til at have nogle værktøjer til at se, hvordan de skal fordeles. Her kan en samlet opgørelse af regnskaberne være en hjælp.