Prøv avisen

Ulla Tørnæs: Nu skal religionsfrihed kobles til køn

En ny enhed under Udenrigsministeriet vil have et særligt fokus på religionsfrihed i Indonesien, Libanon, Egypten og Iran. Det er lande, hvor der er gode muligheder for at opnå forbedringer, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs. Foto: Jens Dresling/Ritzau/ Scanpix

Der er en tæt kobling mellem religion og kvindeundertrykkelse visse steder i verden, siger udviklings- minister Ulla Tørnæs (V) om ny plan for mere trosfrihed

Da udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i onsdags præsentererede regeringens planer for arbejdet for trosfrihed gennem et nyt kontor i Udenrigsministeriet, var der ét punkt, der skilte sig ud. Et af fokusområderne for den nye enhed skal nemlig være kvinders rettigheder, som ministeren brugte en stor del af sin tale på. Her uddyber hun hvorfor:

Udviklingsminister Ulla Tørnæs, hvorfor mener du, at religionsfrihed og kvinders rettigheder hører sammen?

En vigtig mærkesag for mig er piger og kvinders rettigheder, herunder ikke mindst deres seksuelle og reproduktive rettigheder. Udviklingspolitisk er FN’s verdensmål på dagsordenen, og her handler nogle af punkterne om at bekæmpe børneægteskaber, der ofte bliver begrundet med religiøse argumenter. På mange områder er der en tæt kobling mellem kultur, religion og de former for undertrykkelse, som kvinder bliver udsat for som for eksempel æresrelateret vold, og at kvinder nægtes politisk deltagelse.

Alle kan se koblingen mellem religion og undertrykkelse af kvinder visse steder i verden. Men hvad er koblingen mellem kvinders rettigheder og religionsfrihed specifikt?

Det er rigtigt, at det er to forskellige spor. Men jeg ønsker at støtte kampen mod børneægteskaber, der er funderet i religiøse og kulturelle traditioner. Disse piger skal have mulighed for at sige nej, og det skal ikke være muligt at bruge religion som begrundelse for, at de skal giftes bort som børn.

Hvorfor skal kvinders rettigheder være et fokusområde for arbejdet for religionsfrihed, når du siger, at det er to forskellige spor?

Fordi det er en vigtig mærkesag for Danmark at arbejde for, at kvinder og piger får de samme rettigheder som mænd. Med dette er vi i et krydsfelt, der ikke decideret handler om religionsfrihed, men hvor religion alligevel spiller en stor rolle, fordi det bliver brugt til at legitimere overgreb på små piger.

Hvad hjælper det Egyptens forfulgte koptere, at Danmark vil arbejde for kvinders rettigheder?

Det er muligt, at det ikke er relevant for koptere i Egypten, men det er det for piger i Vestafrika for eksempel, hvor religion er årsag til, at de bliver giftet bort som børn.

I har valgt Indonesien, Iran, Egypten og Libanon som såkaldte prioritetslande. Hvorfor de fire?

Vi har valgt disse fire lande, fordi vi vurderer, at det er her, vi kan udrette mest. I Libanon er vi stærkt til stede med en humanitær indsats. Indonesien og Egypten har vi traditionelt kunnet arbejde godt sammen med, og vi tror på, at Iran kunne være klar til et fornyet fokus på tros- og religionsfrihed.

Canada fik en tilsvarende enhed i 2013, der dog blev lukket, da der kom ny regering i 2016. Vil I gøre noget for at sikre jer, at enheden vil kunne overleve et dansk regeringsskifte?

Jeg har ikke lagt mærke til, at der skulle være politisk modstand mod denne enhed. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at Socialdemokratiet eller andre skulle være modstandere af den, når vi i Danmark traditionelt har haft en stærk profil på menneskeretlige spørgsmål. Og når vi ønsker en plads i FN’s Menneskerettighedsråd, ville det være et meget mærkeligt træk at lukke et kontor, der arbejder for religionsfrihed.