Da Ådalens Pastorat på Syddjurs skulle have ny præst dette forår, valgte menighedsrådet, at der fremover kun skulle være gudstjeneste på skift i to af pastoratets seks kirker. De fire andre skulle kun bruges til dåb, vielser, begravelser og andre eventuelle anledninger.
Den nye kirkebrug i Ådalens Pastorat er endnu kun en forsøgsordning, men også et godt eksempel på en aktuel udvikling, hvor flere sogne reducerer aktiviteterne i nogle kirker. Siden man i 2005 gjorde Vantore Kirke på det sydligste Lolland til den første egentlige lejlighedskirke i landet, har Lolland-Falster i dag seks lejlighedskirker, mens Fyens, Viborg, København, Roskilde og Ribe Stift hver melder om en til tre lejlighedskirker.
I Aarhus har man ikke et samlet overblik, og i Aalborg, Haderslev og Helsingør Stift meldes der om ingen lejlighedskirker, men kirker, som er taget delvist ud af brug og eksempelvis ikke bruges i vinterperioden. Samtidig melder flere provstier også om kirker, hvor gudstjenestefrekvensen er nedsat eller planlægges nedsat.
Samtidig har tilgangen til den mindre brug af kirkerne ændret sig. Hvor tomme kirker tidligere var et stort tabu, er der i dag åbnet op for at gøre noget. Det siger lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Anita Hansen Engdahl.
”Velviljen varierer naturligvis fra sted til sted, men der er kommet en større fleksibilitet i synet på bestemte kirker. Mange har nået en erkendelse af, at der ikke altid er ressourcer eller mennesker til at holde kirkerne i live. De samtaler kunne man ikke have for 10 år siden,” siger hun.
Ifølge Anita Hansen Engdahl skyldes udviklingen en modningsproces, som især begyndte for 10 år siden med betænkninger om folkekirkens økonomi.
”Mit bud er, at der ikke går mange år, før vi også har et andet forhold til kirkelukninger. Ingen har lyst til at rive kirker ned, men man vil gerne se bygningen blive brugt mere end et par gange om året. På vores konferencer om kirken på landet er nye funktioner til kirkerne ofte blevet drøftet.”
I Viborg Stift har Salling Provsti 33 kirker, hvoraf Sæby og Vile Kirker som udgangspunkt er lukkede fra oktober til påske. I en stor del af provstiets øvrige sogne er der kun gudstjeneste én gang om måneden, og de kirkelige aktiviteter samler sig mere omkring kirken i hovedsognet.
Ifølge provst Susan Aaen er det realistisk, at flere kirker i fremtiden tages ud af regelmæssig brug og i stedet bliver brugt, når der er et ønske om det fra menigheden.
”Jeg tror, det er en naturlig konsekvens af alle de drøftelser, der har været. Jo mere man sætter ord på det, jo mindre farligt bliver det. Det er mit indtryk, at folk egentlig ikke kæmper for at holde kirkerne i gang hele året, men til gengæld er der en klar forventning om, at den er til rådighed, når de ønsker det,” siger hun.
Formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen er glad for, at man ved at prioritere brugen af forskellige kirker går fra kvantitet til kvalitet i præstens arbejde.
”Det er min fornemmelse, at præsterne er glade for, at de har plads til andre opgaver end gudstjenester. Det giver mere tid til samtalen og mødet med mennesker på forskellige platforme. Det er fornuftigt og gør samtidig også præstestillingerne i mindre sogne mere attraktive.”
Mange kirker opretholder dog også gudstjenestefrekvensen og nogle oplever flere aktiviteter end tidligere. I Aarhus Nordre Provsti taler man eksempelvis om udvikling og eventuel bygning af nye kirker, fortæller provst Esben Thusgård.