Coronakrisen har sat Danmarks sogne på landkortet. Men det kan have uheldige konsekvenser for sognes renommé

Begrebet sogne har ikke fyldt meget i danskernes bevidsthed i mange år, men det har regeringens nye corona-håndtering lavet om på. Det er dog ikke nødvendigvis positivt for synet på de kirkelige grænser, siger lektor

Ved du, hvilket sogn, du tilhører? De nye regler for corona-håndtering kan skabe irritation rundt omkring i landet for dem, der normalt ikke går synligt op i sognegrænser. Især i større byer, hvor kirker ligger tæt, kan det være lidt svært at finde ud af. På billedet ses Trinitas Kirken i København.
Ved du, hvilket sogn, du tilhører? De nye regler for corona-håndtering kan skabe irritation rundt omkring i landet for dem, der normalt ikke går synligt op i sognegrænser. Især i større byer, hvor kirker ligger tæt, kan det være lidt svært at finde ud af. På billedet ses Trinitas Kirken i København. . Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

For nogle dage siden fandt Jes Bastholm ud af, at han bor i et andet sogn, end han troede, han gjorde.

Gymnasielæreren på EUC Nord i Hjørring har egentlig aldrig gået særligt meget op i sognegrænser, men i forbindelse med myndighedernes nye måde at registrere smitte på, var det nødvendigt for ham at vide, hvor han hørte til. Hos både ham og hans kone var formodningen, at familien hørte til den af byens fire kirker, der var tilknyttet sønnens skole. Men efter at have undersøgt det nærmere, lader det ikke til at være tilfældet.

”Hjørring er jo ellers ikke den mest uoverskuelige by, så jeg tør ikke tænke på, hvor forvirrende det kan være for folk i større byer. Jeg synes også, den nye måde at opgøre smitte på har givet anledning til lidt undren, da sognegrænserne for mig at se ikke har nogen aktuel betydning. De lader heller ikke til at følge et naturligt snit i forhold til, hvordan vores moderne liv i byen fungerer. Og jeg er stadig lidt i tvivl om, hvad det vil betyde i forhold til vores søn og skolen, hvis der kommer smitteudbrud i området,” siger han.

Sogne og sognegrænser er generelt ikke noget, der fylder meget i danskernes bevidsthed i dag.

De små administrative enheder, som blev fastlagt af kirken for omkring 1000 år siden, har nemlig ikke stor betydning i en tid, hvor meget i stedet opgøres efter by-, kommune- eller skolegrænser. Men de seneste dage har de i høj grad gjort comeback hos danskerne, som har opdaget eller fået genopfrisket, hvilket sogn de hører til.

Tidligere på måneden blev det nemlig vedtaget, at registreringen af coronasmitte og eventuelle lokale nedlukninger skulle foretages på sogneniveau.

I mandagens avis kaldte lektor i historie ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller det en ”interessant genopvækkelse af sognet som administrativ enhed”.

Og spørger man Kirkeministeriet, har hjemmesiden sogn.dk da også haft væsentligt flere besøgende den seneste tid end normalt.

De seneste dage har der været over 5000 besøg på hjemmesiden, hvor man kan finde informationer om sit sogn, mod under 2000 i samme periode sidste år.

Ifølge Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i teologi på Københavns Universitet, findes der ikke større undersøgelser af danskernes sognebevidsthed.

Dog tror han, at indbyggere i storbyerne i mindre grad er klar over, hvilket sogn de tilhører, end de, der bor i små byer.

”Hvis man bor i en by med kun én kirke, kan man typisk gå ud fra, at man tilhører det sogn, den ligger i. Men i større byer, hvor kirkerne ligger tættere, er det sværere at finde ud af, og der er ikke så mange sammenhænge i dag, hvor det er vigtigt, at man ved det,” siger han.

Hans Raun Iversen tvivler derudover på, at det er positivt for sognenes renommé, at nogle danskere lige nu er nødsaget til at kende deres lokale sogn.

”For tiden er det anledning til irritation, hver gang myndighederne præsenterer nye geografiske grænser, som kan medføre lokale nedlukninger. Og det faktum, at sognegrænserne ofte ligger mærkeligt, gør det ikke nemmere. De passer ikke nødvendigvis med skole- eller bydelsgrænser, og nogle gange skiller de på tværs af en gade eller gennembores af en motorvej. Så det kan opleves uretfærdigt, at deres sogn afgør, om de bliver ramt af skærpede restriktioner, mens borgere 100 meter væk ikke gør det,” siger han.

De seneste dage har det netop skabt debat, at nogle skoler for eksempel måtte lukke for fysisk fremmøde på grund af de nye smitteregistreringer på sogneniveau. Andre har undret sig over, hvorfor en gammel kirkelig geografisk inddeling skal bruges i dag. Ifølge Hans Raun Iversen skal man dog ikke glemme, at sogne også på andre områder stadig bruges til inddeling af danskerne.

”Hos Danmarks Statistik er sognene for eksempel stadig en fast størrelse, som en del data opgøres i. På samme måde vil mange kommuner sandsynligvis også se på tal for sognene, når de overvejer at udbygge skoler eller lignende. For sognene er nogle af de mindste nedarvede enheder, vi har,” siger han.