Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Før søndagen

Vi skal også turde vende de kritiske øjne mod os selv

”I medierne i dag vejer det religiøse perspektiv ofte ikke så tungt som for eksempel et psykologisk eller økonomisk perspektiv. Men det ændrer ikke på, at religionen har en betydning, både udtalt og subtilt,” lyder det fra radiovært på P1 Lisbeth Brocelius Meléndez.- Foto: Flemming Jeppesen/ Fokus

Den udbredte selvretfærdighed på de sociale medier er et eksempel på den farisæisme, som Jesus taler om i søndagens prædiketekst. Budskaberne bliver forenklede, samtidig med, at vi ser en tilbøjelighed til, at man fremhæver sig selv på andres bekostning, mener Lisbeth Brocelius Meléndez

Bogreolen på kontoret på DR-redaktionen i Aarhus bugner af bøger om kristendom, religion og religionskritik. Lisbeth Brocelius Meléndez, vært på P1's ”Religionsrapport”, beskæftiger sig til dagligt med religionernes betydning for liv og samfund.

Så normalt er det hende, der stiller spørgsmålene, og andre, der svarer. I dag har den garvede religionsjournalist dog selv sagt ja til at blive interviewet. Udgangspunktet er søndagens prædiketekst, hvor Jesus tordner mod farisæernes selvretfærdighed.

Et højaktuelt emne, mener den 39-årige radiovært. For desværre er selvretfærdighed i høj grad til stede i medierne i dag, lyder det:

”Vi ser det særligt på de sociale medier som Facebook og Twitter, hvor debatten jævnligt stikker helt af. Budskaberne bliver forenklede, samtidig med, at vi ser en tilbøjelighed til, at man fremhæver sig selv på andres bekostning. Der er mange, der påberåber sig at være tolerante, men som tydeligvis ikke er det over for de grupper eller mennesker, de kritiserer,” siger Lisbeth Brocelius Meléndez.

Ikke at hun er modstander af kritik, for det har vi både som enkeltpersoner og som grupper - også de religiøse - brug for, påpeger hun.

Men som farisæeren i morgendagens prædiketekst ikke synes bevidst om sine egne fejl - og sandsynligvis heller ikke ønsker at se dem - ser vi flere steder i samfundet samme modvilje over for kritiske røster, mener radioværten og giver et eksempel fra det religiøse liv:

”Det bliver ofte anført, at muslimer bør forholde sig mere kritisk til de destruktive strømninger, som man ser inden for islam. Og det er jeg helt enig i. Det ville kun være positivt, hvis flere moderate muslimer ville gå i oprør mod de radikale grupper,” siger Lisbeth Brocelius Meléndez og fortsætter:

”På samme måde kunne man i kristne kredse åbne op for mere kritik. For eksempel når kirker og grupper på højrefløjen ikke ønsker at vie homoseksuelle. Her bliver kirkens syn på homoseksuelle det prisme, som mange mennesker ser kirken igennem og vurderer den på. Det bør kirken forholde sig til.”

Som opvokset i et troende hjem kan hun godt følge bevæggrundene for, at religiøse mennesker har svært ved at gå på kompromis med overbevisninger eller læresætninger. Men man bør aldrig lukke ned for debatten, pointerer hun. Og selv sørger hun ugentligt for, at religiøse emner debatteres på P1, når ”Religionsrapport” kaster sig over emner som kristendom og politik, Muhammed-tegninger og religionens betydning for konflikterne i Mellemøsten.

For nylig kørte debatten om, hvorvidt troende mennesker diskvalificeres som rationelt tænkende mennesker - som det for eksempel efter nogles mening var tilfældet med uddannelses- og forskningsministeren. Hvad tænker du om dette?

”Det er ærgerligt og ikke just befordrende for de mange livsopfattelsers sameksistens. Selvfølgelig kan religiøse mennesker tænke rationelt og henholde sig til videnskaben, samtidig med at de har en tro eller opfattelse af verden, som indebærer noget metafysisk. Det ene er viden, det andet er tro - og så enkelt er det vel,” lyder svaret fra journalisten.

Hun fortsætter:

”Samtidig har jeg stor forståelse for, at religion ikke optager alle mennesker. Alle skal selvfølgelig ikke læse Bibelen og Koranen fra ende til anden, men hvis det kan skabe større forståelse for, hvad andre mennesker tror på, så er det måske ikke så tosset et projekt,” lyder det med et lille smil.

Lisbeth Brocelius Meléndez glæder sig over en stigende interesse for religion i de danske medier.

”Meget har naturligvis sit afsæt i Muhammed-krisen, hvor det kom bag på mange danskere, at religion kunne vække så stærke følelser hos muslimer. Siden da er vi i Danmark blevet bedre til at tale om religion. Men jeg tror, vi har nemmere ved at forholde os til et spirituelt søgende menneske end til religiøse institutioner med faste meninger om tro. Det at underlægge sig en bestemt måde at anskue livet på harmonerer ikke med den selvstændighed og individualisme, der præger det danske samfund.”

Stemmen er rolig og holder gode, lange tænkepauser. Personligt vedkender Lisbeth Brocelius Meléndez sig en kristen tro, men hun ”er blevet mere og mere tvivler med årene”, fortæller hun.

”Og den tvivl har jeg det fint med,” siger hun afklaret.

Samtidig fremhæver hun Jesu lignelser som stærke, universelle sandheder, ligesom Paulus' berømte ord om kærlighed fra Korintherbrevet er det:

”Den kærlighed, der her bliver beskrevet, er uovertruffen og vil nok mest være et ideal, for de færreste formår at elske et medmenneske efter denne opskrift. Paulus siger jo, at 'om han taler med menneskers eller engles røst, eller om han giver sit liv hen til at brændes, men ikke har kærligheden, så gavner det ham intet',” citerer radioværten og fortsætter:

”Og her er vi inde ved noget centralt: motivationen for vores handlinger. For hvis vores motivation ikke handler om at ville hinanden det godt, så rykker det i virkeligheden ikke særlig meget.”

Kristendommens idealer er derfor værd at bide mærke i, mener hun. Samtidig interesserer al religion hende, og hun trives i et job, hvor netop religiøse strømninger er omdrejningspunktet for debatten. En debat, som journalistisk set helst skal byde på skarpe holdninger og en god diskussion - og det på trods af, at hun som menneske faktisk slet ikke bryder sig om konflikter, siger Lisbeth Brocelius Meléndez med et smil:

”Min person smitter nok lidt af på den måde, jeg laver radio på. For mig at se er de bedste programmer dem, hvor deltagerne når frem til en form for forståelse eller konsensus. Hvor vi finder måske bare et lille punkt, hvor folk kan mødes. For det er jo her, der kan opstå noget nyt. Det behøver bestemt ikke at ende med håndslag eller kram, men hvis der kun bliver talt forbi hinanden, synes jeg, debatten bliver ukonstruktiv og sjældent værd at lytte til.”

Og den tanke fører os naturligt tilbage til udgangspunktet for morgendagens prædiketekst. For mens Jesus skoser farisæeren, fremhæver han den ydmyge tolder. At kunne indse sine fejl og være ydmyg over for modparten er et sjældent, men tiltrængt syn i medierne, mener Lisbeth Brocelius Meléndez, der heller ikke selv vil sige sig fri for selvretfærdighed.

Derfor fremhæver radioværten endnu en gang nødvendigheden af kritik, også når den gælder én selv.

”For som Jesus siger et andet sted i Bibelen, som egentlig handler om præcis det samme: Hvorfor ser du splinten i din broders øje, når du ikke ser bjælken i dit eget?”, afslutter Lisbeth Brocelius Meléndez.