Prøv avisen

Ny Alliance fravælger holdning til kirken

Aldrig har religion fyldt så meget i den politiske debat som i de seneste år. Men hos dansk politiks nyeste og mest ombejlede aktør, Ny Alliance, fylder den intet.

Ny Alliance har ingen kirkepolitik. Forklaringen kan være manglende interesse eller intern uenighed, vurderer eksperter. Men uanset hvad, kan det blive et problem

Aldrig har religion fyldt så meget i den politiske debat som i de seneste år. Men hos dansk politiks nyeste og mest ombejlede aktør, Ny Alliance, fylder den intet.

Det nystiftede parti, der kan blive afgørende for valgets resultat, har ingen formuleret kirkepolitik. Og meget tyder på, at det manglende programpunkt kan forklares med politisk uenighed blandt flere af partiets spidskandidater.

Eksempelvis er partiets formand og stifter, Naser Khader, kendt for at ville afskaffe folkeskolens kristendomsundervisning, bryde forbindelsen mellem kirke og stat og fjerne personregistreringen fra kirken og flytte den over i det offentlige. På samme måde gjorde han sig under Muhammed-sagen bemærket med sin gentagne understregning af, at religiøse følelser ikke står over de demokratiske principper.

En anden af partiets stiftere, Gitte Seeberg, har rødder i "Gud, konge og fædreland"-kulturen i De Konservative, der traditionelt har forsvaret den eksisterende folkekirkeordning. Og senest er partiet så blevet udvidet med spidskandidaten Lars Kolind, der er kendt for sit stærke kirkelige engagement, og som i Kristeligt Dagblad blandt andet har advaret mod en decentralisering af folkekirken og udtalt, at "man kan se på folkekirken som en organisation, der har til formål at forkynde evangeliet, så det slår rod hos flest mulige danskere".

Selvom den aktuelle valgkamp næppe kommer til at handle om folkekirken eller religion i større grad, kan den manglende politik blive et problem, lyder det blandt andet fra Kasper Møller Hansen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, der blandt andet har beskæftiget sig med vælgernes kirkepolitiske engagement.

Det er aldrig optimalt, hvis et parti har huller i programmet, eller der er for stor uenighed mellem ledende medlemmers holdninger. Det vil ikke få betydning for valget, for det kirkepolitiske er kun afgørende for en meget lille gruppe vælgere, men det er bestemt heller ikke positivt, siger Kasper Møller Hansen.

Tim Knudsen, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at Ny Alliances manglende kirkepolitik kan betyde to ting.

Enten har partiet prioriteret området så lavt, at det ikke har afsat tid til at diskutere det, eller også er det et udtryk for, at man simpelthen ikke er nået til enighed. Partiet lider for øjeblikket af voldsomme ledelsesproblemer, hvilket er forståeligt nok set i forhold til, hvor hurtigt partiet blev etableret, men det betyder også, at der er mange huller i partiprogrammet. Man kan derfor være fristet til at spørge, om de i virkeligheden ikke har lyst til at berøre kirkepolitikken, siger han.

Ifølge Tim Knudsen er det helt afgørende at få afklaret, hvad Gitte Seeberg og Anders Samuelsens holdning er til Ny Alliances kirkepolitik.

Naser Khader har allerede meldt ud om sin personlige holdning til kirke og religion, men de to andre har endnu ikke givet sig til kende. Seeberg, Samulesen og Khader er de suveræne overdommere for Ny Alliances politik, og de kan ekskludere medlemmer, som ikke falder inden for rammerne, så derfor er det også nødvendigt at finde ud af, hvor de står i forhold til kirkepolitikken. Mit gæt vil være, at de ikke har lyst til at udtale sig, fordi der lige nu er et gabende tomt hul på det område, siger Tim Knudsen.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ny Alliance. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken partiets sekretariat, Naser Khader eller Gitte Seeberg, mens Lars Kolind ikke ønsker at udtale sig.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk