Prøv avisen
Bibelen 2020

”Menneske” i stedet for ”mand”: Ny bibel renser ud i kønnede udtryk

Henrik Højlund, valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, er i gang med at læse nyoversættelsen af Salmernes Bog, som han indtil videre kalder ”fremragende”: ”Jeg er ved at læse den nu, og jeg havde ærligt talt ikke bidt mærke i, at man har brugt ’menneske’ i stedet for ’mand’ flere steder. Jeg synes, det giver mening at ændre, når det handler om at tilpasse sproget til nudansk, som er tilfældet her," siger han.

Brødre bliver til venner, og mand bliver til menneske flere steder i den nye bibeloversættelse ”Bibelen 2020”. Det giver god mening at forny forældede sproglige vendinger, sålænge man ikke gør Bibelen kønsneutral, mener valgmenighedspræst, mens en anden præst kalder det moderne forfængelighed, når det er værst

Flere steder i den autoriserede bibel fra 1992 indleder apostlen Paulus sine breve med at skrive ”Kære brødre”. Det gør han ikke i den ny bibeloversættelse, ”Bibelen 2020”, der kommer på gaden i morgen. Her har oversætterne nemlig ryddet op i visse kønnede udtryk for at leve op til kravet om at gøre sproget nudansk.

Det betyder, at Paulus i stedet for at hilse sine ”brødre” nu indleder breve med at sige ”Kære venner”. Og flere steder i blandt andet Salmernes Bog og Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente er ordet ”mand” blevet erstattet af ordet ”menneske”, når man har vurderet, at ordet dækker over både mænd og kvinder.

Og det giver god mening, mener valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke Henrik Højlund. Han er i gang med at læse nyoversættelsen af Salmernes Bog, som han indtil videre kalder ”fremragende”.

”Jeg er ved at læse den nu, og jeg havde ærligt talt ikke bidt mærke i, at man har brugt ’menneske’ i stedet for ’mand’ flere steder. Jeg synes, det giver mening at ændre, når det handler om at tilpasse sproget til nudansk, som er tilfældet her. Tidligere brugte man sandsynligvis ordet ’mand’ til at dække over begge køn i visse sammenhænge, men det gør man ikke mere, og derfor ville det være meningsforstyrrende,” siger han.

Valgmenighedspræsten tilføjer, at han i prædikener ud fra Paulus’ breve læser ”Kære brødre og søstre”, selvom der egentlig kun står brødre. Af samme grund som oversætterne har valgt at gøre den hilsen kønsneutral.

”Det har jeg gjort, fordi jeg er overbevist om, at Paulus har haft både mænd og kvinder i tankerne, når han har skrevet det. Alt tyder på, at han har henvendt sig til både mænd og kvinder, så jeg forstår godt, at man har ændret udtrykket her, når der ikke er tale om en autoriseret oversættelse. I en autoriseret skal man søge sproglig præcision på en anden måde end i en nudansk oversættelse,” siger han.

Tidligere kunne man bruge ordet ”mand”, når der var tale om både mænd og kvinder. Man brugte altså ordet som såkaldt generisk maskulinum, der er en sprogregel om, at en mandlig personbetegnelse kan omfatte ethvert køn, for eksempel når man taler om en formand. Men den generiske maskulinum er på vej retur i sproget, og derfor er det mere præcist at bruge ordet ”menneske” flere steder, siger generalsekretær i Bibelselskabet, der står for udgivelsen, Birgitte Stoklund Larsen.

”Hvis man i dag forstår ordet ’mand’ som ’mand i modsætning til kvinde’, hvor der i virkeligheden menes ’alle’ eller ’mennesker, så må man naturligvis tage højde for det i en nudansk oversættelse. Vi opgav på forhånd at bruge kønsneutrale henvisningsord som ’vedkommende’ eller ’pågældende’, fordi det er kancellisprog. Så vi har brugt ’menneske’ eller flertalsformer,” siger hun og tilføjer, at hvis man tæller op, vil der formentlig være flere kønnede betegnelser i Det Nye Testamente af ”Bibelen 2020” end i den autoriserede udgave fra 1992.

”Det skyldes, at vi har valgt at udvide betegnelsen af flere personer i evangelierne, så der ikke blot står ’den lamme’ som i 1992-udgaven, men ’den lamme mand’, for at en person ikke skal defineres alene ud fra sit handicap. Vi har ikke været ude på at kønsneutralisere Bibelen, men blot at gøre sproget nutidigt,” siger hun.

Den køber sognepræst i Tjele Sogn og Viborg Domkirke Christian Langballe imidlertid ikke. Han mener, at oversættelserne af de kønnede udtryk bærer præg af en moderne, politisk korrekt forfængelighed.

”Jeg synes, det er et vidnesbyrd om et kæmpe hovmod, når man tror, at man bare kan lave om i de hellige skrifter, fordi man er bange for at støde nogen. Man kan jo ikke bare lave tingene om, for hvad bliver så det næste?”.

Kunne der ikke være tale om, at man gør sproget mere præcist for mennesker i dag? Du skriver vel heller ikke ’kære brødre’, når du sender mails til dine kolleger, hvis der er kvinder iblandt?

”Jeg anerkender, at det er småting. Men jeg synes, at det er bekymrende, at man begynder at ændre i det for at få det til at passe ind i ens eget syn på køn og ligestilling. Jeg synes, det er langt ude og er moderne forfængelighed, når det er værst.”

Anderledes glad for ændringerne er teologen Bodil Skjøtt, der er tidligere generalsekretær i Israelsmissionen.

”Jeg mener, at man skal fjerne alle snubletråde, der kan stå i vejen for tekstens budskab. Derfor synes jeg selvfølgelig også, at det er en god idé, at man oversætter de kønnede hilsner i for eksempel Paulus’ breve, hvor han med sikkerhed har henvendt sig både til mænd og kvinder. Når folk læser sådan noget i dag uden kendskab til den kontekst og kultur, som teksten blev til i, undrer de sig og snubler over noget, som ikke er det væsentlige. Så lad os ændre det, så folk kan snuble og forundres over det, som virkelig er det overraskende forbavsende i den bibelske fortælling, nemlig at Gud er en nådig Gud, der tilgiver synd og søger fællesskab med os – på trods og på tværs,” siger hun.

Hvad hvis Paulus virkelig har tænkt på en gruppe fuldskæggede mænd, når han har skrevet hilsenen ”kære brødre”. Skal det så ikke også afspejle sig i oversættelsen?

”Jo, men det er der ikke noget, der tyder på, at Paulus gjorde. Tværtimod. Når han har brugt betegnelsen ’brødre’, har det efter alt at dømme været for at signalere en familiær relation til dem, han henvender sig til. For når Paulus afslutter sine breve, henvender han sig til alle i menigheden. Ud fra, hvad han ellers skriver i brevet, ved vi, at der ikke er tale om et mandefællesskab. Når Paulus for eksempel tager afsked med ’brødrene’ i menigheden i Filippi, sådan som det fortælles i Apostlenes Gerninger i kapitel 16, så ved vi faktisk, at der formentlig har været en overvægt af kvinder netop i den menighed, også selvom de kaldes ’brødre’.”

De næste dage kommer der flere artikler om ”Bibelen 2020”. For eksempel anmeldes udgivelsen på lørdag.