Biskopper: Ny epidemilov overser kirke og åndsliv

Kirke- og åndsliv får ikke plads i den indsats, som regeringen lægger op til i sit forslag til ny epidemilov. Det møder protest fra kirkeligt hold

”Kommissionen bør tænke indsatsen hele vejen rundt om mennesker. Kirken kommer med en anden vinkling på opgaverne end stat, kommune og sundhedsmyndigheder. Men den er ikke mindre vigtig,” påpeger Henrik Stubkjær, Biskop over Viborg Stift.
”Kommissionen bør tænke indsatsen hele vejen rundt om mennesker. Kirken kommer med en anden vinkling på opgaverne end stat, kommune og sundhedsmyndigheder. Men den er ikke mindre vigtig,” påpeger Henrik Stubkjær, Biskop over Viborg Stift. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Regeringen har glemt, at menneskers ånds- og trosliv også har betydning for, hvordan man kommer igennem en sundhedskrise.

Sådan lyder kritikken af et forslag til en ny epidemilov, som er sendt i høring. Indsigelsen kommer blandt andet fra folkekirkens biskopper, som har forfattet et høringssvar til Sundheds- og Ældreministeriet.

Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær har ført pennen på vegne af hele bispekollegiet, og budskabet er klart og konkret: Der bør sidde en biskop i den betydningsfulde epidemikommission, som loven lægger op til at etablere.

Epidemikommissionen vil få til opgave at vejlede sundheds- og ældreministeren og andre ministre om håndteringen af epidemien. Den skal bestå af 11 medlemmer, som blandt andet skal udpeges af ministerier, sundhedsmyndigheder, rigspolitichefen og Kommunernes Landsforening, og så kan den løbende invitere forskellige interessenter til møder. Men det er ikke nok for biskopperne.

”Kirken er dybt involveret i kriseberedskabet gennem vores beredskabspræster, sygehuspræster og også sognepræster, som har mange samtaler med nogle af dem, der har det særligt hårdt. Og så har vi kontakt med de kirkelige og diakonale organisationer, der tager sig af nogle af de allermest sårbare i denne tid,” siger Henrik Stubkjær.

”Kommissionen bør tænke indsatsen hele vejen rundt om mennesker. Kirken kommer med en anden vinkling på opgaverne end stat, kommune og sundhedsmyndigheder. Men den er ikke mindre vigtig,” tilføjer han.

Ingrid Ank, der er leder af Grundtvigakademiet, mener, at der burde være plads til en repræsentant fra åndslivet i kommissionen. For hende at se har samfundet i det seneste år befundet sig i en konstant debat om, hvad et godt liv indebærer. Og der har det ikke altid været menneskets åndelige ve og vel, der er blevet vægtet højest, synes hun.

”Hvor lang tid kan et menneske, der føler sig alene, holde til ikke at se andre mennesker? Hvor går grænsen for, at et liv forvandler sig til et ikke-liv? Det har været spørgsmål, der ikke er blevet stillet nok gennem hele krisen, men som virkelig er en seriøs diskussion – og som ikke behøver at blive kynisk i forhold til de udsatte grupper. Derfor mener jeg, at en eller flere repræsentanter fra åndslivet, kulturlivet og folkeoplysningslivet ville have en relevant plads i den kommission. Personer, der kan stille de spørgsmål ind i en samfundsmæssig sammenhæng,” siger Ingrid Ank.

Også fra politisk hold vækker kommissionens sammensætning undren. Birgitte Bergman, der er kirkeordfører for De Konservative, så gerne, at der blev prioriteret anderledes.

”Det undrer mig, at kirke- og kulturministeren ikke har noget at skulle have sagt i udvalget. Kirke og kultur fylder rigtig meget, når man lukker et land ned. Det har store konsekvenser for danskernes mentale og åndelige sundhed, og derfor er kultur- og kirkeministeriet en vigtig part at få hørt. Selvom kommissionen vil kunne hive rådgivende parter ind, stiller jeg mig kritisk over for, at der ikke er en formel plads i kommissionen. Jeg synes godt, man kan se det som en nedprioritering af vores åndelige og kulturelle liv,” siger Birgitte Bergman.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).