De hvide lamper i loftet lyste om kap over de cirka 50 fremmødte til det sonderende møde for en ny åndsfrihedsforening, der i mandags præsenterede visioner og vedtægter. Rammerne var den karrygule Store Sal i den historiske Vartov-bygning i København, som ejes af Grundtvigsk Forum, og står det til den nye forening, der endnu ikke er officielt stiftet og stadig i udviklingsfasen, har vi netop brug for et mere grundtvigsk syn på friheden til at mene, sige og tro, hvad man vil.
For disse rettigheder, denne åndsfrihed, er under pres, lyder det.
”Åndsfrihed er, at vi alle har ret til at tro, hvad vi vil. Hjerterne er frie og skal ikke påduttes sandhedsidealer,” lød det i starten af mødet fra hospitalsimam Naveed Baig, der adresserede retten til, at alle kan have deres egen absolutte sandhed.
Initiativet til foreningen er skabt af en sammenslutning af otte underskrivere med vidt forskellige baggrunde. Jøder, kristne, muslimer og ateister er repræsenteret i stiftergruppen – og også i forsamlingen, hvor så forskellige stemmer som den tidligere overrabiner Bent Melchior og Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab, sad klar med åbne ører for at høre, hvad de konkrete mål for den nye forening er.
Spørgsmålet er, om så forskellige trosretninger kan nå til enighed om noget som helst. Men de finder fælles fodslag i én afgørende holdning: at åndsfriheden er kommet gevaldigt under pres.
En af initiativtagerne, Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet, betragter ellers Danmark som et frit land, hvor ytringsfriheden og demokratiet er nogle af de ypperste nøgleværdier i vores samfund. Når hun taler om en presset åndsfrihed, handler det blandt andet om den seneste tids Christiansborg-debat.
”Vi har en ekstremt flot tradition for åndsfrihed i Danmark, som vi kan være stolte af. Men der har været eksempler i det seneste stykke tid i spørgsmål om eksempelvis religion i det offentlige rum på, at man i en eller anden grad forsøger at lukke munden på folk med en bestemt religiøs overbevisning. Tag for eksempel diskussionen om bederum på offentlige uddannelser, som rammer både muslimer og kristne, der gerne vil mødes og bede. Man må gerne mødes og være socialdemokrater, så hvorfor er det blevet suspekt at mødes om sin tro? For mig at se er vi nødt til at tage den principielle diskussion i sådanne sager,” sagde Ingrid Ank.
Skal det her initiativ ses som et modsvar på de politiske debatter om eksempelvis bederum eller diskussionen med muslimske friskoler og tørklædeforbud?
”Det er klart, at det er vokset ud af de nævnte eksempler på en åndsfrihed under pres. Og at det på flere områder står ringere til med åndsfriheden. Foreningen skal ikke have patent på at definere åndsfriheden, men hvis vores stemme skal høres, nytter det ikke noget, at jeg står alene og siger det. Der skal være volumen bag,” siger Ingrid Ank med henvisning til den brede diversitet af religiøse- og ikke-religiøse baggrunde, som er med i stiftelsen af foreningen.
Mere tvivlsomt er det dog, om den nye forening vil være i stand til at råbe Christiansborg-politikerne op. Ét er, at man samler en række aktører med forskellige overbevisninger, noget andet er, om foreningens stemme kan føre til reel handling. Det spørgsmål blev taget op, da der ved rundbordene var debat og efterfølgende en diskussion i plenum. I forsamlingen tror man på, at man kan få politisk indflydelse.
”Hvis ikke man tror på det, kan man jo blive hjemme i sin seng. Det er da op ad bakke, men når vi går sammen og vil noget med det her, er det jo, fordi vi simpelthen er nødt til at gøre et forsøg. Bare det, at åndsfrihed nu bruges som et ord, viser, at vi er nået et stykke vej,” sagde Ingrid Ank.
Oplagt var det derfor at spørge Svend Thorhauge, landsformand for Det Radikale Venstre, der deltog i aftenens møde.
”Ja, jeg tror på, at politikerne vil lytte til foreningen. Hvis den bredt repræsenterer både retten til at tro på absolutte sandheder og til ikke at tro på absolutte sandheder, og samtidig er tværreligiøs og tværpolitisk, så tror jeg på, at foreningen kan udtale sig med gennemslagskraft.”
Men er der ikke en fare for en politisering fra foreningen?
”Det øjeblik, hvor du vil i dialog med politikerne og blande dig i den offentlige debat om, hvordan vi omgås som mennesker, så bliver det i sin essens politisk. Det kan blive svært, ja, men det er vigtige spørgsmål, og vi har før set, hvad der sker, når vi begynder at udskamme bestemte grupper på baggrund af religion. Det interessante her er, at foreningen er tværpolitisk og tværreligiøs. Og selvfølgelig skal de tage fat der, hvor det gør ondt. Ellers er det jo bare en hyggelig forening, hvor man snakker om at behandle hinanden godt,” sagde Svend Thorhauge, som understregede, at han var til mødet som grundtvigianer, ikke som politiker.
Men en række ubesvarede spørgsmål står i den forbindelse tilbage. Hos foreningen lyder det, at man vil gå i dialog med politikerne. Men hvem skal være talsmand for foreningen, hvordan skal den konkret udformes, og hvordan vil man finde et fælles fodfæste? Emner, som initiativtagerne selv adresserede og dertil kort forklarede, at man stadig havde lang vej i forhold til konkrete, praktiske foranstaltninger.
En anden bekymring kom på bordet, da den jødiske tidligere overrabbiner Bent Melchior greb mikrofonen.
”Jeg føler, vi kommer lidt på afveje, hvis vi begynder at begrænse vores interesse for åndsfriheden til de religiøse samfund. Åndsfriheden er meget bredere. Religion er meget vigtig, det behøver man ikke overbevise mig om, men ånd er jo mange andre dele af samfundet. Jeg håber ikke, at vi er i tvivl om at gå meget bredere til værks,” lød hans opfordring.
Den opfordring vandt gehør. Den er ikke begrænset til religion, det handler om livssyn i al sin mangfoldighed – både politisk, religiøst og kulturelt.
”Åndsfrihed er et bredt begreb, det handler ikke kun om det enkelte menneske isoleret set, men også om, at vi jo lever sammen og vil hinanden noget. Og at man i et samfund præget af åndsfrihed har lov til at leve ud fra en overbevisning eller tro og jo altså også har lov til at forsøge at overbevise andre om rigtigheden i det, man tror på og lever efter,” sagde Ingrid Ank.
Initiativtagerne skal på flere møder afklare praktiske forhold, før foreningen ventes stiftet.