Ny forskning vil sætte spørgsmålstegn ved luthersk synd

Den oldkirkelige teolog Origenes er både kendt og kritiseret for sine tanker om mennesket som grundlæggende godt og frit. En gruppe forskere vil nu bruge ham til at genfinde en strømning i teologien, der er blevet overskygget, men som svarer til moderne menneskers livsopfattelse

Origenes, den oldkirkelige teolog, forstod kristendommen med sin egen tids forståelseshorisont. En forskergruppen vil i dag forsøge at gøre det samme. -
Origenes, den oldkirkelige teolog, forstod kristendommen med sin egen tids forståelseshorisont. En forskergruppen vil i dag forsøge at gøre det samme. -. Foto: Bridgeman Art Library/Scanpix.

Nutidens mennesker kan have fat i noget, som er mere rigtigt end det, den klassiske teologi i en vesteuropæisk sammenhæng har fokuseret på.

Ifølge Anders-Christian Jacobsen, der er professor MSO i teologi på Aarhus Universitet, er der en konflikt mellem det lutherske syn på mennesket som en trælbunden synder og den måde, mennesket i dag ser sig selv på.

Han er leder af et nyt projekt, hvor han sammen med universitetsfolk i Europa har fået 30 millioner kroner i en EU-bevilling til at se på, hvor samfundsrelevant den oldkirkelige teolog Origenes (185-254 e.Kr.) er:

”Origenes er en af de store græske kirkefædre, og man kalder ham den første dogmatiker, fordi han systematisk behandlede kristendommens hovedpunkter. Han er desuden kendt for sin sammenknytning af filosofi og kristendom. Det er han blevet kritiseret for, mens andre har sagt, at Origenes forstod kristendommen med sin egen tids forståelseshorisont.”

Det samme vil forskergruppen i dag forsøge at gøre.

”Origenes mente, at når Gud har skabt alt, der er til, kan det ikke blive til ingenting igen. Ad mange komplicerede veje kommer han frem til, at det må ende med alle sjæles frelse. Han mente, at mennesket grundlæggende var godt og frit. Alle mennesker erfarer i dag, at de ikke altid kan gøre det gode, de gerne vil. Men mennesket opfattes ikke som radikalt fordærvet, som vi finder det hos Luther og Augustin. Det er ikke, fordi vi i forskergruppen ikke længere vil tale om synd. Men vi vil prøve at sætte spørgsmålstegn ved det rendyrkede fokus på menneskers fordærvethed,” siger Anders-Christian Jacobsen.

Han understreger, at holdet ”ikke vil tale det moderne menneske efter munden”, og at teologien ikke skal indrette sig efter skiftende tiders opfattelser. Men når en mand som Origenes har formuleret tanker om mennesket, som står i kontrast til den i dag herskende opfattelse, er det relevant at undersøge, mener Anders-Christian Jacobsen.

”Nogle har op gennem tiden ikke villet synliggøre, at de lænede sig op ad Origenes, fordi han blev erklæret kætter efter sin død. Andre mener, at det kun var dele af hans synspunkter om alle sjæles frelse, som var kætterske,” siger han og fortæller, at Origenes flittigt er blevet læst og henvist til gennem kirkehistorien.

”Men synet på mennesket som en synder er så rendyrket i den vesteuropæiske teologi, og vi ønsker at sige, at det ikke nødvendigvis er så entydigt. Dels svarer Origenes' syn på mennesket bedre til menneskets erfaringer af sig selv. Dels svarer hans tanker også til, hvad præster i dag ofte siger på prædikestolen,” siger Anders-Christian Jacobsen og fortsætter:

”Der er prædikanter, som ikke føler sig til rette med at prædike så luthersk og augustinsk, som de føler, de burde. De går en anden vej, men ved muligvis ikke altid hvorfor, eller om de har et teologisk grundlag for at gøre det. Vi kan skabe et teologisk fundament for en forkyndelse, der ikke ser mennesket som kun en synder.”

Origenes' tanker blev erklæret for kætterske, men hverken moderne universitetsteologi eller nutidig protestantisk teologi er bundet af fortidens kætterfordømmelser, påpeger han:

”Det gælder om at se potentialet og udfordringerne i den teologiske tradition. Noget af det, som engang blev betragtet som kættersk, kan sagtens være relevant og acceptabelt for os i dag.”

Professoren peger også på, at projektet er relevant ud over kirken.

”Hvis vi bare havde ønsket at se på det historiske, havde vi ikke fået så mange penge. Men vi har en ambition om, at teologien skal være noget, som har med samfundet at gøre. Origenes har ikke sagt noget om moderne ledelsesstil i virksomheder i dag. Men han formulerede sit syn på, hvad mennesket er, og at det har ressourcer, som kan bruges til gavn for sig selv og andre mennesker. De tanker genfinder vi i moderne management, uden at den tradition har et særlig godt fundament at bygge på. Vi vil gerne vise, at der findes en teologisk tænkning, som ser mennesker som ressourcerige.”

Bevillingen kommer til at gå til etableringen af et europæisk ph.d.-netværk, der skal styrke forskningen i modtagelsen af Origenes' teologi og menneskesyn i vesteuropæisk tradition. Pengene er givet af EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, og de studerende begynder på projekterne i sommeren 2016.