Prøv avisen

Moder Teresa som helgen? Dét mødes med kærlighed og kritik

Moder Teresa fotograferet i 1993. Foto: Grzegorz Galazka

Mens mange ventes at ville fejre den snarlige kåring af Moder Teresa i Rom, er der også kritik af hende og ordenen

Der ventes hundredtusinder af pilgrimme på Peterspladsen på søndag, når pave Frans kårer Moder Teresa til helgen. Det vil blive fejret i Rom med messer, bønnemøder, en musical og udstillinger, at Moder Teresa nu bliver den hellige Teresa.

Begivenheden vækker stor glæde blandt mange katolikker verden over, men udsættes også for kraftig kritik fra grupper, der ikke ser den albanske nonne som hverken helgen eller engel.

”Hun er ikke nogen helgen. Hun var indbegrebet af en missionær, hendes organisation Missionaries of Charity er en moderne kult, og hun er blot en del af en maskine i den katolske kirke, der vil have penge ud af folk ved at foregive, at de gør noget for verden, som de slet ikke gør,” siger en af de mest markante kritikere, Hemley Gonzalez, til Kristeligt Dagblad. Han har tidligere arbejdet som frivillig i Teresa-organisationen i Calcutta (nu Kolkata).

En markant fortaler for Moder Teresa er den amerikanske katolske aktivist og debattør Bill Donohue, som lige har udgivet en bog, hvor han går imod hendes kritikere, ”Unmasking Mother Teresa’s critics” (på dansk: afsløring af Moder Teresas kritikere). Han erklærer:

”Jeg har aldrig været mere overbevist om, at Moder Teresa fortjener helgenkåringen, end jeg er nu. Hun var en sand altruist, som tog det uselviske til et nyt niveau,” skriver Donohue, som mener, at ”hendes altruisme var baseret på Jesus, og det driver ateister til vanvid”.

Moder Teresa bliver helgenkåret, efter at Vatikanet har godkendt og tilskrevet hende mirakel nummer to. En af de mange på Peterspladsen ventes at være ”il miracolato”, altså den person, der har oplevet miraklet. Det er i dette tilfælde Marcilio Haddad Andrino, en brasilianer, der på uforklarlig vis blev kureret for en hjerneskade, som lægerne ikke kunne hjælpe ham med. Helbredelsen tilskrives Moder Teresa, fordi mandens hustru bad til hende, mens han lå døende.

Moder Teresa er tidligere blevet tilskrevet et andet mirakel, før hun blev saligkåret. Hun skal have helbredt en ung indisk kvinde, der led af mavekræft, men blev rask, da et billede af Moder Teresa blev lagt på hendes mave.

Begge mirakler er blevet undersøgt og godkendt af den særlige kommission for helgener i Vatikanet, og hele processen er gået meget hurtigt igennem. Normalt skal der gå mindst fem år efter en persons død, før kirken kan åbne for processen frem mod en kåring, men pave Johannes Paul II fraveg reglen og satte den i gang kort tid efter hendes død, så hun blev allerede saligkåret i 2003. Hendes dødsdag, den 5. september, er også officiel katolsk festdag, og helgenkåringen af hende finder derfor sted på søndagen lige inden.

Moder Teresa blev født som Agnes Gonxha Bojaxhiu i en fattig albansk familie i Skopje, i det nuværende Makedonien. Hun rejste til Indien som 18-årig for at missionere og blev optaget i Lorento-ordenen. Efter at hun i 1946 havde en spirituel oplevelse og fik, hvad hun selv kaldte sit ”kald i kaldet”, grundlagde hun Missionaries of Charity i Calcutta, hvor søstrene i de hvide sarier med blå kant blev kendt for deres arbejde for de allerfattigste og udstødte.

Ordenen tæller i dag tusinder af søstre, der arbejder i over 100 lande, og før Moder Teresa døde i 1997, fik hun mange hædersbevisninger, blandt andet Nobels Fredspris i 1979, hvor hun på typisk vis bad om, at den traditionelle festmiddag skulle gå til at bespise de fattige.

Den lille, spinkle, krumbøjede kvinde blev set som det levende billede på barmhjertighed og medfølelse. Hun tog sig af de syge, rørte ved de spedalske, sørgede for, at de sultne fik mad og de døende et sted at dø. Og ofte en hånd til at trøste. Hun var en medmenneskelig inspiration for tusinder og atter tusinder kloden rundt, men de senere år har der også været voksende kritik af hende og især organisationens virke fra mange sider.

En af de mest omtalte var en rapport, der kom fra universitetet i Ottawa i 2013. Flere canadiske forskere konkluderede, at myten om hende ikke kunne leve op til virkeligheden. De mente, at det selvopofrende billede var et resultat af en succesfuld kampagne fra den katolske kirke. De kritiserede blandt andet, at de mennesker, der søgte lægelig hjælp hos ordenen, stort set aldrig fik det, men blev huset under kummerlige og ofte uhygiejniske forhold. Der har været mange anklager fremme, for eksempel om, at søstrene lader folk ligge og lide og dø i stedet for at sørge for, at de får lægehjælp og ordentlig mad.

”Der er noget smukt i at se de fattige acceptere deres vilkår, lide som Kristus. Verden vinder meget fra deres lidelser,” sagde Moder Teresa engang til en af sine argeste kritikere, skribenten og religionskritikeren Christopher Hitchens, der døde i 2011. En udtalelse, som hendes kritikere siden har brugt imod hende.

”Der er mange eksempler, hvor hun viste, at hun ikke var socialarbejder, men havde en religiøs og fundamentalistisk agenda,” erklærer Hemley Gonzalez, som mener, at ”så skal man ikke drive en hjælpeorganisation”. Han var frivillig i ordenen i Calcutta i to måneder omkring årsskiftet 2009 og har ikke kendt moder Teresa selv, ”men mødte den arv, hun efterlod, hvilket var bekymrende”.

Han blev så chokeret over forholdene, at han siden har været en offentlig kritiker af Missionaries of Charity, blandt andet i samarbejde med en nonne, Mary Johnson, der forlod ordenen efter 20 år, og for nylig udgav bogen ”An Unquenchable Thirst”. Gonzalez har i dag sin egen organisation i Kolkata, Responsible Charity, der især står bag skoler og for eksempel underviser i familieplanlægning.

Han hævder ligesom mange andre kritikere, at Missionaries of Charity modtager millioner i donationer, nogle mener op mod en milliard dollars samlet gennem årene, ”men hvad har de at vise for alle de penge. De har ikke et eneste hospital eller skole eller center, som seriøst arbejder for at udrydde fattigdommen”.

Kritikerne vil have ordenen til at aflægge offentlige, verdensomspændende regnskaber, så alle kan se, hvor meget der reelt går til arbejdet for fattige.

Men kritikerne er stadig få i forhold til de mange, der vil glæde sig, når pave Frans helgenkårer kvinden, der altid tænkte på og talte om verdens fattige og havde tænkt sig at blive ved med det, også efter sin død.

”Moder Teresa skrev i et brev: Hvis jeg en dag skulle blive en helgen, så vil jeg altid være væk fra Paradis for at tænde lys for dem, der er i mørke på jorden,” fortalte fader Brian Kolodiejchuk, præst i ordenen og aktør i helgenprocessen, i torsdags til avisen Tempi.

Don Lush Gjergji, albansk katolsk præst, der har skrevet 15 bøger om hende, siger til nyhedsbureauet Adnkronos, at ”hun var en genial og universal figur”. Han mener, at det kan tage århundreder, før der igen kommer sådan en person, og siger, at hun var forud for sin tid, fordi hun stod for, at man skal udleve kristendommen ”mere konkret i kærlighed til næsten i stedet for doktrinært”. Han mener, at Moder Teresa og pave Frans er sjælevenner, åndsfæller, fordi ”pave Frans også søger at bevæge kirken i guds og de fattige og lidendes tjeneste”.

Moder Teresa blev indisk statsborger i 1950, og mange indere er stolte af hende og glæder sig over, at hun nu bliver helgen, også selvom de ikke selv er kristne.

”Nogle hinduer undrer sig over, at kirken har brug for at gå igennem hele den proces, før hun bliver kåret. De siger: Moder Teresa var alligevel en helgen,” fortæller biskop Salvadore Lobo fra Baruipur til det katolske nyhedsmedie Zenit og tilføjer:

”Også hinduer forstår, at dét at tjene de fattige er at tjene Gud.”

Biskop Lobo ledte den kommission, der har stået for processen frem mod kåringen. Han siger, at den er en ”stor glæde for hele Indien” og kalder Moder Teresa for ”årtusindets missionær”.

Moder Teresa går ved siden af Johannes Paul II under indvielsen af et hjem for fattige i 1988. – Foto: Grzegorz Galazka/SIPA/Scanpix
Moder Teresa går ved siden af Johannes Paul II under indvielsen af et hjem for fattige i 1988. – Foto: Grzegorz Galazka/SIPA/Scanpix