For nylig åbnede det sunnimuslimske trossamfund Wakf Sveriges største moské i det uroplagede Rosengård i Malmø: Umm Al-Mu’minin Khadijah-moskéen. Byggeriet har været undervejs i syv år, og hovedbidraget til byggeriet er kommet fra Qatar, der kritiseres for at sprede en fundamentalistisk opfattelse af islam. Qatar har støttet med cirka 23 af de i alt 58 millioner kroner, som moskéen har kostet indtil videre. Dagbladet Sydsvenskan skriver desuden, at private investorer fra Kuwait har skudt seks millioner kroner ind i projektet.
Wakf, der står bag stormoskéen i den skånske hovedstad, beskriver sig på sin hjemmeside som et åbent og uafhængigt sunnimuslimsk trossamfund, men møder kritik for at have modtaget penge fra Qatar. Wakf afviser dog, at sponsorerne fra oliestaterne vil få indflydelse.
”Det er vores princip, at bidragyderne ikke har ret til at stille krav til os,” siger en anonym talsmand til Sydsvenskan.
Mehrdad Darvishpour, der er sociolog og forsker i etnicitet ved Mälardalens universitet, frygter, at den nye moské kan betyde, at integrationsproblemerne i Malmø vokser.
”Det er absurd, at fremmede magter kommer og spreder radikale tolkninger af islam. Det skaber subkulturer og segregering. De børn og unge, der har problemer, risikerer at blive draget ind i det tankesæt,” siger han.
Tidligere har Qatar postet penge i moskéen på Rovsingsgade i København, der åbnede i 2014, og også dengang var der debat om oliestatens indblanding. Men hverken det svenske samfund eller det danske har kunnet gøre ret meget ved byggerierne af hensyn til religionsfriheden, mener Mehrdad Darvishpour. Han peger dog på, at det er vigtigt at følge moskéens aktiviteter tæt.
”Salafisme er en fundamentalistisk tolkning af islam, og derfor har myndighederne et ansvar for at holde øje med, hvad de foretager sig, også selvom moskéen siger, de ikke er yderligtgående. Alene koblingen til Qatar er nok til, at man skal være kritisk,” siger Mehrdad Darvishpour.
Aje Carlbom, der er socialantropolog og forsker i politisk islam, er også bekymret for, at moskéen kan skade integrationen. Han er docent ved Malmø Universitet.
”Moskéen er et symbol for den politiske islams etablering og rodfæste i Malmø. Og desuden for konkurrencen mellem de muslimske retninger, som man kalder kampen om de muslimske sjæle. Her markerer sunni-islam sig yderligere,” siger Aje Carlbom.
Han mener, at de svenske myndigheder burde have skredet ind i byggeprocessen og henvist moskéen til en anden adresse.
”Det er en kompliceret situation, fordi der er hensynet til religionsfrihed, men jeg mener ikke, at man burde have tilladt, at den blev bygget i Rosengård. Det bidrager til at forstærke segregeringen, som i forvejen er et stort problem,” siger Aje Carlbom.
Umm Al-Mu’minin Khadijah-moskéen i Malmø er ifølge Sydsvenskan cirka 1800 kvadratmeter stor, mens moskéen på Vibevej i København, der er den største i Danmark, er omkring 2100 kvadratmeter.