Prøv avisen

Ny kamp for vielser uden for kirken

Et nyt juridisk problem er opstået, efter at to foreninger er gået i gang med at tilbyde store bryllupsceremonier uden for kirken. Foreningerne ønsker juridisk accept af de nye tilbud, men det bliver svært inden for den nuværende ordning, vurderer professor. – Foto: .

Flere par fravælger bryllupsceremonier uden for kirken, fordi de ikke har juridisk gyldighed

Til sommer begynder de første bryllupsceremonier for par, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker at gå op ad kirkegulvet den dag, de skal giftes, og som heller ikke vil nøjes med kun at gå på rådhuset. De nye bryllupsceremonier indeholder meget af det samme som en kirkelig vielse sange, digte og en tale for ægteparret. Men flere interesserede par vælger på forhånd de nye bryllupsalternativer fra, fordi det alligevel kræves, at de skal en tur forbi rådhuset, for at vielsen får juridisk gyldighed.

Det er firmaet LivsCeremonier og foreningen Humanistisk Samfund, der nu tilbyder at foretage ceremonierne uden for kirken. Humanistisk Samfund er netop nu ved at uddanne bryllupscelebranter, der skal forestå sommerens ceremonier. Omkring 10 par har bestilt en humanistisk bryllupsceremoni i løbet af i år. Men ifølge Mimi Larsson, der kommer til at stå for det første bryllup i Humanistisk Samfund, ville de have haft endnu flere henvendelser, hvis ceremonien havde juridisk gyldighed. For som loven er i dag, er det, ud over rådhuset, kun folkekirken samt anerkendte og godkendte trossamfund, der kan vie par med juridisk gyldighed.

Nogle falder fra, fordi de bliver nødt til at gå på rådhuset også. Det vil de ikke, fordi danskerne er forvænte med, at den kristne ceremoni hænger sammen med den juridiske vielse. Vi forstår ikke, hvorfor rådhusene og de religiøse samfund skal have eneret til vielser med juridisk gyldighed. Det er et problem, at loven er sådan. Vi kan ikke vie parrene juridisk, fordi man skal være et godkendt trossamfund, der har en gud, for at kunne det. Og det har vi af gode grunde ikke, siger Mimi Larsson.

Humanistisk Samfund, der selv kalder sig for et livssynssamfund, og er en af de syv danske humanistiske eller ateistiske foreninger, som ikke tror på Gud, har ikke endnu søgt Justitsministeriet om at få samme juridiske rettigheder som trossamfundene. Men ifølge foreningens formand, Dennis Nørmark, har ministeriet understreget over for Humanistisk Samfund, at man skal være et trossamfund for at foretage juridiske vielser. Hvis ikke foreningen senere får grønt lys for, at også livssynssamfund kan opnå juridisk vielsesbemyndigelse, vil den gå videre med sagen til politikerne.

I Norge har søsterforeningen Human-Etisk Forbund i fire år kunnet foretage vielser med juridisk gyldighed.

Også cand.theol. og tidligere sognepræst Liselotte Kragh, der for fire måneder siden startede firmaet LivsCeremonier, peger på problemet med loven. Hun skal holde seks vielser for par, der ønsker en ceremoni uden for kirken, her i forsommeren. Men også her er flere faldet fra, fordi vielsen ikke er juridisk bindende.

Armin W. Geertz, dr.phil. og formand for Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund, som rådgiver Justitsministeriet i sager om godkendelse af trossamfund, mener, det kan blive svært for foreningerne at opnå samme juridiske status som godkendte trossamfund.

Vores grundlag for at anbefale godkendelse eller ej er Grundloven og ægteskabsloven. Her står det tydeligt, at man skal være trossamfund for at få godkendelse og ikke en filosofisk forening. Derfor er der ikke umiddelbart plads til livssynsforeninger i den nuværende ordning. For de vil blive betragtet som en filosofisk forening, siger han.

Næstformanden i Folketingets Retsudvalg, Anne Baa­strup (SF), vil nu bede justitsministeren om at se på sagen.

Vi skal have den relevante minister, formentlig justitsministeren, til at se på det her. For det lyder som en form for diskrimination. Hvis man er ateist eller ikke tror på, at der er en styrende hånd i livet, har man også ret til at få en juridisk bindende vielsesceremoni uden for kirken, siger hun.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Peter Skaarup (DF), som er formand for Retsudvalget.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk