Prøv avisen

Ny kirkeminister åbner for løsere bånd mellem staten og folkekirken

Mette Bock har afløst Bertel Haarder som kirkeminister. Billedet er fra ministeroverdragelsen i Kirkeministeriet, hvor Mette Bock gav Bertel Haarder en kanon. Foto: Polfoto

Umiddelbart efter sin tiltræden åbner Mette Bock (LA) som ny kirkeminister for at ændre i statens tilskud til folkekirken og ser samtidig positivt på, at civilregistreringen flyttes fra folkekirken til kommunerne. Biskop og Dansk Folkeparti afviser forslagene

Allerede på sin første dag som kirkeminister deler Mette Bock (LA) vandene i folkekirken.

I et interview med Kristeligt Dagblad åbner den nye kirkeminister, der i går afløste Bertel Haarder (V), nemlig for to markante ændringer i forholdet mellem stat og kirke. Hun ønsker at reformere statens tilskud til folkekirken, så staten fremover kun skal betale for kirkegårdsdrift og kulturarv, og ikke præstelønninger og forkyndelse.

Derudover gentager hun en af Liberal Alliances mærkesager om at overgive folkekirkens opgave med civilregistrering til kommunerne.

”For mig er det ikke afgørende, at registreringen ligger hos folkekirken. Det er det altså ikke. Der skal mere til, for at der inde i murstensbygninger er liv og vækst i folkekirken. Det handler i stedet om, at medlemmerne tager folkekirken til sig og fylder den med liv. Det kan vi ikke klare fra Christiansborg,” siger Mette Bock og henviser til, at registreringen allerede i dag er en kommunal opgave i Sønderjylland.

”Og det har altså ikke betydet, at der er færre medlemmer af folkekirken i Sønderjylland,” siger Mette Bock og påpeger, at ordningen i dag foregår digitalt mange steder. Det betyder, at folkekirken allerede flere steder ikke har personlig kontakt til borgerne ved blandt andet fødsler og dødsfald.

Forslaget er tidligere blevet skudt ned af Bertel Haarder og mødes også af en kold skulder fra Viborgbiskop Henrik Stubkjær:

”I dag foregår civilregisteringen på en fin og effektiv måde, og jeg ser ingen grund til at ændre på det. Samtidig betyder det, at folkekirken varetager civilregisteringen, også at man lokalt har en tilknytning til borgerne. Endelig tror jeg også, at det vil være dyrere at gøre det til en kommunal opgave,” siger Henrik Stubkjær.

Skepsissen over for en merudgift bekræftedes i foråret af et politisk notat fra Københavns Kommune, hvoraf det fremgik, at et kommunalt ønske om at overtage civilregistreringen ville blive dyrere, da der skulle etableres nye it-systemer for at klare opgaven.

”Derfor er jeg skeptisk over for forslaget,” siger Henrik Stubkjær, som derimod er mere positiv over for Mette Bocks andet ønske om at omlægge statens tilskud til folkekirken.

”Jeg kan godt se logikken i, at folkekirkemedlemmer finansierer forkyndelsen, mens staten i højere grad betaler for kulturarven.”

Mette Bock mener selv, at en ændring i statens tilskud til folkekirken kan redde kirken fra en uheldig kritik.

”Jeg tror, at vi kan undgå mange kedelige diskussioner om, hvorfor folks skattekroner går til at finansiere forkyndelsen, hvis vi gør det sådan, at staten i stedet kun finansierer det, som alle har gavn af: Kirkegårdsdriften, kulturarven og andet,” siger Mette Bock.

Men forslaget får dog ikke opbakning fra Dansk Folkeparti. Det slår kirkeordfører Christian Langballe fast allerede nu.

”Det er et pjattet forslag og en påbegyndelse af en adskillelse mellem kirke og stat, som vi ikke kan støtte,” siger Christian Langballe.

Tidligere blev daværende radikale kirkeminister Manu Sareen kritiseret for at omtale sig selv som chef for folkekirken, mens Bertel Haarder (V) valgte en mere ydmyg titel som folkekirkens ”pedel”.

Og trods en tidlig debat om Mette Bocks påtænkte initiativer som kirkeminister er hun ikke parat til at give sig selv en bestemt titel:

”Det gode svar er, at vores folkekirkeordning danner rammer for folkekirken. Rammerne skal være gode, men vi skal ikke blande os i de indre forhold, men bevare en balance og en respekt over for folkekirken. Det vil jeg være meget opmærksom på,” siger Mette Bock.

I det hele taget går hun til opgaven som kirkeminister med et lyst sind. Det på trods af at folkekirken kæmper med udmeldelser samt en faldende dåbsprocent.

”Jeg er ikke så pessimistisk, som mange er. Det er først og fremmmest noget, som skal villes. Vil folk ikke folkekirken, er det ikke en folkekirke. Jeg tror, at vi lever i en tid, hvor der er mange, der stiller sig store og eksistentielle spørgsmål, og her kan folkekirken være et sted, hvor man kan finde sig nogle svar. Men vi lever også i et samfund med religionsfrihed, og vi lever i et sekulariseret samfund, hvor mange kalder sig ateister. Derfor skal folkekirken aldrig være anmasende. Folkekirken er der, og folkekirken er et tilbud,” siger Mette Bock.