Prøv avisen

Ny kirkeminister kan give mindre trossamfund bedre muligheder

Mette Bock er ny kirke- og kulturminister. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO

Valget af Liberal Alliances Mette Bock som kirkeminister kan medføre mere debat om folkekirkens struktur og mere plads til folk med andre overbevisninger, lyder reaktionerne

Blæser der nye vinde for folkekirken og de andre mindre trossamfund i Danmark? Det har iagttagere forskellige bud på, efter at regeringen i går præsenterede Liberal Alliances Mette Bock som ny minister for kirke og kultur.

For på den ene side er der tale om et parti og en politiker, som det seneste år har markeret sig med nogle kontroversielle forslag om folkekirken, og som i går også meldte ud, at de forslag fortsat kan komme på dagsordenen. På den anden side er den nye minister en politiker med respekt for folkekirken og med stærke rødder i kirke- og højskolemiljøet.

Begynder man med det sidste, så står Mette Bock solidt plantet i midten af folkekirken, og selvom hun på et tidspunkt offentligt har distanceret sig fra traditionelle kirkelige fløje som den mis-sionske, mener formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard, at der på mange måder er grund til at glæde sig over valget af hende som ny kirkeminister.

”Hun er selv kirkeligt aktiv og lægger ikke skjul på det. Hun har altid givet udtryk for, at hun har blik for, at der skal være plads og muligheder for folkekirkens mindretal. Det ved jeg fra større sammenhænge og fra tomandshånd. Derfor tror jeg, at hun også som minister vil tale mindretallenes sag,” siger han.

Han er også glad for, at Mette Bock og Liberal Alliance i debatten om imam-lovpakken, som skal ramme hadprædikanter, tydeligt har givet udtryk for, at der skal være religionsfrihed og ytringsfrihed, når det gælder religiøs oplæring.

”Liberal Alliance har i forhandlingerne om imam-lovpakken holdt sig udenfor, når det gælder kriminalisering af ytringer. I debatten om, hvilken rolle man som kristen og religiøs skal spille i samfundet, har hun gjort sig til talskvinde for en stor grad af frihed, baseret på Grundloven,” siger han og tilføjer, at han tror på, at Mette Bock vil udvise god forståelse i forhold til regeringsgrundlagets formulering om at bevare den evangelisk-lutherske folkekirkes særstatus i samfundet.

I foråret fremlagde Mette Bock på vegne af sit parti et forslag om at omlægge folkekirkens økonomi, så alle danskere ikke længere skal betale til præstelønninger over skatten. Derudover har hun som kirkeordfører talt for at flytte civilregistrering væk fra folkekirken. Selvom ingen af delene er nævnt i regeringsgrundlaget, giver Mette Bock udtryk for, at hun stadig vil arbejde med forslagene.

Det kommer i så fald til at ske uden opbakning fra Dansk Folkeparti, siger kirkeordfører Christian Langballe. Ifølge ham har Dansk Folkeparti og den nye kirkeminister ved flere lejligheder vist, at de ser forskelligt på reformer i folkekirken. Det gjaldt blandt andet diskussionen om, hvorvidt folkekirken skulle have et kirkeråd.

”Vi ønsker ikke reformer af folkekirken, men vil bevare den, som vi kender den i dag. Vil kirkeministeren have Dansk Folkeparti med til noget, skal hun bare vide, at det er udgangspunktet,” siger han og tilføjer, at det bliver svært at få Dansk Folkeparti med, hvis ministeren lægger op til en stor økonomisk reform af folkekirken.

Hos Humanistisk Samfund håber forkvinde Lone Ree Milkær, at man nu får en minister, der måske tør se anderledes på tingene.

”Kirkeministeriet har for mig tidligere kunnet opfattes som lidt af et kustodeministerium, men Mette Bock har vist, at hun har en åben tilgang til feltet, og at hun gerne vil se, om tingene kan gøres mere hensigtsmæssigt,” siger hun og tilføjer, at Humanistisk Selskab håber, at valget af Mette Bock vil medføre en større debat om ligebehandling af forskellige livssyn i Danmark.

”Vi kan håbe, at Liberal Alliances tilgang til, at alle skal have lige muligheder, også kommer til at gælde i Kirkeministeriet,” siger hun.

Også imam fra Dansk Islamisk Center Waseem Hussain ser frem til at få en kirkeminister fra Liberal Alliance.

”En af partiets grundværdier er at give folk muligheder og plads, og det burde i den ideelle verden også få betydning for synet på religiøse minoriteter og deres ret til at være en del af samfundet. I Danmark vægtes folkekirken selvfølgelig højst, men jeg tænker, at en minister fra Liberal Alliance vil have en god forståelse for minoriteter med en anden gudsdyrkelse. Det kan måske betyde mere åbenhed for folkets forskellige holdninger eller for afholdelse af forskellige arrangementer,” siger han.

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad valget af Mette Bock reelt vil betyde, siger Hans B. Dabelsteen, der er postdoc og har forsket i forholdet mellem kirke og stat på institut for statskundskab ved Københavns Universitet. For ifølge ham skal man huske, at der er tale om en koalitionsregering – med Dansk Folkeparti som støtteparti – hvor partierne ikke kan gøre præcis, som de vil.

”Man kunne forestille sig, at hun vil tage delelementer ud af de forslag, hun har haft om økonomi og struktur, og forsøge at få sat sit fingeraftryk på ministerperioden med dem. Men de ting, hun tager op, kan have store konsekvenser, og som meget andet reformarbejde inden for folkekirken kan det nemt strande.”