Prøv avisen
Interview

Ny kirkeordfører: Jeg ser gerne en ensretning af folkekirken

Charlotte Broman Mølbæk. – Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Charlotte Broman Mølbæk er både et nyt ansigt på Christiansborgs gange og som kirkeordfører for SF. Hun mener, at folkekirkens præster bør have pligt til at vie homoseksuelle

Charlotte Broman Mølbæks datter vil gerne have hende med i kirke, og forskellige generationers fælles kirkegang er ikke fremmed for SF’s 41-årige nye kirkeordfører. Hendes mormor og morfar var indremissionske, og hun var ofte at finde på kirkebænkene med sin mormor, da hun selv var barn. Charlotte Broman Mølbæk beskriver dog ikke sig selv som indremissionsk, men blot som kristen. Kirken er derimod nyt land for hende politisk, men hun har allerede et klart billede af folkekirkens styrker.

”Folkekirken er for mig en dannelsesinstitution, der også tager socialt ansvar for dem, der ikke har andre steder at gå hen. Det er ikke alle steder, man kan tale om de store spørgsmål. Det tør kirken hver gang. Jeg synes, at folkekirken er blevet god til at nærme sig det moderne samfund, og det har ikke altid været tilfældet,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Der har på det seneste været kritik af, at partierne prioriterer kirkearbejdet lavt, men for hende er det ikke en ”øv-opgave” at være kirkeordfører:

”Der er altid en kabale, der skal gå op med ordførerskaber og udvalg. Men jeg tager det på mig med glæde. Nu er jeg også helt nyvalgt, så jeg er spændt på at lære arbejdsgangen at kende.”

Selvom hun er ny i både Folketinget og kirkepolitikken, er hun ikke bange for at blande sig i, hvordan folkekirken skal se ud i fremtiden. Også i forhold til hvad den enkelte præst må.

”Jeg ser gerne en ensretning af folkekirken, der er for mange skæve udgaver. For eksempel synes jeg, at det bør være en pligt for præster at give hånd til kvinder og vie homoseksuelle, og de skal ikke kunne fravælge det. Det går imod vores demokratiske værdier, og nu er folkekirken ikke en privat praksis. Derfor er det på sin plads, at Folketinget går ind i den slags principielle spørgsmål,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Men i forhold til det store principielle spørgsmål, om kirke og stat skal skilles ad, er hun ikke selv helt afklaret.

Det står i modsætning til SF’s tidligere kirkeordfører Trine Torp, der i maj svarede ja til Kristeligt Dagblad, da hun blev spurgt, om kirke og stat skal adskilles. Trine Torp tilføjede i samme ombæring, at ”en adskillelse af kirke og stat forudsætter dog en grundlovsændring, og det ligger næppe ligefor”. Charlotte Broman Mølbæk er i tvivl, om kirke og stat skal skilles, da hun betragter folkekirken som en vigtig institution, som vil efterlade et tomrum, hvis den forsvinder.

”Folkekirken er en del af vores liv, fra vi kommer ind i verden, til vi forlader den. Den er et fast holdepunkt og giver mange helt særlige oplevelser. Samtidig er det mærkeligt, at en bestemt re-ligion bliver favoriseret, og staten vælger, hvad der er den bedste religion. Jeg synes, at det er svært og spændende at finde ud af, hvor meget kristendommen skal fylde i Danmark.”