De arbejder med alt fra kommunikation, babysalmesang, konfirmandundervisning, planlægning af udflugter og foredrag til facilitering af sorggrupper. De omkring 500 kirke- og kulturmedarbejdere er uundværlige ressourcer i mange danske kirker, og nu får de en obligatorisk grunduddannelse på fem uger:
”Uddannelsen giver dem en indføring i både kristendomskundskab og kirkefaglighed, hvilket klæder dem godt på til det kirkelige arbejde,” forklarer Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.
Landsforeningen glæder sig over den kommende uddannelse som udbydes af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Forløbet kommer til at bestå af tre ugers kristendomsfaglighed, som fokuserer på grundlæggende elementer i kristendommen, og to ugers kirkefaglighed, som introducerer den nyansatte til det praktiske arbejde i folkekirken. De fem uger suppleres med kurset ”samarbejde, kommunikation og faglig etik” – et forløb på en uge, som alle kirkefunktionærer skal igennem.
Uddannelsen vil, ifølge landsforeningen, give de enkelte menighedsråd en nemmere ansættelsesproces.
”Tidligere var det op til det såkaldte ækvivaleringsudvalg, om en kandidat havde behov for efteruddannelse. Det betød, at et menighedsråd kunne risikere at betale for en lang efteruddannelse, som samtidig gjorde, at de ikke fik gavn af deres nye medarbejder i flere måneder. Nu ved menighedsrådet, at de kan forvente en grunduddannelse på fem ugers varighed,” siger Inge Kjær Andersen.
Kandidater, der allerede har taget lange, videregående uddannelser som teologi, religionsvidenskab og diakoni, skal ikke tage den nye grunduddannelse. Inge Kjær Andersen understreger, at det fortsat vil være muligt for kirke- og kulturmedarbejderen at efteruddanne sig efter grunduddannelsen, ligesom det gælder de øvrige kirkefunktionærer.
”Og her kan de lokale menighedsråd i samarbejde med den tilsynsførende præst godt vurdere, hvad der er behov for af kompetenceudvikling,” siger hun.
Men fagforeningen for kirke- og kulturmedarbejderne, som hedder Kirkekultur.nu, er ikke tilfreds med uddannelsesmodellen.
”Vi kunne se meget fornuft i en obligatorisk grunduddannelse, men den her er virkelig skrabet. To ugers kirkefaglighed og tre ugers kristendomsfaglighed giver simpelthen ikke nok kompetencer til det vigtige og meget alsidige arbejde i kirken,” siger Esther Jensen, formand i Kirkekultur.nu.
Hun frygter, at den korte grunduddannelse giver menighedsrådene en undskyldning for ikke at sende medarbejderne på efteruddannelse, fordi de måske tænker, at medarbejderene allerede har fået al den uddannelse, de skal bruge.
Esther Jensen har selv siddet i det nu nedlagte ækvivaleringsudvalg, som tog stilling til den enkelte kandidat.
”I udvalget kunne vi tage højde for den enkelte kandidats kompetencer og pege på den rigtige efteruddannelse. Det kunne være et linjefag i kristendomskundskab på læreruddannelsen. Denne individuelle vurdering får man jo ikke med den nye, meget standardiserede grunduddannelse.”
Formanden forudser at der vil opstå to meget forskellige grupper af kirke- og kulturmedarbejdere:
”Der vil være A-holdet, som kommer med lange, videregående uddannelser i tasken, og B-holdet, som kun har været på den begrænsede femugers uddannelse og indplaceres på et lavere løntrin,” siger Esther Jensen:
”Det gode er, at det er Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter der skal uddanne os. Det er kompetente folk, der ved, hvad kirke- og kulturmedarbejderne skal kunne. Men så har jeg ikke mere godt at sige om den kommende uddannelse.”