Der har været stor bevågenhed om en nylig debat om evolution mellem biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen og sognepræst Mads Jakob Jakobsen fra Sct. Marie Sogn i Sønderborg. Men nu viser det sig, at de to allerede havde en anden strid kørende. Mads Jakob Jakobsen har nemlig tidligere i år protesteret til Kirkeministeriet over biskoppens ageren i forbindelse med ansættelse af en anden sognepræst i kirken, Anders Raahauge. Det viser en skrivelse, Kristeligt Dagblad har set.
Ved præsteansættelser er det normalt, at sognets andre præster får lov at medvirke ved et såkaldt orienteringsmøde, hvor biskoppen medvirker og gennemgår ansøgere til stillingen. Men tidligere på året, da Mads Jakob Jakobsens nye kollega skulle findes, erklærede biskoppen ham og hans kollega inhabile og dermed uegnede til at deltage i orienteringsmødet. Årsagen var, at en af ansøgerne på daværende tidspunkt var ansat i samme pastorat som Mads Jakob Jakobsen: Anders Raahauge var nemlig vikarierende sognepræst i Sct. Marie Sogn, og de to præster var altså kolleger i forvejen.
Mads Jakob Jakobsen var uenig i biskoppens beslutning. Han opfattede sig ikke som inhabil ifølge menighedsrådsloven, og det skrev han til Kirkeministeriet, som gav ham medhold i sidste måned. Biskop Marianne Christiansen har efterfølgende bedt ministeriet uddybe sin fortolkning af menighedsrådsloven, hvorfor sagen stadig er under behandling.
Bent Meier Sørensen, der er professor i organisationsfilosofi ved CBS i København, kan ikke kommentere substansen i de to sager med biskoppen og sognepræsten fra Sønderborg. Men han vurderer, at biskoppen kunne have handlet mere elegant som leder.
”Jeg vil mene, at man bør begynde sådan en sag som den om artiklen om evolutionsteorien med en samtale med en præst frem for at tage den offentligt. Det larmer voldsomt, når en biskop kritiserer en underordnet i pressen. Og når der i forvejen er en konflikt mellem de to, er der endnu mere grund til at gå på listefødder for biskoppen. For uanset om der er en forbindelse mellem de to sager eller ej, er der folk, der vil forbinde dem,” siger han.
Derudover gør folkekirkens ledelsesstruktur det ekstra dramatisk, når en biskop griber ind over for en præst, tilføjer professoren.
”En præst har ikke en daglig leder. Derfor bliver det ofte meget drakonisk, når en præst bliver udsat for ledelse, fordi der er så langt op til en leder i form af en biskop. I almindelige virksomheder ville sådan en konflikt her blive løst med dialog, men for en biskop er det svært at gøre noget, der ikke kommer til at støje, på grund af folkekirkens struktur,” siger han.
Marianne Christiansen bekræfter, at ”Kirkeministeriet behandler en forespørgsel om fortolkningen af menighedsrådslovens paragraf 27 stk. 1”. Men hun er uenig i Bent Meier Sørensens kritik af hendes ledelse i forbindelse med den nyeste sag.
”Jeg har reageret offentligt, fordi sagen allerede kørte offentligt i JydskeVestkysten, og jeg blev bedt om at tage stilling til de synspunkter, der blev fremsat. Det er synspunkterne og argumentationsformen, jeg kritiserer. Det må være i offentlighedens interesse at vide, om biskoppen bakker op om, at evolutionsteorien er uforenelig med en kristen skabelsestro,” siger biskoppen og tilføjer, at hun ikke har en konflikt med sognepræsten, men at der alene er en uenighed mellem de to om forståelsen af en paragraf i menighedsrådsloven.
Anita Hansen Engdahl, der er tidligere lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og nu teologisk konsulent i Roskilde Stift, kan ikke se, at der skulle være noget at udsætte på biskoppen. Hun lægger vægt på, at man må skelne mellem de to forskellige sager, der involverer Marianne Christiansen og Mads Jakob Jakobsen.
”Jeg kender ikke de konkrete sager, men generelt kan man sige, at en sag om ansættelsesprocedure er en beslutning, biskoppen tager i samråd med sin stiftskontorchef, og det er hardcore jura,” siger hun.
For udenforstående kan det være forvirrende, at den samme leder markerer sig i både en juridisk og en teologisk sag. Men sådan er folkekirkens struktur, og det er et vilkår for alle, der arbejder i folkekirken, tilføjer Anita Hansen Engdahl.
”Præsterne accepterer ved deres ansættelse, at de er under gejstligt tilsyn af en biskop. Men det er jo en biskop, som netop er valgt af menighedens repræsentanter og præsterne selv på grund af vedkommendes teologiske holdninger og kompetencer. Det er en ærgerlig situation for både præst og biskop, når biskoppens afgørelser mistænkeliggøres på grund af den dobbelte rolle i organisationens to ben. De misforståelser må vi alle være med til at minimere,” siger hun.
Professor mso i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg mener heller ikke, at der er noget odiøst i, at en biskop og en sognepræst er i en teologisk og juridisk konflikt på samme tid.
”Det er til syvende og sidst biskoppen, der skal træffe beslutninger i disse sager. Jeg kan ikke se noget problem i, at en biskop kan have flere sager kørende med en præst, for det ansvar ligger i selve bispeembedet. Normalt synes jeg, det virker, som om det bliver håndteret med storkonduitei stifterne. Det er et vilkår for en leder, at man kan komme til at træffe beslutninger, der gør en upopulær,” siger han.