Prøv avisen

Ny kritik af faglighed i kristendomsundervisningen

Af de nyeste tal fra Undervisningsministeriet fremgår det da også, at kun 28,1 procent af kristendomslærerne har haft faget som linjefag på læreruddannelsen. Foto: SOFIA BUSK/ritzau

Undervisningen i kristendomskundskab kan ifølge eksperter være ringere end antaget. Høje politiske mål for faglighed kan betyde, at skoleledere kunstigt opjusterer læreres viden. Skolelederforening afviser

7257.

Så mange lærere har ifølge tal fra Undervisningsministeriet ikke den ønskede faglighed til at undervise landets skoleelever i kristendommen.

Og i virkeligheden kan der ifølge eksperter være endnu flere lærere, som mangler den tilstrækkelige faglige viden.

For når antallet af lærere, der har såkaldt kompetencedækning i faget kristendomskundskab, er steget fra 38 procent i skoleåret 2012/2013 til 49,6 procent i skoleåret 2016/2017, skyldes det, at myndighederne er blevet åbne for andre typer faglighed hos lærerne.

Hvor man tidligere ønskede, at lærere havde haft et fag som linjefag på læreruddannelsen for at undervise i det, er det nu nok, at man eksempelvis har taget efteruddannelse – og dermed har opnået ”tilsvarende kompetencer”. Og det er den enkelte skoleleder, der vurderer, om læreren har fagligheden i orden. Det skal lærerne gerne have, for der er fra politisk side et mål om, at 95 procent af lærerne skal have kompetencedækning i år 2020.

”Men det at have tilsvarende kompetencer er et elastikbegreb, der gør, at det ser ud, som om flere lærere har de nødvendige forudsætninger. Jeg siger ikke, at disse lærere ikke kan undervise i kristendom, men man kan få den misopfattelse, at flere har specialiseret sig i faget,” siger John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen.

Af de nyeste tal fra Undervisningsministeriet fremgår det da også, at kun 28,1 procent af kristendomslærerne har haft faget som linjefag på læreruddannelsen. Der er tale om en stigning fra tidligere i år, men det er stadig langt fra målet. For i 2006 blev der udgivet en rapport om blandt andet faget kristendomskundskab, hvor anbefaling nummer ét lød:

”Undervisningen bør varetages af linjefagsuddannede lærere.”

John Rydahl kan have en pointe i, at den faglige viden i faget kristendomskundskab nogle steder reelt er lavere, end hvad de officielle tal viser. Det siger Bente Bjørnholt, seniorforsker ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”Det er klart, at når der er en målsætning om at nå en kompetencedækning på 95 procent, så vil man gøre alt for at nå det mål. Nogle kommuner laver retningslinjer for, hvordan man vurderer, om en lærer har kompetence til at dække faget, men det er altid et skøn fra de enkelte skoleledere. Jeg tror ikke, at man bevidst snyder, men der er ingen kontrol med den vurdering af kompetencedækningen, som skolelederne laver. Det er jeg i hvert fald ikke stødt på,” siger Bente Bjørnholt, der tidligere i år var med til at lave en stor undersøgelse om kompetencedækning i folkeskolen.

Men selvom kristendomskundskab er den absolutte bundskraber, når det gælder den faglige dækning hos lærerne i skolens fag, vurderer Bente Bjørnholt dog ikke nødvendigvis, at målsætningen om en højere kompetencedækning vil ramme undervisningen i kristendommen hårdt:

”Som lærer tror jeg stadig ikke, at man vil stå i en undervisningssituation, hvor man ikke kender til faget. Det er en ret udsat position at være lærer, for eleverne er jo ikke dumme. På den måde er det en mere kompleks problemstilling, der måske umiddelbart lyder simpel,” siger hun.

I Skolelederforeningen vedkender formand Claus Hjortdal, at vurderingen af en lærers kompetencedækning ”står og falder med skolelederens vurdering af personalet”.

”Men hvis skolen pludselig går fra 80 til 95 procent i kompetencedækning, så kigger man med fra forvaltningen og i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Der er en vis kontrol,” siger Claus Hjortdal.

Han ser det også som et problem, at kristendomsundervisningen i så ringe grad forvaltes af seminarieuddannede lærere:

”Det er noget, jeg er bekymret over. Men forældrene vil gerne havde nærhed og færre lærere i de små klasser, og det går ud over kristendomsundervisningen, fordi det er så småt et fag,” siger Claus Hjortdal med henvisning til, at kristendomskundskab er et af de mindre foretrukne fag blandt lærerne, da der i modsætning til dansk eller matematik kun undervises i kristendom få timer om ugen. Dermed skal man have faget i mange klasser, før det kan svare sig.

Det er vidt forskelligt, hvor godt uddannede folkeskolelærerne er i de fag, de underviser i. Her rangeret efter, om lærerne har haft faget som linjefag på læreruddannelsen og dermed specialiseret sig i stoffet:

Kilde: Undervisningsministeriet.